Elafgift solceller erhverv 2026 – Stadig en god investering?
Del dette indlæg
Det korte svar på spørgsmålet om elafgift solceller erhverv 2026:
Ja — og det har intet med elafgiften at gøre.
Spørgsmålet om elafgift solceller erhverv 2026 fylder mere og mere i vores samtaler med virksomheder — og svaret overrasker mange.
Siden 1. januar 2026 har elafgiften ligget på 0,8 øre/kWh — ned fra 72,7 øre/kWh. Det er en reduktion på over 98%. Og det gælder i hele 2026 og 2027 (SKAT).
Det er en god nyhed for alle, der bruger strøm. Men for erhvervsvirksomheder rejser det et spørgsmål, vi hører oftere og oftere: “Hvis strøm er blevet så billigt, kan det stadig betale sig at investere i solceller?”
For de fleste momspligtige erhvervsvirksomheder ændrer elafgiftsnedsættelsen næsten ingenting. Her forklarer vi hvorfor — og hvad der faktisk afgør, om solceller er den rigtige investering for din virksomhed.
Indhold
Sektion 4 – Mens elafgiften falder, stiger CO₂-afgiften
Sektion 6 – Kend dine tal — derefter beslut
1. Elafgift solceller erhverv 2026 — hvad betyder det reelt for din regning?
Lad os starte med det vigtigste: Momspligtige virksomheder har altid fået godtgjort elafgiften. Før 2026 betalte du 72,7 øre/kWh og fik det meste retur via momsregnskabet — ned til EU’s minimumssats på 0,4 øre/kWh (Skatteministeriet).
Med den nye sats på 0,8 øre/kWh kan du stadig søge godtgørelse ned til 0,4 øre/kWh. Din nettoomkostning er altså den samme som før: 0,4 øre/kWh. Men i praksis er godtgørelsesbeløbet nu så lille, at det for de fleste virksomheder ikke er administrationen værd at søge det retur. Som PwC skriver: den potentielle besparelse er så lille, at den næppe står mål med det administrative arbejde.
For en virksomhed med et årligt elforbrug på 200.000 kWh er forskellen 200.000 × 0,004 kr. = 800 kr. om året. Det er ikke det, der afgør din energistrategi.
Den reelle fordel for erhverv er likviditetsmæssig: Du slipper for at lægge ud for en høj elafgift og vente på godtgørelsen (BDO). Men din faktiske energiomkostning? Det styres af helt andre faktorer – og de har ikke noget at gøre med elafgiften på solceller erhverv i 2026.
2. Det er dimensioneringen, der afgør din ROI på solceller til erhverv
Når vi dimensionerer et anlæg for en erhvervsvirksomhed, starter vi ikke med panelantal. Vi starter med din lastprofil — time for time, dag for dag, gennem alle sæsoner. Forholdet mellem dit anlægs størrelse og dit faktiske forbrugsmønster afgør alt.
Det er her, vi ser den største forskel mellem virksomheder, der får 5 års tilbagebetaling — og dem, der får 9.
Egenforbrugsprocenten er den dominerende variabel. Danmark afregner solcellestrøm via øjebliksafregning (nettoafregning gruppe 3): overskudsproduktion sælges til spotpris, som typisk er langt under den samlede elpris, du sparer ved at forbruge strømmen selv. Et anlæg, der matcher dit dagtimeforbrug præcist, tjener sig selv hjem markant hurtigere end ét, der er overdimensioneret.
Hvad betyder det i praksis?
Her er de typiske egenforbrugsprocenter for erhvervsanlæg i Jylland, baseret på anlægsdata og simuleringsværktøjer:
| Virksomhedstype | Typisk dimensionering | Forventet egenforbrug |
|---|---|---|
| Produktion (højt dagsforbrug) | PV dækker 25–40% af årsforbrug | >90% |
| Retail / supermarked (24/7 køl) | PV dækker ~40% af årsforbrug | 80–86% |
| Kontor / erhverv (hverdage, G1-profil) | Afstemt til dagslast, normalt omkring 50% | ~60% |
| Logistik / lager (lavt baseload) | Dimensioneret til minimal dagslat; omkring 40% | 81% |
| Landbrug | Varierer meget, gennemsnit 45% | 80% |
Kilde: Risskov Teknik og Solar – baseret på vores egne ingeniøranalyser og beregninger fra vores egne projekter de sidste 15 år.
