B2B Arkiv - Risskov Teknik og Solar

Elnettet er fyldt — sådan kan et batteri rykke dig frem i køen

Mikael Kjærgaard — Wed, 24 Jun 2026 18:39:36 +0000

Det danske elnet er løbet tør for plads, og for en virksomhed, der vil udvide eller elektrificere en proces, er det blevet den egentlige forhindring — ikke at købe udstyret, men at få det tilsluttet. Men der er mange af reglerne, de fleste overser. Tilslutningskøen er ikke ren "først til mølle", og den rigtige type batteri kan rykke dig frem i køen i stedet for bagud.

Køen er reel — og nu permanent

Energinet har omkring 60 GW af tilslutningsanmodninger liggende over for et net med plads til cirka 7 — altså omtrent otte gange mere efterspørgsel, end der er kapacitet til at dække. Nye store tilslutninger blev sat på pause i marts 2026; pausen sluttede i juni, men den blev ikke rullet tilbage til normal praksis. Den blev afløst af en permanent kø — en pulje-model, der rangerer projekter på modenhed, fremdrift og net-venlighed. De største tilslutninger får nu at vide, at de skal forvente fem til ti års ventetid. Det er baggrunden for enhver samtale om at lægge nyt forbrug til i dag.

≈60 GW

tilslutningsanmodninger i kø hos Energinet

≈7 GW

kapacitet nettet faktisk har plads til

Bemærk≈8× mere efterspørgsel end kapacitet. De største tilslutninger: 5–10 års ventetid.

"Først til mølle" er ikke loven

De fleste går ud fra, at den, der spørger først, bliver betjent først. Det behøver de ikke at blive. Energistyrelsens vejledning fra februar 2026 er klar: de regler, der styrer netadgang (elforsyningslovens §§ 20 og 24, der gennemfører EU-retten), kræver objektiv og ikke-diskriminerende adgang — og de tillader, at virksomhederne prioriterer mellem anmodninger ud fra saglige kriterier. De kræver ikke "først til mølle". Selskaberne skal samtidig holde plads til den organiske vækst i deres eksisterende kundebase. Med andre ord: køen kan ordnes efter, hvad en tilslutning gør ved nettet — ikke kun efter, hvornår den kom.

Reglerne kræver objektiv, ikke-diskriminerende adgang — ikke "først til mølle".

Energistyrelsens vejledning, februar 2026

Hvad "net-venlig" betyder, og hvorfor det beskriver et Batteri med PV

Myndigheden kan rykke net-venlige tilslutninger frem i køen. Og både Europa-Kommissionen (december 2025) og Energistyrelsen (februar 2026) nævner det samme eksempel på en net-venlig tilslutning: anlæg med både sol og lagring, der begrænser, hvor meget der fødes ind på nettet i perioder med høj produktion. Det er præcis et tagbaseret-solcelleanlæg med batteri, der holder på sit middags-overskud i stedet for at sende det ud. Bygget på den måde er det ikke endnu en belastning på et fyldt net — det er netop den profil, reglerne er skrevet til at prioritere.

Både Europa-Kommissionen og Energistyrelsen peger på det samme eksempel som net-venligt: anlæg med både sol og lagring med begrænset indfødning. Det er et tagbaseret-solcelleanlæg med batteri, der holder på sit middags-overskud — beskrevet af reglerne selv.

Bag måleren springer du måske køen helt over

Der findes en enklere udgave af samme pointe. Et batteri, der lader op fra dine egne paneler og lader ud til din egen bygning, inden for din eksisterende tilslutningskapacitet, udløser slet ikke en ny stor tilslutning. Krisen handler om store, transmissionstilsluttede projekter. Et anlæg bag måleren, der holder sig inden for den kapacitet, du allerede har, går i vid udstrækning uden om køen i stedet for at stille sig i den.

Håndtaget: begrænset netadgang

For større tilslutninger er der et yderligere redskab: begrænset netadgang. Accepter, at nettet kan nedregulere dig i spidslast, og til gengæld får du enten en reduktion på mere end 50 % i dine løbende netafgifter (en tidsubegrænset fleksibel tilslutningsaftale) eller et lavere engangsbeløb for tilslutningen. Et batteri, der er dimensioneret til at overholde en begrænset tilslutning, er det, der gør den handel til en konkret besparelse i stedet for en begrænsning.

>50 %

lavere løbende netafgifter — mod at acceptere nedregulering i spidslast (tidsubegrænset fleksibel tilslutningsaftale). Et batteri dimensioneret til loftet gør det til en besparelse, ikke en begrænsning.

