L 10 blev vedtaget den 3. september 2026 med 112 stemmer for og ingen imod. Loven gælder fra den 14. september 2026. Kommuner og regioner kan herefter eje solceller og batteri på egne bygninger direkte: uden selskab, uden modregning og uden dispensation.
Det er her, forvirringen om solceller til kommuner sidder. Her er det, der faktisk er rigtigt pr. seneste opdatering.
Kommunen ejer anlægget selv. Kommunen er producent, ejer og forbruger i én juridisk enhed. Det er betingelsen for elafgiftsfritagelse på egetforbrug efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Før L 10 brød det udskilte selskab den betingelse.
Besparelsen indberettes ikke længere til Forsyningstilsynet og modregnes ikke i bloktilskuddet. §§ 37 og 37 a i elforsyningsloven gælder ikke for disse anlæg. Fritagelsen har virkning fra 1. januar 2026.
Bekendtgørelse nr. 2300 af 6. december 2021 ophæves. Kommuner skal ikke længere søge Energistyrelsen. Dispensationer, der allerede er givet, fortsætter.
Kommuner og regioner. Ikke staten, ikke selvejende institutioner, ikke private virksomheder. De har hver deres regler, og for de fleste af dem ændrer L 10 ingenting.
Afgørende er, hvem der er elkunde på måleren, ikke hvem der ejer bygningen. Ejer kommunen bygningen, men er en anden elkunde, gælder L 10 ikke dér. Lejer kommunen bygningen og er selv elkunde, gælder L 10. Forbruget på et forbrugssted omfatter også elbiler og ladestandere.
Kun anlæg på bygninger. Overdækkede p-pladser og skure med solceller tæller som bygninger. Solceller på marker er uden for ordningen, også når kommunen ejer jorden, anlægget og bruger strømmen selv.
Batteri er omfattet, når det står ved anlægget, er knyttet til det og er dimensioneret til egetforbruget. Et batteri, der er for stort i forhold til solcelleanlægget, falder uden for. Et batteri uden solceller er ikke omfattet. Når batteriet er inden for ordningen, må det også lade fra nettet og levere systemydelser gennem en elhandler. Nødstrøm er ikke behandlet i loven.
Overskud må sælges. Indtægten er skattepligtig og skal med i kommunens regnskab.
L 10 gælder fra 14. september 2026. Spørgsmålet er ikke længere, om kommunen må eje solceller selv. Det er, hvad I gør nu.
De seks ting til højre venter ikke på en byggesag. De korter tiden, før det første anlæg går i drift.
Læs hvad du kan gøre nuØkonomiudvalgets forslag ligger allerede. Det, der kan nå med, er et rammebeløb til solceller på kommunale bygninger eller en udvidelse af en eksisterende energipulje.
Det er listen over mulige anlæg.
I 2026, 2027, 2028 og 2030.
Statik, tagtilstand og nettilslutning. Det sparer 6 til 12 uger, når projektet starter.
Har I et solcelleselskab fra 2020 eller senere, kan det lukkes uden modregning frem til 1. januar 2029, og anlæggene overgår til direkte eje.
Tekster fra før september 2026 henviser til regler, der ikke gælder længere.
På et solcelleprojekt skal én person kunne sige: "Det er mit ansvar." Ellers koordinerer I i månedsvis, hver gang noget ændrer sig. Hos RTS er det ét opkald.
Fra første samtale til sidste inspektion — samme ansvarlige person hele vejen.
Det meste af den offentlige debat om solceller kommuner antager, at hver eneste offentlige bygning er omfattet af den samme juridiske test. Det er den ikke. L 10 ændrer ikke deres stilling. De var ikke omfattet af kravet om selskabsudskillelse før, og de er det heller ikke nu.
Energistyrelsen har bekræftet, at selvejende institutioner — herunder friskoler, fondsejede kulturhuse og mange fondsejede plejehjem — ikke er omfattet af kravet om selskabsudskillelse i § 4, stk. 1 i elforsyningsloven. De ligger uden for det kommunale regnskabsperimeter, som L107 er designet til at ændre.
I praksis betyder det, at en friskole eller et fondsejet idrætscenter kan eje og drive sit eget solcelleanlæg direkte — uden et særskilt selskab, uden modregning og uden at vente på, at L107 bliver genfremsat.
Det er ikke et smuthul. Det er den struktur, lovgivningen er skrevet omkring. Men hver institution skal vurderes individuelt — "selvejende" er ikke en ensartet juridisk status fra bygning til bygning.
Vi rådgiver om, hvilke bygninger i jeres kommune der kvalificerer sig, hvordan governance-opsætningen skal se ud, og hvordan økonomien sammenlignes med en traditionel kommunal selskabsmodel.