Forskellen mellem 70% og 90% egenforbrug kan betyde 2–3 års forskel i tilbagebetalingstid. Derfor er dimensioneringen vigtigere end panelprisen.
Et sydvendt anlæg nær Aarhus med optimal hældning (~35°) producerer typisk 950–1.050 kWh/kWp/år. Et øst-vest-anlæg (10–15° hældning) producerer ca. 870–935 kWh/kWp/år — men dækker til gengæld et større tagareal og giver en fladere produktionsprofil, der ofte matcher dagslast bedre. Per m² tag kan et Ø-V-anlæg producere 20–25% mere samlet energi end et sydvendt anlæg med samme tagflade.
3. De fem faktorer, der faktisk styrer din businesscase
Ingen af de følgende faktorer påvirkes af elafgift — og det gælder uanset om vi taler solceller til erhverv i 2026 eller 2030.
Spotprisen, nettariffen og din egenforbrugsprocent er præcis de samme i dag som i december 2025. Din solcelle-businesscase er intakt.
Spotprisen på el
— DK1-gennemsnittet lå på ca. 0,53 kr./kWh i 2024 og er steget til ca. 0,60–0,62 kr./kWh i 2025. Hver kWh du selv producerer og forbruger, slipper du for at købe til spotpris plus nettariffer.
Nettariffen
— den samlede nettarif for en typisk erhvervsvirksomhed ligger på 17–43 øre/kWh. Det undgår du ved at producere selv. Bandbredden afspejler forskellen mellem store industrikunder med direkte netadgang og mindre erhverv på lavspændingsnettet. Energinets TSO-tariffer er faldet til 11,5 øre/kWh i 2026 med et loft på ≤12,5 øre/kWh frem til 2029. DSO-distributionstariffen varierer efter netselskab og tilslutningsniveau. (Energinet)
Din egenforbrugsprocent
— som tabellen i sektion 2 viser: det er den variabel, der bestemmer, om du har en god investering eller en fremragende investering. Præcis dimensionering er afgørende.
Salg af overskudsstrøm
— overskudsproduktion sælges til spotpris. Ikke din hovedindtjening, men det bidrager.
Anlæggets kvalitet og levetid
— et korrekt dimensioneret anlæg producerer i 25+ år. Modulpriser nåede historisk lave niveauer i slutningen af 2025 og er steget 15–18% i starten af 2026 — men ligger stadig markant under 2023-niveauer.
Simpelt? Eller for komplekst?
Disse emner har en tendens til at blive komplekse meget hurtigt: solenergi, jura, erhvervsliv – vi er her for at hjælpe, hvis du foretrækker at tale om dem.
eller bare ring på 87 30 03 03
4. Mens elafgiften falder, stiger CO₂-afgiften
Mens diskussionen om elafgift solceller erhverv 2026 fylder meget, overser de fleste denne del af historien.
Fra 1. januar 2025 trådte den grønne skattereform i kraft. Det betyder en markant stigning i CO₂-afgiften på fossile brændsler — og den rammer bredt. Ud af over 420.000 aktive virksomheder i Danmark er under 400 omfattet af EU’s CO₂-kvoteordning. Det svarer til ca. 99,9% af alle danske virksomheder, der ikke er kvoteregulerede — og som derfor rammes direkte af den stigende CO₂-afgift (Energistyrelsen; Danmarks Statistik, Generel Firmastatistik).