Det ærlige forbehold

Det her gælder distributionstilsluttede erhvervsanlæg — groft sagt fra C til B-høj, hvor de fleste erhvervstage ligger. Det skaber ikke kapacitet til et stort transmissionsprojekt, og net-venlig status er en prioritering, ikke en garanti; det lokale net og dit spændingsniveau afgør stadig udfaldet. Men for en typisk erhvervsbygning ændrer det tilslutningen fra et problem til et argument.

Du behøver ikke at vente på politikken eller på, at nettet bliver bygget om. Et sammenbygget sol- og batterianlæg er allerede anerkendt som net-venligt af både EU og Energistyrelsen — netop den profil, der er designet til at rykke, mens store projekter venter. Om din bygning kvalificerer sig, afhænger af dit tag, dit forbrug og dit lokale net. Det kortlægger vi. Bestil en gratis bygningsanalyse, så fortæller vi dig, hvor du står.

(Det andet spørgsmål, vi møder — om "dobbeltbetaling" gør et batteri urentabelt — svarer vi på her: om dobbeltbetaling på batterier.)

Ofte stillede spørgsmål

Er det rigtigt, at man ikke længere kan blive tilsluttet elnettet?

Ikke for de fleste erhvervstage. Pausen handlede om nye store, transmissionstilsluttede projekter. Et batteri bag måleren, der holder sig inden for din eksisterende tilslutningskapacitet, er en anden sag og går i vid udstrækning uden om køen.

Hvad gør en tilslutning "net-venlig"?

Både Europa-Kommissionen og Energistyrelsen peger på det samme eksempel: sammenbygget sol og lagring, der begrænser, hvor meget der fødes ind på nettet i spidsbelastning. Et tagbaseret solcelleanlæg, der holder på sit middags-overskud, passer på den beskrivelse.

Rykker et batteri altid mig frem i køen?

Nej. Net-venlighed er et prioriteringskriterium, ikke en garanti. Dit spændingsniveau og tilstanden på dit lokale net afgør stadig udfaldet — og det er præcis det, en bygningsanalyse er til for.

Vil du have tal på netop din bygning?

Vi laver en bygningsanalyse med præcise tal for din virksomhed eller institution — baseret på din faktiske forbrugsprofil og tagforhold. Helt uforpligtende.

Book en analyse →

eller kontakt os på 87 300 303

15+ års erfaring med erhvervssolceller i Danmark.

Indlægget Elnettet er fyldt — sådan kan et batteri rykke dig frem i køen blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.

Det billigste tilbud er sjældent det billigste anlæg — og forskellen hedder inverter dimensionering

Dhasu Prasanna — Tue, 16 Jun 2026 17:05:43 +0000

Det billigste solcelletilbud er næsten aldrig det billigste anlæg. Forskellen gemmer sig ét sted, du ikke kan aflæse på prisen: i solcelle inverter dimensionering — altså hvor stor inverteren er sat i forhold til panelerne. En inverter, der er for lille til solcelleanlægget, sparer penge på tilbudsdagen og taber produktion hver eneste sommer i 25-30 år. Her er det ene spørgsmål, der afslører det — og hvordan du selv stiller det til ethvert solcelletilbud.

Prisen viser ikke, hvor besparelsen i et solcelleanlæg gemmer sig

Et solcelleanlæg til erhverv lever 25-30 år. Prisen på forsiden af tilbuddet fortæller dig om dag ét — ikke om de næste tre årtier.

Problemet er, at to solcelletilbud sjældent måler det samme. Forskellige bygninger, forskelligt udstyr, forskellige garantier. Når du lægger dem ved siden af hinanden på topline-prisen, sammenligner du ikke æbler med æbler. Du sammenligner en forside med en forside.

Tag et reelt eksempel fra et af vores egne audits. En industrikunde med to bygninger fik to solcelletilbud: vores på 1.180.000 kr. og en konkurrents på 890.000 kr. Konkurrenten så 290.000 kr. billigere ud. Men deres tilbud dækkede kun hovedbygningen — ikke begge. Den lavere pris var ikke en bedre pris. Det var en mindre opgave.

Og så er der den dyre komponent, ingen taler om: inverteren. Den er en af de dyreste enkeltdele i et solcelleanlæg. Derfor er det også her, et tilbud nemmest kan barberes ned, uden du opdager det — man sætter simpelthen en mindre inverter på. Tilbuddet bliver billigere. Anlægget bliver dårligere. Og du kan ikke se forskellen på prisen.

"Den lavere pris var ikke en bedre pris. Det var en mindre opgave."

Hvad et DC/AC-forhold er — og hvad inverterens størrelse betyder for dine solceller

Panelerne på et solcelleanlæg producerer jævnstrøm (DC). Inverteren laver den om til vekselstrøm (AC), som bygningen og nettet kan bruge. Men inverteren har et loft. Producerer panelerne mere DC, end inverteren kan omsætte, bliver overskuddet ikke til strøm — det går tabt som varme. Det kaldes klipning.

