Det danske elnet er løbet tør for plads, og for en virksomhed, der vil udvide eller elektrificere en proces, er det blevet den egentlige forhindring — ikke at købe udstyret, men at få det tilsluttet. Men der er mange af reglerne, de fleste overser. Tilslutningskøen er ikke ren "først til mølle", og den rigtige type batteri kan rykke dig frem i køen i stedet for bagud.
Køen er reel — og nu permanent
Energinet har omkring 60 GW af tilslutningsanmodninger liggende over for et net med plads til cirka 7 — altså omtrent otte gange mere efterspørgsel, end der er kapacitet til at dække. Nye store tilslutninger blev sat på pause i marts 2026; pausen sluttede i juni, men den blev ikke rullet tilbage til normal praksis. Den blev afløst af en permanent kø — en pulje-model, der rangerer projekter på modenhed, fremdrift og net-venlighed. De største tilslutninger får nu at vide, at de skal forvente fem til ti års ventetid. Det er baggrunden for enhver samtale om at lægge nyt forbrug til i dag.
≈60 GW
tilslutningsanmodninger i kø hos Energinet
≈7 GW
kapacitet nettet faktisk har plads til
Bemærk≈8× mere efterspørgsel end kapacitet. De største tilslutninger: 5–10 års ventetid.
"Først til mølle" er ikke loven
De fleste går ud fra, at den, der spørger først, bliver betjent først. Det behøver de ikke at blive. Energistyrelsens vejledning fra februar 2026 er klar: de regler, der styrer netadgang (elforsyningslovens §§ 20 og 24, der gennemfører EU-retten), kræver objektiv og ikke-diskriminerende adgang — og de tillader, at virksomhederne prioriterer mellem anmodninger ud fra saglige kriterier. De kræver ikke "først til mølle". Selskaberne skal samtidig holde plads til den organiske vækst i deres eksisterende kundebase. Med andre ord: køen kan ordnes efter, hvad en tilslutning gør ved nettet — ikke kun efter, hvornår den kom.
Reglerne kræver objektiv, ikke-diskriminerende adgang — ikke "først til mølle".
Energistyrelsens vejledning, februar 2026
Hvad "net-venlig" betyder, og hvorfor det beskriver et Batteri med PV
Myndigheden kan rykke net-venlige tilslutninger frem i køen. Og både Europa-Kommissionen (december 2025) og Energistyrelsen (februar 2026) nævner det samme eksempel på en net-venlig tilslutning: anlæg med både sol og lagring, der begrænser, hvor meget der fødes ind på nettet i perioder med høj produktion. Det er præcis et tagbaseret-solcelleanlæg med batteri, der holder på sit middags-overskud i stedet for at sende det ud. Bygget på den måde er det ikke endnu en belastning på et fyldt net — det er netop den profil, reglerne er skrevet til at prioritere.
Både Europa-Kommissionen og Energistyrelsen peger på det samme eksempel som net-venligt: anlæg med både sol og lagring med begrænset indfødning. Det er et tagbaseret-solcelleanlæg med batteri, der holder på sit middags-overskud — beskrevet af reglerne selv.
Bag måleren springer du måske køen helt over
Der findes en enklere udgave af samme pointe. Et batteri, der lader op fra dine egne paneler og lader ud til din egen bygning, inden for din eksisterende tilslutningskapacitet, udløser slet ikke en ny stor tilslutning. Krisen handler om store, transmissionstilsluttede projekter. Et anlæg bag måleren, der holder sig inden for den kapacitet, du allerede har, går i vid udstrækning uden om køen i stedet for at stille sig i den.
Håndtaget: begrænset netadgang
For større tilslutninger er der et yderligere redskab: begrænset netadgang. Accepter, at nettet kan nedregulere dig i spidslast, og til gengæld får du enten en reduktion på mere end 50 % i dine løbende netafgifter (en tidsubegrænset fleksibel tilslutningsaftale) eller et lavere engangsbeløb for tilslutningen. Et batteri, der er dimensioneret til at overholde en begrænset tilslutning, er det, der gør den handel til en konkret besparelse i stedet for en begrænsning.
>50 %
lavere løbende netafgifter — mod at acceptere nedregulering i spidslast (tidsubegrænset fleksibel tilslutningsaftale). Et batteri dimensioneret til loftet gør det til en besparelse, ikke en begrænsning.
Det ærlige forbehold
Det her gælder distributionstilsluttede erhvervsanlæg — groft sagt fra C til B-høj, hvor de fleste erhvervstage ligger. Det skaber ikke kapacitet til et stort transmissionsprojekt, og net-venlig status er en prioritering, ikke en garanti; det lokale net og dit spændingsniveau afgør stadig udfaldet. Men for en typisk erhvervsbygning ændrer det tilslutningen fra et problem til et argument.
Du behøver ikke at vente på politikken eller på, at nettet bliver bygget om. Et sammenbygget sol- og batterianlæg er allerede anerkendt som net-venligt af både EU og Energistyrelsen — netop den profil, der er designet til at rykke, mens store projekter venter. Om din bygning kvalificerer sig, afhænger af dit tag, dit forbrug og dit lokale net. Det kortlægger vi. Bestil en gratis bygningsanalyse, så fortæller vi dig, hvor du står.
(Det andet spørgsmål, vi møder — om "dobbeltbetaling" gør et batteri urentabelt — svarer vi på her: om dobbeltbetaling på batterier.)
Ofte stillede spørgsmål
Er det rigtigt, at man ikke længere kan blive tilsluttet elnettet?
Ikke for de fleste erhvervstage. Pausen handlede om nye store, transmissionstilsluttede projekter. Et batteri bag måleren, der holder sig inden for din eksisterende tilslutningskapacitet, er en anden sag og går i vid udstrækning uden om køen.
Hvad gør en tilslutning "net-venlig"?
Både Europa-Kommissionen og Energistyrelsen peger på det samme eksempel: sammenbygget sol og lagring, der begrænser, hvor meget der fødes ind på nettet i spidsbelastning. Et tagbaseret solcelleanlæg, der holder på sit middags-overskud, passer på den beskrivelse.
Rykker et batteri altid mig frem i køen?
Nej. Net-venlighed er et prioriteringskriterium, ikke en garanti. Dit spændingsniveau og tilstanden på dit lokale net afgør stadig udfaldet — og det er præcis det, en bygningsanalyse er til for.
Vil du have tal på netop din bygning?
Vi laver en bygningsanalyse med præcise tal for din virksomhed eller institution — baseret på din faktiske forbrugsprofil og tagforhold. Helt uforpligtende.
Book en analyse →eller kontakt os på 87 300 303
15+ års erfaring med erhvervssolceller i Danmark.
