De regler for solceller og batterier til erhverv, der faktisk kan flytte på din beslutning — opdelt i det, der gælder i dag, og det, der er på vej. Udfordringen i 2026 er netadgang og godkendte invertere, ikke panel priser.
De vigtigste regler for solceller og batterier til erhverv — samlet, datostemplet og delt i det, der gælder i dag, og det der er på vej:
I 2026 afgøres et erhvervssolprojekts tidslinje af to ting: om du kan få netadgang, og om din inverter står rigtigt på positivlisten. Panelprisen er ikke længere afgørende. Regeringen og et bredt flertal indgik en »akutplan for elnettet« den 29. juni 2026: først-til-mølle afskaffes, tilslutningsanmodninger deles i fire prioritetskategorier, og kategori 2–4 rangeres efter »netvenlighed« — belastningsprofil, fleksibilitet, geografisk placering og samspil med nettet. Energinet og netvirksomhederne kan afvise anmodninger i kategori 3–4, med klageadgang til Forsyningstilsynet.
For tagbaserede solcelleanlæg på op til 1 MW, der tilsluttes distributionsnettet (Type A/B), har beredskabsplanen langt mindre betydning end for store anlæg, der tilsluttes transmissionsnettet. Den vigtigste regel er, at et batteri, der installeres inden for den eksisterende nettilslutnings kapacitet, ikke bliver omfattet af prioriteringskøen for ny netkapacitet. Hvis solcelleanlæg og batteri etableres sammen, og batteriet begrænser den maksimale effekt, der sendes ud på elnettet, betragtes det som en net-venlig tilslutnings-løsning. Både Europa-Kommissionen (vejledning fra december 2025) og Energistyrelsen (vejledning fra 25. februar 2026) fremhæver denne løsning som et kriterium, der kan gøre nettilslutningen lettere. Det betyder, at et batteri ikke blot kan undgå at forsinke et solcelleprojekt – det kan i mange tilfælde være med til at fremme projektets nettilslutning.
Status juli 2026: den politiske aftale er indgået; lovforslaget er endnu ikke i høring, og ordningen administreres fra efteråret 2026.
Flaskehalsen i 2026 er netadgang og godkendte invertere — ikke panelpris.
Et batteri inden for din eksisterende kapacitet springer nettilslutningskøen over — og kan løfte solcelle projektet op i den.
EPBD (direktiv 2024/1275) er i kraft på EU-niveau med faste datoer: nye ikke-boliger og offentlige bygninger over 250 m² fra 31. dec. 2026; eksisterende ikke-boliger over 500 m² ved større renovering fra 31. dec. 2027 — alt betinget af teknisk og økonomisk gennemførlighed. Den danske transponering er derimod delvis og ikke notificeret til EU. Fristen den 29. maj 2026 blev overskredet, da tidsplanen skred efter regeringsskiftet i marts 2026. Behandl den som en passeret milepæl, ikke en kommende dato. Solkravet (Art. 10) ligger på byggelov/BR-siden under Social- og Boligministeriet — det er dét, der bliver en direkte pligt for bygningsejeren, når det transponeres.
BR25 er ikke solkravet. BR25 er klimakrav-ændringen fra 1. juli 2025 — den strammede CO₂/LCA-grænserne (differentierede grænser omkring 7,1 kg CO₂-eq/m²/år), ikke energirammen, og den indeholder ikke EPBD's solkrav. Sol hjælper stadig via energiramme-kredit (loft ca. 25 kWh/m²/år) og LCA-modul B6. Men bland ikke de to sammen.
Tagfølgende anlæg kræver som regel ingen byggetilladelse, men lokalplaner, servitutter, BBR-klasse og bevaringsværdige bygninger kan udløse den. Taget skal dokumenteres at kunne bære anlægget (egenlast, vind og sne efter BR18) — det er samtidig en forudsætning for forsikringen.
Governerende tekst er i dag V39 (nov. 2024) plus rettelsesblad V1 »Afstandsforhold« (24. apr. 2026). Rettelsesbladet skærer afstanden ved gennemføringer fra 2,5 m til 0,6 m under betingelser — det kan frigøre op mod halvdelen af taget på gennemføringstunge flade tage. Prisen er en ny årlig, uafhængig brandinspektion ved en kompetent brandrådgiver; det er en DBI-forudsætning for at bruge de reducerede afstande, og branchen er uenig om den. Et andet rettelsesblad om eltekniske forhold udestår, og den fulde V39-revision ventes i 2. halvår 2026. En tavle over 44 kW er ikke længere lægmandsbetjent.