DC/AC-forholdet er bare panelernes effekt delt med inverterens. Et forhold på 1,2 betyder 20 % mere panel end inverter.

Lidt klipning er meningen. Grov underdimensionering er ikke — det er den røde top, sommer efter sommer.

Her er det, de fleste solcelletilbud ikke forklarer: lidt klipning er meningen. Et sundt solcelleanlæg accepterer bevidst nogle få procent klipning, fordi rigeligt med paneler mod en rigtigt dimensioneret inverter giver mere strøm over hele levetiden og en lavere pris per kWh. Derfor ligger det sunde bånd typisk på 1,2-1,5 — ikke på 1,0. Problemet er ikke klipning. Problemet er grov underdimensionering.

Hvad er så det rigtige forhold for netop dit solcelleanlæg? Det kan ingen tabel svare på. Det afhænger af taghældning, retning, skygger og dit forbrug, og det kommer ud af en simulering af præcis din bygning. På et erhvervstag lander tallet ofte tættere på 1,20-1,30 — men det er bygningen, der bestemmer, ikke en tommelfingerregel.

Hvad forkert solcelle inverter dimensionering koster over 30 år

Tilbage til de to solcelletilbud. Konkurrentens inverter var dimensioneret til et DC/AC-forhold på 1,85. Vores lå på 1,45. På papiret en lille forskel. I praksis betød konkurrentens forhold, at deres inverter tabte 4-6 % af produktionen hver eneste sommer — år efter år, i hele solcelleanlæggets levetid.

Det er den slags, der ikke står på forsiden. Den lavere pris var reel. Det var tabet bagved også.

Da vi regnede begge tilbud igennem på 30 år, vendte billedet. Vores anlæg producerede omkring 25.000 kWh mere om året — dels fordi det var større, dels fordi der ingen klipning var. Tilbagebetalingstiden endte næsten ens (år 5,5 mod år 5,7), men den samlede værdi over 30 år lå 320.000 kr. højere hos os.

Og for at være helt tydelig: konkurrenten var faktisk bedre på tre punkter. Bedre garanti på batteri, bedre garanti på inverter, og en lavere pris per installeret kWp. Det skrev vi i rapporten. Et audit, der altid konkluderer, at vores tilbud er bedst, er ikke et audit. Det er en salgsbrochure.

290.000 kr.

det konkurrenten så billigere ud på forsiden

320.000 kr.

det vores solcelleanlæg var mere værd over 30 år

Forskellen lå ikke kun i inverteren — men inverterens DC/AC-forhold var en af de tungeste linjer i regnestykket.

Pointen er ikke, at dyrere er bedre. Pointen er, at topline-prisen ikke kan svare på spørgsmålet. Kun regnestykket over hele levetiden kan.

Sådan tjekker du det selv

Du behøver ikke selv kunne dimensionere en inverter. Du skal egentlig bare stille ét spørgsmål til hvert solcelletilbud: hvilket DC/AC-forhold er anlægget designet til, og hvorfor netop det?

Et seriøst solcelletilbud kan svare på dette og andre spørgsmål om inverteren, solpaneler osv. Tallene kommer fra en simulering, leverandøren allerede har lavet. Har de ikke lavet den, har de ikke dimensioneret dit solcelleanlæg — de har ganget kvadratmeter med paneleffekt og håbet på det bedste.

Sådan undgår vi det selv: vi dimensionerer hvert solcelleanlæg ud fra en simulering af den konkrete bygning. Det er kernen i vores designproces, SolarMax. Og vi dokumenterer, at anlægget faktisk leverer som designet, år for år — det er det, Epicore er: kvitteringen på, at forholdet holder i 30 år, ikke kun på tilbudsdagen.

Og her er advarselstegnet: hvis svaret er, at det ikke behøver bekymre dig som kunde — så er det præcis dét, der bør bekymre dig. Den dyreste komponent i solcelleanlægget er ikke noget, du skal tage på tro.

Se et reelt eksempel på et audit

Kan eksemplet ikke vises her? Åbn auditet i fuld skærm

Ofte stillede spørgsmål

Er en mindre inverter ikke bare dårligere?

Nej. En mindre inverter er ikke i sig selv dårlig — det er faktisk meningen, at panelerne overstiger inverteren lidt, så du får mere strøm ud af solcelleanlægget over hele levetiden. Det sunde bånd ligger typisk på et DC/AC-forhold mellem 1,2 og 1,5. Problemet opstår, når inverteren er gjort grovt for lille for at trykke prisen. Så taber du produktion hver sommer, og det kan du ikke se på tilbuddet.

Hvordan ser jeg DC/AC-forholdet i mit eget solcelletilbud?