CO₂-afgift for ikke-kvoteomfattede virksomheder:
| År | Afgift pr. ton CO₂ | Lovbestemt brøk | Netto pr. ton CO₂ |
|---|---|---|---|
| 2025 | 350 kr. | 350/750 | ~163 kr. |
| 2026 | 430 kr. | 430/750 | ~246 kr. |
| 2027 | 510 kr. | 510/750 | ~347 kr. |
| 2028 | 590 kr. | 590/750 | ~464 kr. |
| 2029 | 670 kr. | 670/750 | ~598 kr. |
| 2030 | 750 kr. | 750/750 | 750 kr. |
¹ CO₂-afgiftsloven § 9e, stk. 3 (indsat ved Lov nr. 683 af 11. juni 2024) fastsætter den ikke-godtgørelsesberettigede andel som brøker — f.eks. 350/750 i 2025, svarende til en godtgørelse på 53,33%. Satserne er i 2022-priser og stiger 80 kr./ton årligt. De faktiske nominelle beløb indekseres med nettoprisindekset.
Kilder: Aftale om Grøn Skattereform for industri mv., 24. juni 2022 (Finansministeriet). Lovtekst: Retsinformation. Beregninger verificeret mod Skatteministeriet satser og Dansk Revision energiafgifter 2026.
Effekten på brændselsregningen er allerede mærkbar.
CO₂-afgiften på naturgas er steget fra 0,442 kr./Nm³ til 1,922 kr./Nm³ mellem 2024 og 2025 — en stigning på 335%. For en typisk ikke-kvoteomfattet produktionsvirksomhed, der bruger 200.000 Nm³ naturgas årligt, var CO₂-afgiftsbelastningen ca. 179.000 kr. i 2025 (efter 53,33% procesgodtgørelse). I 2030, når godtgørelsen er nul, rammer den ca. 384.000 kr./år (Dansk Revision).
Solceller reducerer ikke direkte din CO₂-afgift — den ligger på fossile brændsler. Men for virksomheder, der kombinerer solceller med elektrificering af processer (f.eks. varmepumper i stedet for gaskedler), elimineres CO₂-afgiftseksponeringen på den elektrificerede del helt. Der er ingen CO₂-afgift på elektricitet. Og jo mere af din strøm du selv producerer, jo bedre er økonomien i den omstilling.
5. EU’s solkrav rammer dit tag — fra slutningen af 2026
Uanset hvad der sker med elafgift solceller erhverv 2026 fremover, kommer EU’s bygningskrav. EU’s reviderede bygningsdirektiv (EPBD, Direktiv 2024/1275) trådte i kraft 28. maj 2024. Dansk lovgivning skal implementere direktivet senest 29. maj 2026. Et lovforslag blev offentliggjort på Regelforum.dk den 8. december 2025. Regeringen har signaleret en minimumsimplementering — ingen gold-plating af EU-reglerne (Regelforum.dk; EU-Kommissionen).
Direktivets Artikel 10 stiller krav om installation af solenergianlæg (PV og/eller solvarme) på specifikke bygningskategorier inden faste deadlines. For erhvervsbygninger er de vigtigste:
Senest 31. december 2026:
Alle nye erhvervsbygninger med nytteareal over 250 m² skal have solenergi installeret.
Senest 31. december 2027:
Alle eksisterende erhvervsbygninger over 500 m², når bygningen undergår større renovering, eller når der kræves byggetilladelse til tagarbejde, facaderenovering eller installation af teknisk bygningsudstyr (Artikel 10(3)(c), Direktiv 2024/1275).
Kravene gælder hvor det er “teknisk, økonomisk og funktionelt muligt” — men medlemsstaterne skal etablere nationale kriterier for denne vurdering. Den præcise danske implementering afventer den endelige lovgivning inden deadline 29. maj 2026.
Disse krav kommer, uanset hvad elafgiften er.
Spørgsmålet er ikke om du skal handle, men hvornår. Der er en fordel ved at handle nu, mens solceller er en investering — ikke et lovkrav med tilhørende tidspres og højere priser.
