Vores privatlivspolitik - GDPR

Senest opdateret: 26.07.2026

Dataansvarlig

RTS er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som RTS behandler om vores kunder og samarbejdspartnere. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.

RTS, Risskov Teknik og Solar ApS

Voldbjergvej 24; 8240 Risskov
CVR-nr.: 34593876

Det er ikke et krav, at vores virksomhed har en ekstern databeskyttelsesrådgiver (DPO, Data Protection Officer), men hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, så kan du kontakte os via info@risskovteknik.dk.

Behandlingsaktiviteter

Som dataansvarlig jf. GDPR, så har RTS følgende behandlingsaktiviteter.

Besøg på hjemmeside

Når du besøger vores hjemmeside, anvender vi cookies og lignende teknologier. I det omfang der herved behandles personoplysninger (fx via statistik- og marketingcookies), er vores hjemmel dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Du kan læse mere, og til enhver tid ændre dit samtykke, i vores cookiepolitik

Kommunikation med potentielle kunder

Når du har spørgsmål til vores side, eller ønsker at høre mere om vores services, så kan du kontakte os via:
• Kontaktformular
• Email
• Telefon

Herigennem vil RTS behandle dine personoplysninger, så RTS kan indgå i en dialog med dig fx svare på spørgsmål om vores ydelser. RTS behandler kun den information, som du giver os i forbindelse med vores kommunikation. RTS vil typisk behandle følgende almindelige oplysninger: navn, email, telefonnummer. Vores hjemmel er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Vores legitime interesse er at kunne besvare henvendelser og indgå i dialog om vores ydelser. Vi sletter kommunikationen, når det står klart, om du ønsker vores ydelser. Bliver du kunde, gælder afsnittet “Kunder” nedenfor.

Kunder

RTS har behov for at kommunikere med vores kunder, så vi sikrer os, at ydelsen leveres korrekt. Herigennem kan vi behandle oplysninger om navn, adresse, ydelser, særlige aftaler, betalingsinformationer og lignende.

Hjemlen til at behandle disse personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra b.

Når ydelsen er leveret og eventuelle udeståender er afsluttet, sletter vi dine personoplysninger, medmindre vi er forpligtet til at opbevare dem længere. Regnskabsmateriale opbevares i 5 år fra udgangen af regnskabsåret, jf. bogføringslovens § 12, og oplysninger af betydning for eventuelle retskrav opbevares indtil forældelse, som udgangspunkt 3 år, jf. forældelseslovens § 3.

Epicore (overvågning og optimering)

Epicore er RTS’ platform til overvågning og optimering af solcelle- og batterianlæg. Dataansvarlig er RTS, Risskov Teknik og Solar ApS. Epicore er et produkt og ikke en selvstændig juridisk enhed.
 
Hvilke oplysninger vi behandler: navn, adresse, e-mail og telefonnummer, oplysninger om dit anlæg og dets komponenter, herunder serienumre, samt forbrugs- og produktionsdata fra dit anlæg.
 
Hvor oplysningerne kommer fra: fra dig og din aftale med os, fra din anlægsproducents platform via API, og fra Energinets DataHub for så vidt angår forbrugsdata. Producentens egen behandling af dine data sker efter producentens egne vilkår og privatlivspolitik.
 
DataHub: adgang til dine forbrugsdata i Energinets DataHub sker på grundlag af en fuldmagt, som du selv giver og underskriver med MitID via Energinet. RTS er godkendt tredjepart hos Energinet. Du kan til enhver tid tilbagekalde fuldmagten direkte i Energinets selvbetjening, hvorefter vi ikke længere kan hente dine forbrugsdata.
 
Hjemmel: behandlingen er nødvendig for at levere den ydelse, du har bestilt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.
 
Profilering: Epicore optimerer, hvornår dit batteri op- og aflades, ud fra priser og forbrug. Der træffes ikke automatiserede afgørelser med retsvirkning eller tilsvarende væsentlig betydning for dig, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 22.
 
Opbevaring: vi behandler dine oplysninger, så længe du har et aktivt abonnement eller en serviceaftale. Ved ophør, eller ved tilbagekaldelse af din DataHub-fuldmagt, sletter eller anonymiserer vi forbrugs- og produktionsdata inden for 90 dage, medmindre vi er forpligtet til at opbevare oplysninger længere, jf. afsnittet om bogføring.
 
Når Epicore leveres via en samarbejdspartner: bruger din installatør eller leverandør Epicore til at overvåge dit anlæg, er det pågældende selskab dataansvarlig, og RTS behandler oplysningerne som databehandler efter selskabets instruks og en databehandleraftale. I så fald gælder din leverandørs privatlivspolitik.

Nyhedsbrev

RTS har et nyhedsbrev, som det er frivilligt at tilmelde sig – og du kan altid framelde dig dette igen.