Der er ingen bindende dansk brandlov for BESS. Større anlæg vurderes fra projekt til projekt af det kommunale beredskab efter beredskabsloven §34, styret af Beredskabsstyrelsens vejledning (maj 2023) og temahæftet »Indsats ved brand i BESS« (dec. 2024). Redegørelsen skal adressere tre faremomenter: elektrisk stød, afgasning og eksplosion, samt atypisk brand. Der findes ingen fast kWh-grænse for »større BESS« — praksis varierer, så afklar med det lokale beredskab. Den fulde tilladelsessti for lager under 1 MW bag måleren gennemgår vi på siden om forretningscasen for batterilager til erhverv.
Et tagbaseret solprojekt er ofte en hybrid af entrepriseret (AB-systemerne) og køb af løsøre (købeloven). Hvilket regelsæt der gælder, afhænger af, hvordan aftalen rammes ind — får du det forkert, driver vilkårene. AB18 gælder kun, når parterne vedtager det: 5 års mangelsansvar med ret og pligt til afhjælpning (§49), 1-års og 5-års eftersyn (§56/§57), sikkerhedsstillelse på 15 % faldende til 2 % (§9), dagbod kun hvis frist og bod er klart aftalt (§40), og tvister ved voldgift frem for de almindelige domstole (kap. J). ABT18 dækker totalentreprise; ABR18 dækker rådgiveren — relevant, når en brandrådgiver eller projekterende engageres separat. Vedtages ingen AB, gælder købeloven (reklamation ca. 2 år / absolut op til 5 år) plus baggrunds-entrepriseret. B2B er aftalefrihed, så RTS' egne vilkår gælder for de mindre kunder.
For en momsregistreret virksomhed er direkte selvforbrugt sol som udgangspunkt uden for elafgift, momsen på investeringen typisk fradragsberettiget, og anlægget afskrivningsberettiget. Over 150 kW udløser elafgiftsregistrering, men VE-selvforbruget er stadig fritaget.
Det afgørende punkt i en PPA. En traditionel tagbaseret PPA, hvor en tredjepart ejer solcelleanlægget, medfører normalt, at virksomheden mister fritagelsen for elafgift. Det skyldes, at loven kræver, at producenten og forbrugeren er den samme juridiske enhed (§ 2, stk. 1, litra c).Reglerne om egenproducent giver dog mulighed for, at selve produktionsanlægget ejes af en tredjepart. Derfor kan en tagleasing-model, hvor virksomheden udlejer taget til ejeren af solcelleanlægget, stadig være omfattet af reglerne om egenproduktion, hvis den producerede strøm forbruges direkte på stedet. Hvis virksomheden selv ejer anlægget – eller anlægget er leaset på en måde, så det juridisk anses for at være virksomhedens eget – bevares afgiftsfritagelsen. En klassisk tredjeparts-PPA gør derimod normalt ikke Så længe elafgiften er midlertidigt nedsat, er den økonomiske forskel begrænset. Når elafgiften igen stiger fra 2028, bliver forskellen væsentligt større, hvilket gør valget mellem en traditionel PPA og en tagleasingmodel endnu vigtigere.
Regn med netto, ikke brutto. VE-el, der forbruges direkte, er fritaget for elafgift, men de 0,8 øre/kWh i 2026–27 hjælper næppe momsregistrerede erhverv, der allerede godtgør elafgift for erhverv på procesforbrug ned til EU-minimumsafgift (~0,4 øre) — rumvarme og komfort er dog ikke godtgørelsesberettiget. Den reelle besparelse pr. selvforbrugt kWh er altså sparet spotpris (~0,8–1,2 kr) plus sparet nettarif (~0,5 kr) ≈ 1,3–1,7 kr, ikke den nominelle afgift. Den økonomiske fordel vokser igenn, når elafgiften normaliseres efter 2027.