Bed leverandøren oplyse DC/AC-forholdet — det står sjældent i tilbuddet af sig selv. Men selv med tallet i hånden er det svært at vurdere, om det er det rigtige, og det behøver du heller ikke at kunne — du skal ikke være ingeniør for at købe solceller. Et solcelleanlæg er en større investering, den fortjener et par overvejelser. Det bedste du kan gøre er at bede om mere end ét tilbud; ligger de langt fra hinanden, er det dér, du borer ned — eller sender dem til os.

Hvad hvis leverandøren ikke vil oplyse forholdet?

De fleste leverandører oplyser det ikke af sig selv — det er teknisk, og de fleste kunder spørger ikke. Men det er ingen hemmelighed: spørger du, skal du have svaret. Kan din leverandør ikke svare, eller ved han det slet ikke, så er anlægget ikke blevet dimensioneret ordentligt. Så er det dit valg — køre videre med den leverandør eller finde en anden.

Vil du have tal på netop din bygning?

Vi laver en bygningsanalyse med præcise tal for din virksomhed eller institution — baseret på din faktiske forbrugsprofil og tagforhold. Helt uforpligtende.

Book en analyse →

eller kontakt os på 87 300 303

15+ års erfaring med erhvervssolceller i Danmark.

Indlægget Det billigste tilbud er sjældent det billigste anlæg — og forskellen hedder inverter dimensionering blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.

Elafgift solceller erhverv 2026 – Stadig en god investering?

Maria del Carmen Riccio-Kjærgaard — Tue, 24 Mar 2026 13:46:17 +0000

Elafgift solceller erhverv 2026 – Stadig en god investering?

Del dette indlæg

Det korte svar på spørgsmålet om elafgift solceller erhverv 2026:
Ja — og det har intet med elafgiften at gøre.

Spørgsmålet om elafgift solceller erhverv 2026 fylder mere og mere i vores samtaler med virksomheder — og svaret overrasker mange.

Siden 1. januar 2026 har elafgiften ligget på 0,8 øre/kWh — ned fra 72,7 øre/kWh. Det er en reduktion på over 98%. Og det gælder i hele 2026 og 2027 (SKAT).

Det er en god nyhed for alle, der bruger strøm. Men for erhvervsvirksomheder rejser det et spørgsmål, vi hører oftere og oftere: “Hvis strøm er blevet så billigt, kan det stadig betale sig at investere i solceller?”

For de fleste momspligtige erhvervsvirksomheder ændrer elafgiftsnedsættelsen næsten ingenting. Her forklarer vi hvorfor — og hvad der faktisk afgør, om solceller er den rigtige investering for din virksomhed.

Indhold

Sektion 1 – Elafgiften har aldrig været den største post på din erhvervsregning

Sektion 2 – Det er dimensioneringen, der afgør din solcelle-ROI

Sektion 3 – De fem faktorer, der faktisk styrer din businesscase

Sektion 4 – Mens elafgiften falder, stiger CO₂-afgiften

Sektion 5 – EU’s solkrav rammer dit tag — fra slutningen af 2026

Sektion 6 – Kend dine tal — derefter beslut

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

1. Elafgift solceller erhverv 2026 — hvad betyder det reelt for din regning?

Lad os starte med det vigtigste: Momspligtige virksomheder har altid fået godtgjort elafgiften. Før 2026 betalte du 72,7 øre/kWh og fik det meste retur via momsregnskabet — ned til EU’s minimumssats på 0,4 øre/kWh (Skatteministeriet).

Med den nye sats på 0,8 øre/kWh kan du stadig søge godtgørelse ned til 0,4 øre/kWh. Din nettoomkostning er altså den samme som før: 0,4 øre/kWh. Men i praksis er godtgørelsesbeløbet nu så lille, at det for de fleste virksomheder ikke er administrationen værd at søge det retur. Som PwC skriver: den potentielle besparelse er så lille, at den næppe står mål med det administrative arbejde.

For en virksomhed med et årligt elforbrug på 200.000 kWh er forskellen 200.000 × 0,004 kr. = 800 kr. om året. Det er ikke det, der afgør din energistrategi.

Den reelle fordel for erhverv er likviditetsmæssig: Du slipper for at lægge ud for en høj elafgift og vente på godtgørelsen (BDO). Men din faktiske energiomkostning? Det styres af helt andre faktorer – og de har ikke noget at gøre med elafgiften på solceller erhverv i 2026.

Hvad elafgift betyder for kommuner når L 10 er blev vedtaget?

KORT SAGT: Elafgiftsnedsættelsen er primært en fordel for private forbrugere og virksomheder med begrænset momsfradrag. For almindelige momspligtige erhvervsvirksomheder er den direkte besparelse minimal.