6. Elafgift solceller erhverv 2026: kend dine tal — derefter beslut
Debatten om elafgift solceller erhverv 2026 handler mest om det midlertidige — nedsættelsen gælder kun 2026 og 2027. Flere partier taler om at gøre den permanent, men der er ingen garanti. Og det er i virkeligheden underordnet.
De faktorer, der afgør din businesscase, peger alle i samme retning: Nettarifferne er faldende. CO₂-afgiften stiger med sikkerhed — den er lovbestemt. EPBD-kravene er vedtaget EU-lov. Og modulpriserne, der nåede historisk lave niveauer i slutningen af 2025, er allerede begyndt at stige igen.
Hvert år du venter, er et år med tabt produktion fra dit tag.
Et solcelleanlæg producerer strøm i 25+ år. Tilbagebetalingstiden for erhverv ligger typisk på 5–8 år ved direkte investering — afhængig af forbrug, tagforhold, egenforbrugsprocent og anlægsstørrelse. For industrivirksomheder med høj egenforbrugsprocent kan den ligge på 5–6 år. Med tagleasing er økonomien positiv fra dag ét.
Vi er ikke interesserede i at oversælge. Vi lever af, at vores kunder er tilfredse med deres investering — også om 10 år. Vores tilgang er enkel: Vi analyserer dit tag, din lastprofil og dit forbrugsmønster. Vi dimensionerer et anlæg, der matcher dit faktiske behov — ikke det størst mulige. Og vi viser dig tallene, så du kan tage beslutningen på fakta.
Vil du have et konkret svar på hvad elafgift solceller erhverv 2026 betyder for netop din virksomhed?
Vi laver en bygningsanalyse med præcise tal for din virksomhed — baseret på din faktiske forbrugsprofil og tagforhold. Ingen binding.
eller kontakt os på 87 30 03 03
Ofte stillede spørgsmål om elafgift, solceller og erhverv
Her er de mest stillede spørgsmål vi modtager om elafgift solceller erhverv 2026.
Elafgift solceller erhverv 2026 — ofte stillede spørgsmål
Påvirker den nye elafgift min solcelle-businesscase som erhvervsvirksomhed?
Nej. Momspligtige virksomheder har altid fået godtgjort elafgiften ned til EU's minimumssats. Din nettoomkostning var 0,4 øre/kWh før 2026 — og er det stadig.
De faktorer, der afgør din solcelle-ROI, er spotprisen, nettariffen, din egenforbrugsprocent og anlæggets dimensionering.
Hvad er egenforbrugsprocent — og hvorfor er den vigtig for solceller i erhverv?
Egenforbrugsprocenten angiver, hvor stor en del af din solcelleproduktion du forbruger selv. Jo højere egenforbrug, jo mere undgår du at købe strøm til spotpris plus nettariffer.
Forskellen mellem 70% og 90% egenforbrug kan betyde 2–3 års forskel i tilbagebetalingstid.
Hvornår skal min erhvervsbygning have solceller ifølge EU-reglerne?
EU's bygningsdirektiv (EPBD) kræver solenergi på nye erhvervsbygninger over 250 m² fra 31. december 2026. Eksisterende bygninger over 500 m² rammes fra 31. december 2027 ved større renovering.
Danmark skal implementere reglerne senest 29. maj 2026.
Stiger CO₂-afgiften i de kommende år?
Ja. Den grønne skattereform hæver netto-CO₂-afgiften fra ~163 kr./ton i 2025 til 750 kr./ton i 2030 for ikke-kvoteomfattede virksomheder. Stigningen er lovbestemt og rammer ca. 99,9% af alle danske virksomheder.
Hvad koster en typisk erhvervsinstallation i 2026 — og hvad er det reelle afkast?
En typisk erhvervsinstallation på 100 kWp koster i størrelsesordenen DKK 550.000–750.000 ex. moms, afhængig af tagtype, adgangsforhold og tilslutning. Et sådant anlæg producerer ca. 90.000–100.000 kWh/år i Jylland ved optimal orientering.