~1,3–1,7 kr
reel værdi pr. selvforbrugt kWh (sparet spotpris + nettarif, netto for godtgørelse)
Første 30 kW gratis
egenproducentbidrag er en fast kapacitetsafgift på PV-kW; batterier er udtrykkeligt undtaget
Erstatter rådighedstariffen. En fast kapacitetsafgift på installeret produktionseffekt (PV-kW); de første 30 kW er fritaget; derover ca. 90–170 kr/kW/år afhængigt af netselskab. Den er uafhængig af, hvor meget du selvforbruger — så høj selvforbrugsgrad og batterier straffes ikke længere (batterier er direkte undtaget). Metoden er midlertidig til 31. december 2027.
Der findes ingen særskilt elafgiftsfritagelse for batterilager — og heller ingen særskilt straf. Selvforbrugsfritagelsen gælder direkte brug af egenproduceret el (§2 stk. 1 litra c). Den eneste lager-undtagelse i loven er §11 stk. 3, der nægter godtgørelse for el til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer — altså EV-batterier, ikke stationære. Konsekvensen er, at et batteri, som oplades med egenproduceret solenergi og aflades bag forbrugsmåleren, ikke udløser elafgift. Den solproducerede energi er afgiftsfri, så der sker ingen dobbeltbeskatning. Tværtimod bliver værdien af at lagre og senere bruge den solproducerede energi større, når elafgiften stiger, fordi hver kWh fra batteriet erstatter en kWh, som ellers skulle have været købt fra elnettet med elafgift. Kun netarbitrage – hvor batteriet oplades fra elnettet og aflades senere – udløser elafgift. For momsregistrerede virksomheder godtgøres det meste af afgiften, så den reelle omkostning bliver begrænset.
Ja. Systemydelser som FCR, aFRR og mFRR kan give en ekstra indtægt, men indtjeningen varierer over tid og bør derfor betragtes som en bonus – ikke som grundlaget for investeringen. Når flere batterier deltager i markedet, falder indtjeningen typisk, og behovet for systemydelser er begrænset. Batterier under 1 MW kan desuden ikke deltage direkte, men skal indgå gennem en aggregator. Derfor bør økonomien i et batteriprojekt først og fremmest baseres på de stabile gevinster fra øget egenforbrug og effektbarbering, mens indtægter fra systemydelser ses som en ekstra mulighed..
Det afgørende spørgsmål er, om det er samme elkunde eller to forskellige. Samme enhed bag forbrugsmåleren over en intern elforbindelse (BEK 438) er elafgiftsfri i dag. En direkte forbindelse mellem forskellige enheder kræver tilladelse, mindst 10 kV, og beskattes stadig. VE-egenforbrugere (BEK 857) deler i samme bygning via nettet, beskattet efter andel. Lokal kollektiv tarifering (fra jan. 2026, til 31. dec. 2027) ændrer kun netselskabets tarifandel, ikke elafgift eller transmission. Reglerne for udvidet el-deling i EU’s nye elmarkedsdesign skal være indført senest den 17. juli 2026. Selvom fristen er tæt på, mangler de danske bekendtgørelser stadig at blive offentliggjort. Vær opmærksom på, at el sendt via det offentlige net forventes at blive pålagt afgifter, i modsætning til el brugt direkte bag eget forbrugssted (egen-måler).
Fundamentet er egetforbrug og peak shaving. Systemydelser ses som en ekstra gevinst – ikke som en indtægt, der kan regnes med.
Reparation og vedligehold af det nettilsluttede anlæg er forbeholdt autoriserede elinstallatørvirksomheder eller professionelle sol/BESS-firmaer. Ejerens egenkontrol følger DBI V39: månedlig produktionskontrol, kvartalsvis visuel inspektion i driftsjournalen, og den nye årlige uafhængige brandinspektion fra april 2026 — budgettér den som løbende OPEX. Et uvedligeholdt eller udokumenteret anlæg kan bortfalde forsikringen og bryde DBI 39. Service beskytter garanti og produktion – den bedste investering er ofte at undgå de dyre konsekvenser.
Fabriksgaranti er producentens kommercielle løfte (moduler ~12–30 år, inverter ~5–10 år) med egne betingelser. Mangelsansvaret udgør det juridiske grundlag. Det er 5 år efter AB 18 (§49/§57) eller følger købelovens regler (2 år, dog højst 5 år), hvis AB 18 ikke er aftalt. Garantien er et supplement og kan ikke erstatte de lovbestemte rettigheder.