2. Det er dimensioneringen, der afgør din ROI på solceller til erhverv

Når vi dimensionerer et anlæg for en erhvervsvirksomhed, starter vi ikke med panelantal. Vi starter med din lastprofil — time for time, dag for dag, gennem alle sæsoner. Forholdet mellem dit anlægs størrelse og dit faktiske forbrugsmønster afgør alt.

Det er her, vi ser den største forskel mellem virksomheder, der får 5 års tilbagebetaling — og dem, der får 9.

Egenforbrugsprocenten er den dominerende variabel. Danmark afregner solcellestrøm via øjebliksafregning (nettoafregning gruppe 3): overskudsproduktion sælges til spotpris, som typisk er langt under den samlede elpris, du sparer ved at forbruge strømmen selv. Et anlæg, der matcher dit dagtimeforbrug præcist, tjener sig selv hjem markant hurtigere end ét, der er overdimensioneret.

Hvad betyder det i praksis?

Her er de typiske egenforbrugsprocenter for erhvervsanlæg i Jylland, baseret på anlægsdata og simuleringsværktøjer:

Virksomhedstype	Typisk dimensionering	Forventet egenforbrug
Produktion (højt dagsforbrug)	PV dækker 25–40% af årsforbrug	>90%
Retail / supermarked (24/7 køl)	PV dækker ~40% af årsforbrug	80–86%
Kontor / erhverv (hverdage, G1-profil)	Afstemt til dagslast, normalt omkring 50%	~60%
Logistik / lager (lavt baseload)	Dimensioneret til minimal dagslat; omkring 40%	81%
Landbrug	Varierer meget, gennemsnit 45%	80%

Kilde: Risskov Teknik og Solar – baseret på vores egne ingeniøranalyser og beregninger fra vores egne projekter de sidste 15 år.

Forskellen mellem 70% og 90% egenforbrug kan betyde 2–3 års forskel i tilbagebetalingstid. Derfor er dimensioneringen vigtigere end panelprisen.

Et sydvendt anlæg nær Aarhus med optimal hældning (~35°) producerer typisk 950–1.050 kWh/kWp/år. Et øst-vest-anlæg (10–15° hældning) producerer ca. 870–935 kWh/kWp/år — men dækker til gengæld et større tagareal og giver en fladere produktionsprofil, der ofte matcher dagslast bedre. Per m² tag kan et Ø-V-anlæg producere 20–25% mere samlet energi end et sydvendt anlæg med samme tagflade.

3. De fem faktorer, der faktisk styrer din businesscase

Ingen af de følgende faktorer påvirkes af elafgift — og det gælder uanset om vi taler solceller til erhverv i 2026 eller 2030.

Spotprisen, nettariffen og din egenforbrugsprocent er præcis de samme i dag som i december 2025. Din solcelle-businesscase er intakt.

Spotprisen på el

— DK1-gennemsnittet lå på ca. 0,53 kr./kWh i 2024 og er steget til ca. 0,60–0,62 kr./kWh i 2025. Hver kWh du selv producerer og forbruger, slipper du for at købe til spotpris plus nettariffer.

Nettariffen

— den samlede nettarif for en typisk erhvervsvirksomhed ligger på 17–43 øre/kWh. Det undgår du ved at producere selv. Bandbredden afspejler forskellen mellem store industrikunder med direkte netadgang og mindre erhverv på lavspændingsnettet. Energinets TSO-tariffer er faldet til 11,5 øre/kWh i 2026 med et loft på ≤12,5 øre/kWh frem til 2029. DSO-distributionstariffen varierer efter netselskab og tilslutningsniveau. (Energinet)

Din egenforbrugsprocent

— som tabellen i sektion 2 viser: det er den variabel, der bestemmer, om du har en god investering eller en fremragende investering. Præcis dimensionering er afgørende.

Salg af overskudsstrøm

— overskudsproduktion sælges til spotpris. Ikke din hovedindtjening, men det bidrager.

Anlæggets kvalitet og levetid

— et korrekt dimensioneret anlæg producerer i 25+ år. Modulpriser nåede historisk lave niveauer i slutningen af 2025 og er steget 15–18% i starten af 2026 — men ligger stadig markant under 2023-niveauer.

Simpelt? Eller for komplekst?

Disse emner har en tendens til at blive komplekse meget hurtigt: solenergi, jura, erhvervsliv – vi er her for at hjælpe, hvis du foretrækker at tale om dem.

eller bare ring på 87 30 03 03

4. Mens elafgiften falder, stiger CO₂-afgiften

Mens diskussionen om elafgift solceller erhverv 2026 fylder meget, overser de fleste denne del af historien.