Formålet med nyhedsbrevet er at sende de tilmeldte mails med ny information fra virksomheden, som kan omhandle nyt indhold på hjemmesiden, annoncering af vores ydelser.

Vi vil kun sende dig mails, hvis du har givet dit aktive samtykke til dette. Du tilmelder dig ved aktivt at afgive din mailadresse i vores tilmeldingsformular eller ved udtrykkeligt at sætte kryds i feltet for nyhedsbrevet. Tilmeldingen udgør dit aktive samtykke. Vi registrerer tidspunkt og kilde for tilmeldingen, så samtykket kan dokumenteres.

Vores hjemmel til at behandle dine personoplysninger (dvs. mailadressen) i forbindelse med nyhedsbrevet vil være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra a.

Vi vil behandle dine personoplysninger, så længe at du stadig er tilmeldt nyhedsbrevet.

Ved afmeldelse af nyhedsbrevet, så stopper vi også med at sende dette til dig. Har vi ikke sendt dig et nyhedsbrev i 1 år, så bortfalder dit samtykke som følge af vores passivitet. Ved framelding af nyhedsbrevet, så gemmer vi dit nu tidligere samtykke i 2 år efter, at det senest er anvendt pga. forældelseskrav jf. Forbrugerombudsmandens spamvejledning afsnit 11.3.

Behandlingen sker desuden inden for rammerne af markedsføringslovens § 10 om elektronisk markedsføring.

Bogføring

RTS skal gemme alle regnskabsbilag jf. bogføringsloven. Det betyder, at vi gemmer fakturaer og lignende bilag til brug for regnskabsføring. Heraf kan der fremgå almindelige personoplysninger som navn, adresse, ydelsesbeskrivelse.

Vores hjemmel er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, da opbevaringen er en retlig forpligtelse efter bogføringslovens § 12.

Vi opbevarer disse oplysninger i minimum 5 år efter at indeværende regnskabsår er afsluttet.

Jobansøgninger

RTS tager glædeligt imod jobansøgninger med henblik på at vurdere om de matcher et ansættelsesbehov i vores virksomhed.

Hvis du sender din jobansøgning til os, så er vores hjemmel til at behandle dine personoplysninger databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra f.  Vores legitime interesse er at vurdere din ansøgning i forhold til et muligt ansættelsesbehov.

Hvis du har sendt en uopfordret ansøgning, så vil vi med det samme vurdere om din ansøgning er relevant, og herefter slette dine oplysninger igen, hvis der ikke er et match.

Hvis du har sendt en ansøgning til et opslået job, så vil vi bortskaffe din ansøgning i det tilfælde, at du ikke ansættes, og umiddelbart efter at den rette kandidat er fundet til jobbet.

Hvis du indgår i et rekrutteringsforløb og/eller ansættes til jobbet, så vil vi give dig særskilt information om hvordan, at vi behandler dine personoplysninger i denne forbindelse.

Databehandlere

Vores databehandlere er HubSpot (CRM, formularer, e-mail og markedsføring), Google (webanalyse), Usercentrics/Cookiebot (samtykkehåndtering), E-conomic (bogføring og fakturering), Tracelink (ERP-system til tilbud og lagerstyring), Microsoft (Azure – drift og databaser for Epicore) og Simply.com (webhosting og databaser). Vi har indgået databehandleraftaler med disse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 28.

Videregivelse af personoplysninger

RTS videregiver ikke dine personoplysninger til tredjemand, medmindre det er nødvendigt for at kunne levere specialiserede ydelser til dig.

Profilering og automatiserede afgørelser

RTS træffer ikke automatiserede afgørelser med retsvirkning for dig, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 22. Med dit samtykke anvender vi cookies fra HubSpot og Google, der registrerer din adfærd på hjemmesiden til statistik og markedsføring. Du kan trække samtykket tilbage via vores cookiepolitik.

Tredjelandeoverførsler

Vi anvender som udgangspunkt databehandlere i EU/EØS. Google LLC og HubSpot Inc. er etableret i USA, og overførsel hertil sker på grundlag af EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse om EU-U.S. Data Privacy Framework, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 45, suppleret af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser, jf. artikel 46. Du kan få en kopi af overførselsgrundlaget ved at kontakte os på info@risskovteknik.dk.

Behandlingssikkerhed

RTS holder behandlingen af personoplysninger sikker ved at have indført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger.

Vi har lavet risikovurderinger af vores behandling af personoplysninger, og har herefter indført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at øge behandlingssikkerheden.

En af vores vigtigste foranstaltninger er at holde vores medarbejdere opdaterede om GDPR via løbende awareness sessioner.

De registreredes rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os, så vi kan hjælpe dig med dette.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Tilbagetrækning af samtykke

Når vores behandling af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du ret til at trække dit samtykke tilbage. Tilbagetrækningen påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er sket før tilbagetrækningen. Du kan trække samtykke til cookies tilbage via vores cookiepolitik.

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.