Del dokumentationen i lovpligtig og best praksis/forsikringskrævet — begge kan bortfalde noget. Lovpligtigt: elinstallationsdokumentation, CE + ydeevnedeklaration, installationsblanket og netselskabets godkendelse, stamdataregistrering, produktionsmåler (>50 kW), nettilslutningsaftale, og for batterier CE + digitalt batteripas (>2 kWh, fra 18. feb. 2027). Best praksis/forsikring: statisk dokumentation, brandteknisk dokumentation og driftsjournal, el-termografering og idriftsættelsesrapport. Ejeren opbevarer pakken; installatøren melder stamdata. Der er ingen fælles opbevaringsregel — behold alt i anlæggets levetid.
PV-moduler er elektronikaffald under WEEE-direktivet (dansk BEK 942/2025), administreret af DPA-System. Det er den første, der bringer produktet på markedet (importør/producent med dansk CVR — ofte RTS eller leverandøren), der bærer registrering, tilbagetagning og rapportering — ikke slutkunden. Genanvendelse af paneler og batterier er altså forudfinansieret via producentansvaret. EU's batteriforordning (2023/1542) tilføjer udvidet producentansvar og batteripas.
Solcelleanlæg forsikres under bygningsforsikringen som fast installation til nyværdi — meld til forsikringsselskabet og sæt den rigtige sum. Dækningen omfatter typisk brand, lynnedslag, overspænding, storm og ofte tabt produktion i ca. et år. Den undtager konstruktions- og materialefejl samt manglende vedligehold; CE/ydeevnedeklaration og et lastdokumenteret tag er forudsætninger. DBI V39 er de facto forsikringsstandard. Den nye årlige brandinspektion anbefales, og det anbefales at inddrage forsikringsselskabet — men på nuværende grundlag er den ikke en bekræftet dækningsbetingelse. RTS kan hjælpe med udførelse af brandinspektionen. Den hårde sammenhæng: dokumentationskvalitet er lig forsikringsbarhed.
Cyber er blevet et indkøbskrav. NIS2-loven har været i kraft siden 1. juli 2025 (kommuner er omfattet), og CRA (forordning 2024/2847) gør invertere, BESS og styringssoftware som Epicore til regulerede »produkter med digitale elementer«, med rapporteringspligt fra 11. sep. 2026 og fulde krav fra 11. dec. 2027. Omfattede købere skal stille forholdsmæssige cyberkrav til deres leverandører — så forvent dem. EU begrænser desuden fra 1. maj 2026 finansiering til projekter med invertere fra højrisikolande. RTS' mærke-uafhængighed er her en fordel: intet, dit solanlæg gør, skal blive et hul i din NIS2-position.
Målt sol går ind i Scope 2 (markedsbaseret, GHG-protokollen), og verificerbar målt produktion slår estimater. Men vær ærlig om alternativet: købt certificeret grøn strøm (oprindelsesgarantier) er fuldt rapporterbart under markedsbaseret Scope 2 — en legitim konkurrent, ikke greenwashing.
Vinder på pris for den del af elforbruget, der matcher sol produktionen: dagforbrug på et egnet tag.
Det rationelle valg for natdomineret forbrug (f.eks. natlig flådeopladning), uegnede tage eller net-kø-tilfælde.
En anlægsgartner med natlig flådeopladning valgte grøn netstrøm frem for solceller, netop fordi den største del af forbruget lå om natten. Rationelt, ikke en solfiasko. Vi kvalificerer dig ærligt på forbrugsprofil og tagets muligheder, før vi anbefaler en løsning.
For offentlige bygninger er lempelsen tilbage og datofæstet. L 10 (genfremsættelse af L 107, efter det bortfaldt ved valget i marts 2026) fjerner selskabsudskillelse og kommunal modregning for solceller og samplacerede batterier til egetforbrug på kommunale og regionale bygninger. Ikrafttræden er 14. september 2026; modregnings-undtagelsen har virkning fra 1. januar 2026, så kommunerne beholder deres selvforbrugsbesparelser på elpris og tariffer fra da — de kræves ikke tilbage. Den store elafgiftsgevinst mærkes dog først fra 2028, når den ordinære afgift forlader sit midlertidige 0,8 øre-gulv (~70 øre/kWh i indirekte tilskud ved egetforbrug). Det betyder mest for kommuner, netop fordi de — modsat en momsregistreret virksomhed — normalt ikke kan få elafgiften godtgjort. Den fulde offentlige gennemgang ligger på siden om solceller for kommuner og offentlige bygninger.