Fra 1. januar 2025 trådte den grønne skattereform i kraft. Det betyder en markant stigning i CO₂-afgiften på fossile brændsler — og den rammer bredt. Ud af over 420.000 aktive virksomheder i Danmark er under 400 omfattet af EU’s CO₂-kvoteordning. Det svarer til ca. 99,9% af alle danske virksomheder, der ikke er kvoteregulerede — og som derfor rammes direkte af den stigende CO₂-afgift (Energistyrelsen; Danmarks Statistik, Generel Firmastatistik).

CO₂-afgift for ikke-kvoteomfattede virksomheder:

År	Afgift pr. ton CO₂	Lovbestemt brøk	Netto pr. ton CO₂
2025	350 kr.	350/750	~163 kr.
2026	430 kr.	430/750	~246 kr.
2027	510 kr.	510/750	~347 kr.
2028	590 kr.	590/750	~464 kr.
2029	670 kr.	670/750	~598 kr.
2030	750 kr.	750/750	750 kr.

¹ CO₂-afgiftsloven § 9e, stk. 3 (indsat ved Lov nr. 683 af 11. juni 2024) fastsætter den ikke-godtgørelsesberettigede andel som brøker — f.eks. 350/750 i 2025, svarende til en godtgørelse på 53,33%. Satserne er i 2022-priser og stiger 80 kr./ton årligt. De faktiske nominelle beløb indekseres med nettoprisindekset.

Kilder: Aftale om Grøn Skattereform for industri mv., 24. juni 2022 (Finansministeriet). Lovtekst: Retsinformation. Beregninger verificeret mod Skatteministeriet satser og Dansk Revision energiafgifter 2026.

KORT SAGT: Din netto-CO₂-afgift stiger fra ~163 kr./ton i 2025 til 750 kr./ton i 2030 — over 360%. Det er lovbestemt. Det kommer.

Effekten på brændselsregningen er allerede mærkbar.

CO₂-afgiften på naturgas er steget fra 0,442 kr./Nm³ til 1,922 kr./Nm³ mellem 2024 og 2025 — en stigning på 335%. For en typisk ikke-kvoteomfattet produktionsvirksomhed, der bruger 200.000 Nm³ naturgas årligt, var CO₂-afgiftsbelastningen ca. 179.000 kr. i 2025 (efter 53,33% procesgodtgørelse). I 2030, når godtgørelsen er nul, rammer den ca. 384.000 kr./år (Dansk Revision).

Solceller reducerer ikke direkte din CO₂-afgift — den ligger på fossile brændsler. Men for virksomheder, der kombinerer solceller med elektrificering af processer (f.eks. varmepumper i stedet for gaskedler), elimineres CO₂-afgiftseksponeringen på den elektrificerede del helt. Der er ingen CO₂-afgift på elektricitet. Og jo mere af din strøm du selv producerer, jo bedre er økonomien i den omstilling.

5. EU’s solkrav rammer dit tag — fra slutningen af 2026

Uanset hvad der sker med elafgift solceller erhverv 2026 fremover, kommer EU’s bygningskrav. EU’s reviderede bygningsdirektiv (EPBD, Direktiv 2024/1275) trådte i kraft 28. maj 2024. Dansk lovgivning skal implementere direktivet senest 29. maj 2026. Et lovforslag blev offentliggjort på Regelforum.dk den 8. december 2025. Regeringen har signaleret en minimumsimplementering — ingen gold-plating af EU-reglerne (Regelforum.dk; EU-Kommissionen).

Direktivets Artikel 10 stiller krav om installation af solenergianlæg (PV og/eller solvarme) på specifikke bygningskategorier inden faste deadlines. For erhvervsbygninger er de vigtigste:

Senest 31. december 2026:

Alle nye erhvervsbygninger med nytteareal over 250 m² skal have solenergi installeret.

Senest 31. december 2027:

Alle eksisterende erhvervsbygninger over 500 m², når bygningen undergår større renovering, eller når der kræves byggetilladelse til tagarbejde, facaderenovering eller installation af teknisk bygningsudstyr (Artikel 10(3)(c), Direktiv 2024/1275).

Kravene gælder hvor det er “teknisk, økonomisk og funktionelt muligt” — men medlemsstaterne skal etablere nationale kriterier for denne vurdering. Den præcise danske implementering afventer den endelige lovgivning inden deadline 29. maj 2026.

Disse krav kommer, uanset hvad elafgiften er.

Spørgsmålet er ikke om du skal handle, men hvornår. Der er en fordel ved at handle nu, mens solceller er en investering — ikke et lovkrav med tilhørende tidspres og højere priser.

6. Elafgift solceller erhverv 2026: kend dine tal — derefter beslut

Debatten om elafgift solceller erhverv 2026 handler mest om det midlertidige — nedsættelsen gælder kun 2026 og 2027. Flere partier taler om at gøre den permanent, men der er ingen garanti. Og det er i virkeligheden underordnet.