Ved en all-in elpris på ca. 1,10–1,30 kr./kWh og en egenforbrugsprocent på 80–85% giver det en årlig besparelse på DKK 85.000–110.000 — svarende til en simpel tilbagebetalingstid på ca. 5,5–7,5 år.
Forudsætninger: DK1-spotpris 0,55–0,65 kr./kWh, nettarif 20–35 øre/kWh, lineær moduldegradation 0,4%/år, ingen batterilagring. Din faktiske businesscase afhænger af din lastprofil, tagforhold og anlægsstørrelse.
Kan batterilagring forbedre min egenforbrugsprocent?
Ja. Batterilagring (BESS) bag måleren kan typisk løfte egenforbrugsprocenten med 10–20 procentpoint for virksomheder med uens dag/nat-forbrug. En virksomhed, der uden batteri opnår 70% egenforbrug, kan med et korrekt dimensioneret batteri nå 85–90%.
For virksomheder med allerede høj egenforbrugsprocent (85%+) er den marginale gevinst ved batterilagring mindre — og investeringen skal vejes mod den ekstra kapitalomkostning.
Vi ser batterilagring som en Phase 2-mulighed: Først dimensioneres solcelleanlægget til at matche din dagslast. Når anlægget er i drift, kan batterilagring vurderes på et oplyst grundlag.
Er EU's solkrav allerede gældende dansk lov?
Ikke endnu — men det er EU-vedtaget lov, som Danmark er forpligtet til at implementere. EU's reviderede bygningsdirektiv (EPBD, Direktiv 2024/1275) blev vedtaget i maj 2024. Danmark skal implementere det senest 29. maj 2026.
De præcise danske regler — herunder undtagelseskriterier og sanktioner — er endnu ikke fastlagt. Men selve forpligtelsen er vedtaget, og tidslinjerne følger direkte af direktivteksten.
Vores anbefaling: Vent ikke på den endelige danske lovtekst. Virksomheder, der handler nu, investerer på markedsvilkår. Virksomheder, der venter, risikerer at handle under tidspres og med højere priser.
Hvad sker der med min businesscase, hvis elprisen falder — eller markedet ændrer sig igen?
Det er et relevant spørgsmål. Spotprisen kan falde i takt med øget vedvarende kapacitet — men spotprisen er kun én komponent i din samlede elpris. Nettarifferne udgør 17–43 øre/kWh og er uafhængige af spotprisen. CO₂-afgiften stiger lovbestemt til 750 kr./ton i 2030. EPBD-kravene skaber en regulatorisk bundgrænse.
Selv i et scenario med 20% lavere spotpriser forbliver tilbagebetalingstiden for de fleste erhvervsanlæg under 9 år — og anlægget producerer i 25+ år.
Det, der faktisk ændrer sig, er modulpriser (op 15–18% i starten af 2026) og installationskapacitet. At vente er også en beslutning — og den har en pris.
Har I eksempler fra lignende virksomheder?
Fødevareproduktion, Jylland — 180 kWp på fladt tag (øst-vest). Egenforbrug: 87%. Tilbagebetalingstid: 5,8 år.
Logistikvirksomhed, Østjylland — 120 kWp. Egenforbrug: 68%. Tilbagebetalingstid: 7,2 år. Phase 2-vurdering af batterilagring pågår.
Industriel produktion, Midtjylland — 250 kWp. Egenforbrug: 91%. Tilbagebetalingstid: 5,3 år.
Disse tal er baseret på faktisk driftsdata. Din virksomhed er unik — kontakt os for en analyse baseret på dine faktiske forhold.
Hvad er tagleasing?
Tagleasing er det kommercielle udtryk, der i dag bruges til at angive, at et solcelleanlæg er et separat element end den bygning, det er monteret på. Det aktiverer leasing af solcelleanlæg i erhvervsbygninger.