Alt herunder bevæger sig stadig. Det står samlet ét sted, så du kan se, hvad der gælder i dag, og hvad der endnu ikke gør — og så siden kan holdes ajour uden at røre resten.
Denne side opdateres kvartalsvist. Bevæger noget sig før tid, opdaterer vi denne tabel og pulsen øverst først.
EU's EPBD-datoer er faste, men den generelle danske transponering er ikke vedtaget — fristen 29. maj 2026 er overskredet. For private erhvervsbygninger findes der endnu ikke en dansk sollovpligt. Planlæg efter EU-horisonten og forretningscasen. For offentlige bygninger gælder L 10 fra 14. september 2026.
Nej. BR25 er klimakrav-ændringen fra 1. juli 2025 — CO₂- og LCA-grænser, ikke energirammen — og den indeholder ikke EPBD's solkrav. Sol kan stadig hjælpe energirammen, men BR25 pålægger det ikke.
Nej. Et batteri, der lades fra egen sol og aflades bag forsynings måleren, bærer ingen elafgift på den solladede energi — der er ingen dobbeltbeskatning. Kun ren netarbitrage lægger de ladede kWh i afgiftsgrundlaget, og en momspligtig virksomhed henter det stort set tilbage via godtgørelse.
Muligt, men som en ekstra evinst — ikke som et grundlag for investeringen. Et batteri under 1 MW kan ikke byde alene og skal med via en uafhængig aggregator; fuld drift afventer DataHub 3.0 (1. kvt. 2027). Vi regner casen på selvforbrugs- og effektbarberings-gulvet og behandler systemydelser som mulig ekstra indtægt.
Ikke nødvendigvis. Akutplanen fra 29. juni 2026 afskaffer først-til-mølle og rangerer efter netvenlighed, men tagbaserede solcelleanlæg op til 1 MW rammes langt mindre end store anlæg. Et batteri inden for din allerede eksisterende kapacitet/anlægsstørrelse står helt uden for køen — og samplaceret solcelleanlæg og batteri kan flytte projektet op.
Den er en løbende OPEX. Rettelsesbladet fra april 2026 kan frigøre op mod halvdelen af taget på gennemføringstunge flade tage mod en årlig uafhængig brandinspektion. Vi prisetter begge dele, så du kan se, om det ekstra tagareal betaler for inspektionen.
En lovpligtig pakke (elinstallationsdokumentation, CE/ydeevnedeklaration, stamdata, produktionsmåler over 50 kW, nettilslutningsaftale, batteripas fra 2027) og en best practice-pakke (statisk og brandteknisk dokumentation, driftsjournal, termografering). Behold alt i anlæggets levetid — et manglende dokument kan koste en afvist skade eller en bortfaldet garanti.
Nej — og vi siger det gerne. Egenproduceret solenergi vinder på økonomi for den del af forbruget, der matcher produktionen (egetforbruget). For nat-domineret forbrug, uegnede tage eller net-kø-tilfælde er certificeret grøn strøm et fuldt rapporterbart og rationelt valg. Vi kvalificerer på forbrugsprofil og tag-egnethed først.
Kvartalsvist, og før tid hvis noget væsentligt flytter sig. Alt, der stadig er under bevægelse, står datostemplet i afsnittet »Regler på vej« med en »sidst verificeret«-dato, så du altid kan se, hvad der gælder i dag.
Vil du forstå hvad det betyder for jer?
En uforpligtende snak koster ingenting — og I går derfra med et klarere billede af jeres muligheder. Det er en samtale, ikke en salgstale.
Vi laver en bygningsanalyse med præcise tal for din virksomhed eller institution — baseret på din faktiske forbrugsprofil og tagforhold.
Helt uforpligtende.
eller kontakt os på 87 300 303
15+ års erfaring med erhvervssolceller i Danmark.
Brancheopdateringer, teknologi og regulering.