En vigtig nuance under EPBD: klassificeringen afhænger af, hvem der ejer bygningen. Ejer kommunen bygningen, mens den selvejende institution driver den, klassificeres bygningen som "offentlig" med absolutte EPBD-frister. Ejer den selvejende institution selv bygningen, klassificeres den som "privat ikke-bolig" med trigger-baserede frister. Vi tjekker BBR og tingbogen for hver enkelt bygning, før vi rådgiver.
Den 29. maj 2026 passerede EU's deadline for implementering af bygningsdirektivet (EPBD) i dansk ret — uden at Danmark har notificeret en gennemførelse. EU-fristerne for selve installationen løber stadig; den bindende lovramme for håndhævelse er endnu ikke på plads i dansk ret. For offentlige bygninger er situationen klarere: L 10 — der genindfører det, L107 mistede ved valget — træder i kraft 14. september 2026 og fjerner selskabsudskillelseskravet. EU-datoerne nedenfor er bindende; den nationale håndhævelsesramme kommer bagefter.
Under opsejling: el-deling på tværs af kommunale bygninger
L 69 (Lov nr. 1677 af 30/12/2024) lagde rammen for energideling: et solcelleanlæg på én kommunal bygning kan forsyne en anden kommunal bygnings forbrug over det kollektive net, inden for samme budområde. Det er ikke muligt endnu. Bekendtgørelsen om energifællesskaber og energideling er sendt i høring den 7. september 2026 med frist den 5. oktober 2026 og foreslået ikrafttræden den 1. januar 2027. Selve delingen kræver Energinets platform, der ventes i drift i 2. kvartal 2028. Elafgift, nettarif og systemydelser bliver liggende på den delte el. Det er ikke afgiftsfrit. RTS følger høringen og orienterer, når rammen er på plads.
Den eksisterende offentlige bygningsmasse i stort set hver eneste dansk kommune begynder at ramme absolutte EU-compliance-punkter inden for de næste 18 måneder. Kortlægningen — hvilke bygninger, hvilke datoer, hvilke tærskler — er udgangspunktet for det næste anlægsbudget, ikke en nice-to-have.
Vi kører denne kortlægning som en fastscoped rådgivningsopgave. Ingen forpligtelse ud over selve kortlægningen.
Læs den fulde briefing: EPBD og solceller til kommunerFor hver kWh egetforbrug betaler kommunen ingen elafgift. I 2026 og 2027 er elafgiften 0,8 øre/kWh. Fra 1. januar 2028 vender den ordinære sats tilbage, ca. 70 øre/kWh ifølge lovbemærkningerne. Den lavere eludgift per kWh bliver altså omkring 90 gange større i 2028.
En momsregistreret virksomhed får elafgiften godtgjort ned til 0,4 øre/kWh og har derfor ikke denne gevinst. Kommunen får ikke elafgiften godtgjort på sit almindelige forbrug. Derfor er det samme tag mere værd på en skole end på en fabrik fra 2028.
0,8 øre/kWh
I kraft 1. jan. 2026 – 31. dec. 2027. Fra 1. januar 2028 vender den ordinære sats tilbage, ca. 70 øre/kWh.
200 mio. kr./år
Kører 2026–2035, finansieret via bloktilskud for alle 98 kommuner. Min. 1 mio. kr. per modtagerkommune. Første udbetalingsliste 2. juni 2025 — 44 kommuner fik tildeling.
Regneeksempel, alene elafgift, 500.000 kWh egetforbrug om året: kommunen 4.000 kr. i 2027 og ca. 350.000 kr. i 2028. En momsregistreret virksomhed med fuld godtgørelse: ca. 2.000 kr. begge år. Spotpris og nettarif kommer oveni for begge. Tallene er en illustration på de officielle satser, ikke en prognose for et konkret anlæg.
Pengene kommer ikke fra staten som tilskud. Staten regner selv med, at det, kommunerne får i lavere eludgift, svarer til det, staten mister i elafgift. Ordningen er provenuneutral for det offentlige samlet set. Det, der ændrer sig, er, at kommunen beholder gevinsten i sit eget budget i stedet for at aflevere den gennem modregning.
Et anlæg, der sættes i drift i 2027, er klar, når satsen vender tilbage.
Under opsejling: L 69 lægger rammen for el-deling på tværs af kommunale bygninger. Bekendtgørelsen er i høring frem til 5. oktober 2026 med foreslået ikrafttræden 1. januar 2027, og selve delingen kræver Energinets platform i 2. kvartal 2028. For store kommunale porteføljer ændrer det beregningen, når det er på plads.