De faktorer, der afgør din businesscase, peger alle i samme retning: Nettarifferne er faldende. CO₂-afgiften stiger med sikkerhed — den er lovbestemt. EPBD-kravene er vedtaget EU-lov. Og modulpriserne, der nåede historisk lave niveauer i slutningen af 2025, er allerede begyndt at stige igen.

Hvert år du venter, er et år med tabt produktion fra dit tag.

Et solcelleanlæg producerer strøm i 25+ år. Tilbagebetalingstiden for erhverv ligger typisk på 5–8 år ved direkte investering — afhængig af forbrug, tagforhold, egenforbrugsprocent og anlægsstørrelse. For industrivirksomheder med høj egenforbrugsprocent kan den ligge på 5–6 år. Med tagleasing er økonomien positiv fra dag ét.

Vi er ikke interesserede i at oversælge. Vi lever af, at vores kunder er tilfredse med deres investering — også om 10 år. Vores tilgang er enkel: Vi analyserer dit tag, din lastprofil og dit forbrugsmønster. Vi dimensionerer et anlæg, der matcher dit faktiske behov — ikke det størst mulige. Og vi viser dig tallene, så du kan tage beslutningen på fakta.

Vil du have et konkret svar på hvad elafgift solceller erhverv 2026 betyder for netop din virksomhed?

Vi laver en bygningsanalyse med præcise tal for din virksomhed — baseret på din faktiske forbrugsprofil og tagforhold. Ingen binding.

eller kontakt os på 87 30 03 03

Ofte stillede spørgsmål om elafgift, solceller og erhverv

Her er de mest stillede spørgsmål vi modtager om elafgift solceller erhverv 2026.

Elafgift solceller erhverv 2026 — ofte stillede spørgsmål

Påvirker den nye elafgift min solcelle-businesscase som erhvervsvirksomhed?

Påvirker den nye elafgift min solcelle-businesscase som erhvervsvirksomhed? +

Nej. Momspligtige virksomheder har altid fået godtgjort elafgiften ned til EU's minimumssats. Din nettoomkostning var 0,4 øre/kWh før 2026 — og er det stadig.

De faktorer, der afgør din solcelle-ROI, er spotprisen, nettariffen, din egenforbrugsprocent og anlæggets dimensionering.

Hvad er egenforbrugsprocent — og hvorfor er den vigtig for solceller i erhverv?

Hvad er egenforbrugsprocent — og hvorfor er den vigtig for solceller i erhverv? +

Egenforbrugsprocenten angiver, hvor stor en del af din solcelleproduktion du forbruger selv. Jo højere egenforbrug, jo mere undgår du at købe strøm til spotpris plus nettariffer.

Forskellen mellem 70% og 90% egenforbrug kan betyde 2–3 års forskel i tilbagebetalingstid.

Hvornår skal min erhvervsbygning have solceller ifølge EU-reglerne?

Hvornår skal min erhvervsbygning have solceller ifølge EU-reglerne? +

EU's bygningsdirektiv (EPBD) kræver solenergi på nye erhvervsbygninger over 250 m² fra 31. december 2026. Eksisterende bygninger over 500 m² rammes fra 31. december 2027 ved større renovering.

Danmark skal implementere reglerne senest 29. maj 2026.

Stiger CO₂-afgiften i de kommende år?

Stiger CO₂-afgiften i de kommende år? +

Ja. Den grønne skattereform hæver netto-CO₂-afgiften fra ~163 kr./ton i 2025 til 750 kr./ton i 2030 for ikke-kvoteomfattede virksomheder. Stigningen er lovbestemt og rammer ca. 99,9% af alle danske virksomheder.

Hvad koster en typisk erhvervsinstallation i 2026 — og hvad er det reelle afkast?

Hvad koster en typisk erhvervsinstallation i 2026 — og hvad er det reelle afkast? +

En typisk erhvervsinstallation på 100 kWp koster i størrelsesordenen DKK 550.000–750.000 ex. moms, afhængig af tagtype, adgangsforhold og tilslutning. Et sådant anlæg producerer ca. 90.000–100.000 kWh/år i Jylland ved optimal orientering.

Ved en all-in elpris på ca. 1,10–1,30 kr./kWh og en egenforbrugsprocent på 80–85% giver det en årlig besparelse på DKK 85.000–110.000 — svarende til en simpel tilbagebetalingstid på ca. 5,5–7,5 år.

Forudsætninger: DK1-spotpris 0,55–0,65 kr./kWh, nettarif 20–35 øre/kWh, lineær moduldegradation 0,4%/år, ingen batterilagring. Din faktiske businesscase afhænger af din lastprofil, tagforhold og anlægsstørrelse.