Vi har installeret solcelleanlæg på nogle af Aarhus' mest kendte offentlige bygninger. Her er tre eksempler på, hvad solceller til kommuner og offentlige kan se ud i praksis.
356 kWp installeret i 2024 for Aarhus Kommunes Klimaselskab — 300.000 kWh grøn energi om året på en af byens mest ikoniske bygninger.
Læs mere
197 kWp installeret i 2025 — 96,1% egenforbrugsandel og en CO₂-reduktion på 16.640 kg om året for det fondsejede kulturhus i Aarhus.
Læs mere
17 kWp installeret i 2022 — 46 moduler og en årlig CO₂-reduktion på 4.765 kg for det historiske frilandsmuseum i Aarhus.
Læs mereDe datoer, der afgør, hvornår kommunen kan handle, og hvornår gevinsten begynder.
| Dato | Hændelse |
|---|---|
| 1. januar 2026 | Modregningsfritagelsen har virkning fra denne dato |
| 3. september 2026 | L 10 vedtaget, 112 stemmer for, ingen imod |
| 14. september 2026 | L 10 træder i kraft |
| 15. oktober 2026 | Kommunerne vedtager 2027-budgettet |
| 31. december 2027 | Sidste dag med elafgift på 0,8 øre/kWh |
| 1. januar 2028 | Ordinær elafgift, ca. 70 øre/kWh |
| 1. januar 2029 | Sidste frist for at lukke et kommunalt solcelleselskab uden modregning |
Svar på de spørgsmål, vi oftest får fra kommunale beslutningstagere.
Tre ting forsvinder: kravet om selskabsudskillelse, modregningen af besparelsen i bloktilskuddet og dispensationsordningen. Kommunen kan eje solceller og batteri på egne bygninger direkte og beholde besparelsen. Loven blev vedtaget den 3. september 2026 og gælder fra den 14. september 2026. Modregningsfritagelsen har virkning fra 1. januar 2026.
Budgettet vedtages senest den 15. oktober. Økonomiudvalgets forslag ligger allerede, så nye anlægsprojekter kommer ikke ind som enkeltposter nu. Det, der kan nå med i budgetforliget, er et rammebeløb til solceller på kommunale bygninger eller en udvidelse af en eksisterende energipulje. Konkrete projekter hører til anlægsønskerne for 2028, som forvaltningen samler i foråret 2027.
Nej. L 10 gælder kun anlæg på bygninger. Lovbemærkningerne nævner solceller på marker som eksempel på, hvad der er uden for ordningen. Det gælder også, når kommunen ejer jorden og bruger strømmen selv. Solceller på en overdækket p-plads er derimod inden for ordningen.
Ikke til Forsyningstilsynet, og gevinsten modregnes ikke i bloktilskuddet. Elafgiftsfritagelsen er en fritagelse ved kilden, ikke en refusion: kommunen køber færre kWh fra nettet, og den lavere eludgift ses i det almindelige regnskab. Indtægter fra salg af overskudsstrøm og systemydelser skal fortsat med i regnskabet og er skattepligtige.
Den nationale implementeringsfrist passerede uden at Danmark notificerede EU. EU-fristerne for selve installationen løber stadig uafhængigt: nye offentlige bygninger over 250 m² fra 31. december 2026, eksisterende offentlige over 2.000 m² senest 31. december 2027, over 750 m² senest 31. december 2028 og over 250 m² senest 31. december 2030. Disse frister er EU-bundne og ikke påvirket af dansk lovgivning eller valget.
Nej — Energistyrelsen har bekræftet, at selvejende institutioner ikke er omfattet af kravet om selskabsudskillelse i § 4, stk. 1 i elforsyningsloven. De kan derfor eje og drive solcelleanlæg direkte uden et særskilt selskab. Hver institution skal dog vurderes individuelt, da "selvejende" ikke er en ensartet juridisk status.
VE-bonus er en statslig pulje på 200 mio. kr. om året, der kører 2026–2035 og finansieres via bloktilskud til alle 98 kommuner. Minimum 1 mio. kr. per modtagerkommune. Første udbetalingsliste var 2. juni 2025 — 44 kommuner fik tildeling. Puljen er aktiv uafhængigt af L 10.
Vi tilbyder en gratis bygningsanalyse uden binding. Vi gennemgår jeres bygningsmasse, identificerer hvilke bygninger der kvalificerer sig under EPBD-fristerne, og giver jer præcise tal på, hvad jeres tage kan generere. Kontakt os for at booke et møde.
Solceller på kommunale tage var et selskabsspørgsmål. Fra 14. september er det et budgetspørgsmål.
Book en analyse →eller kontakt os på 87 300 303
15+ års erfaring med solceller projekter i Danmark.
Brancheopdateringer, teknologi og regulering.