Kan batterilagring forbedre min egenforbrugsprocent?

Kan batterilagring forbedre min egenforbrugsprocent? +

Ja. Batterilagring (BESS) bag måleren kan typisk løfte egenforbrugsprocenten med 10–20 procentpoint for virksomheder med uens dag/nat-forbrug. En virksomhed, der uden batteri opnår 70% egenforbrug, kan med et korrekt dimensioneret batteri nå 85–90%.

For virksomheder med allerede høj egenforbrugsprocent (85%+) er den marginale gevinst ved batterilagring mindre — og investeringen skal vejes mod den ekstra kapitalomkostning.

Vi ser batterilagring som en Phase 2-mulighed: Først dimensioneres solcelleanlægget til at matche din dagslast. Når anlægget er i drift, kan batterilagring vurderes på et oplyst grundlag.

Er EU's solkrav allerede gældende dansk lov?

Er EU's solkrav allerede gældende dansk lov? +

Ikke endnu — men det er EU-vedtaget lov, som Danmark er forpligtet til at implementere. EU's reviderede bygningsdirektiv (EPBD, Direktiv 2024/1275) blev vedtaget i maj 2024. Danmark skal implementere det senest 29. maj 2026.

De præcise danske regler — herunder undtagelseskriterier og sanktioner — er endnu ikke fastlagt. Men selve forpligtelsen er vedtaget, og tidslinjerne følger direkte af direktivteksten.

Vores anbefaling: Vent ikke på den endelige danske lovtekst. Virksomheder, der handler nu, investerer på markedsvilkår. Virksomheder, der venter, risikerer at handle under tidspres og med højere priser.

Hvad sker der med min businesscase, hvis elprisen falder — eller markedet ændrer sig igen?

Hvad sker der med min businesscase, hvis elprisen falder — eller markedet ændrer sig igen? +

Det er et relevant spørgsmål. Spotprisen kan falde i takt med øget vedvarende kapacitet — men spotprisen er kun én komponent i din samlede elpris. Nettarifferne udgør 17–43 øre/kWh og er uafhængige af spotprisen. CO₂-afgiften stiger lovbestemt til 750 kr./ton i 2030. EPBD-kravene skaber en regulatorisk bundgrænse.

Selv i et scenario med 20% lavere spotpriser forbliver tilbagebetalingstiden for de fleste erhvervsanlæg under 9 år — og anlægget producerer i 25+ år.

Det, der faktisk ændrer sig, er modulpriser (op 15–18% i starten af 2026) og installationskapacitet. At vente er også en beslutning — og den har en pris.

Har I eksempler fra lignende virksomheder?

Har I eksempler fra lignende virksomheder? +

Fødevareproduktion, Jylland — 180 kWp på fladt tag (øst-vest). Egenforbrug: 87%. Tilbagebetalingstid: 5,8 år.

Logistikvirksomhed, Østjylland — 120 kWp. Egenforbrug: 68%. Tilbagebetalingstid: 7,2 år. Phase 2-vurdering af batterilagring pågår.

Industriel produktion, Midtjylland — 250 kWp. Egenforbrug: 91%. Tilbagebetalingstid: 5,3 år.

Disse tal er baseret på faktisk driftsdata. Din virksomhed er unik — kontakt os for en analyse baseret på dine faktiske forhold.

Hvad er tagleasing?

Hvad er tagleasing? +

Tagleasing er det kommercielle udtryk, der i dag bruges til at angive, at et solcelleanlæg er et separat element end den bygning, det er monteret på. Det aktiverer leasing af solcelleanlæg i erhvervsbygninger.

→ Læs vores blog for yderligere oplysninger på tagleasing

Indlægget Elafgift solceller erhverv 2026 – Stadig en god investering? blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.

EU Circular Economy Act 2026

Maria del Carmen Riccio-Kjærgaard — Wed, 28 Jan 2026 15:35:31 +0000

EU Circular Economy Act 2026

Del dette indlæg

The EU’s new Circular Economy Act rocks!

The European Union’s new circular economy regulations, set to be adopted in 2026 as part of the Clean Industrial Deal, will profoundly reshape the solar energy sector in Denmark.

It may sound like a lot of big words and concepts, but at its core this is a strong call for more transparency — and that is something we fully support.

The Circular Economy Act will require companies in the solar sector to take greater responsibility for recycling and reusing materials such as solar panels and batteries once they reach end‑of‑life.

Download our views and conclusions and learn why this Act matters.

If you want to know more about our conclusions – write us to dpr@risskovteknik.dk. We are happy to get your contribution to an even more sustainable solar business!

Indlægget EU Circular Economy Act 2026 blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.