I har købt jeres grønne strøm på en PPA. Den sænkede ikke de kilowatt-timer, I faktisk køber. Det gør solceller til fødevareproduktion: el er cirka 40 % af branchens energiforbrug og stigende (Danmarks Statistik), og køling trækker størstedelen af den. Vi dimensionerer efter jeres forbrug, ikke efter jeres tagareal.
Solceller kan kun fortrænge el, aldrig gasfyret damp, friture eller direkte fyrede ovne. Derfor afgør jeres elandel sagen. Sådan ser det ud på tværs af fødevaresegmenter.
Fisk og skaldyr, mejeri, slagteri, kølelager og kølesiden i chokolade. Køling og frysning laver jeres virksomhed. Elforbruget er højt, forbruget kører dagligt året rundt, og den flugter med solens kurve.
I konfekture-, bryggeri- og kødindustrien lover vi ikke at afkarbonisere hele produktionen. Solceller og batterier reducerer elforbruget til blandt andet køling, motorer og pumper, men ikke den procesvarme, som udgør en stor del af energiforbruget.
Industribagerier og produktion af mælkepulver bruger det meste af energien til procesvarme. Solceller reducerer derfor primært elforbruget til køling og motorer. Hvis ovne eller tørring elektrificeres, bliver værdien af solceller og batterier markant større, og vi kan genberegne med den påtænkte fremtidige ændring.
Køling er den største enkeltpost på elregningen i kød-, mejeri-, fiske- og frostvirksomheder. I sammenlignelige anlæg trækker køling 25 til 60 procent af elforbruget. Vi bekræfter tallet på jeres egen måler, ikke på et benchmark. Kølingen kører 24/7 og hårdest på varme sommerdage, altså præcis når solcellerne producerer mest. Det er grunden til, at solceller har en stærk sag på et fødevaretag, selv når det samlede energiforbrug er varme-domineret.
En sparet el-kWh er mere værd end en sparet gas-kWh i kroner. Men den skal beregnes rigtigt. For en momsregistreret producent er værdien af en selvforbrugt kWh den sparede spotpris og nettarif – typisk 1,3–1,7 kr. pr. kWh – ikke den fulde elpris, da elafgiften allerede godtgøres for procesforbrug. Når elafgiften stiger igen fra 1. januar 2028, bliver værdien af egenproduceret solstrøm endnu større.
Regn på nettoværdien, ikke bruttotariffen. Undgået spot (~0,8–1,2 kr) + undgået nettarif (~0,5 kr) ≈ 1,3–1,7 kr/kWh. Det er det tal, du kan efterprøve.
Fem trin. Ingen af dem starter med et tag fuldt af paneler. De starter med jeres elforbrug.
Vi henter jeres faktiske elforbrug time for time og finder køle- og motorlasten. Ikke et estimat på tagareal.
Vi lægger anlægget øst-vest frem for syd, når det giver højere selvforbrug og areal udnyttelse. Lavere spidsydelse, men flere kroner sparet, fordi produktionen matcher jeres kurve.
Installationen lægges i jeres stop-vinduer. Ballast eller gennemføringsfri montage system over renrum og frysehaller. Kontrahentinduktion efter BRC/IFS. Dronescanning eller sattelitbilleder før montage, så vi har færrest mulige timer på taget.
Over 125 kW er anlægget Type B med produktionsanlægsdokument. Vi kører RfG- og TF-processen, så I ikke skal tænke på det.
Realtids-dashboard fra Epicore på tværs af jeres fabrikker viser produktion, selvforbrug og, hvis der er batteri, spidslast-afklipning. Det er også Epicore-data, der er beviset bag et "produceret med solenergi"-mærke, hvis I vil bruge det.
På et daglig-drift fødevaretag forbruger I det meste af produktionen selv. Det er kilowatt-timer, I slet ikke køber.
Netto for en momsregistreret producent: undgået spot + nettarif. Forspringet vokser, når elafgiften stiger igen i 2028.
Tal fra faktisk projektering. Jeres eget selvforbrug bekræftes på måleren før tilbud.
En dansk konfekturevirksomhed, ét dagligt produktionshold, stort fladt tag. Konfekture er moderat i vores matrix, fordi sukker- og karamelkogning er varmetung. Men selvforbrugssagen på netop dette site er stærk, fordi løftestængerne er der: et stort uskygget tag, daglig drift og en helårlig elbase af køling, konditioneret luft, transportbånd og pakkemotorer.
Det er matrixens lektie i konkret form: et moderat segment kan være en stærk selvforbrugssag, når man dimensionerer til elforbruget og ikke til taget. Tilbagebetalingen hviler på selvforbruget, og det bekræfter vi på kundens egen måler, før vi giver tilbud.
Vil I undgå startinvesteringen, er tagleasing efter Lov 505 (2025) et alternativ. I betaler intet op front; leasingydelsen dækkes af den strøm, I sparer, så likviditeten er positiv fra dag ét. Serviceaftale og energistyring fra Epicore kan lægges ind i leasingen, så anlæg, drift, overvågning og dokumentation kører som ét samlet system frem for løse aftaler.
Leasingrenten på 4,12 % er vejledende; banken bekræfter den endelige sats på jeres anlæg. Leasing og køb beskattes forskelligt, så vi regner begge modeller igennem på jeres egne tal, før I vælger.
Fire ting gør vinduet konkret lige nu. Ingen af dem er en trussel. De er timing.
F-gas-forordningen (EU 2024/573, i kraft 11. marts 2024) udfaser HFC-kølemidler. Fra 1. januar 2025 er nye HFC'er med GWP ≥ 2.500 forbudt til service af eksisterende køleanlæg, og fra 2032 rammer forbuddet GWP ≥ 750. Når kompressoranlægget bygges om til naturlige kølemidler, genberegnes elprofilen alligevel. Det er beslutningsvinduet for at dimensionere solcellerne til det nye elforbrug.
Salling Group sigter efter, at 75 % af leverandørerne målt på emissioner har videnskabsbaserede mål inden udgangen af 2027, og cirka 95 % af koncernens klimaaftryk er Scope 3. Coop stiller allerede krav til sine største leverandører. Solceller giver en verificerbar, markedsbaseret Scope 2-reduktion, kWh for kWh, uden modregningsrisiko.
Den forhøjede afskrivning på 108 % gælder 2025–2026. Bruger I den, tager skatteskjoldet en del af tilbagebetalingen.
Akutplanen for elnettet (29. juni 2026) afvikler først-til-mølle. Et taganlæg under 1 MW på distributionsnettet rammes langt mindre, og et batteri bag måleren inden for jeres eksisterende kapacitet springer køen over. Samplaceret sol og batteri kaldes netvenligt af både EU-Kommissionen og Energistyrelsen.
EPBD-kravet om sol på bygninger er EU-ret, ikke dansk ret endnu. Danmark oversad transponeringsfristen 29. maj 2026, og der findes ingen generel dansk solpligt for bygningsejere i dag. Vi sælger EU-horisonten og forretningen, aldrig en dansk frist der ikke findes.
Det fulde regelbillede for erhverv, afgifter, tilslutning og batteriregler, ligger på vores side om regler for solceller og batterier i erhverv.
Prisen afhænger af anlægsstørrelse. Et projekteret anlæg på 340+ kWp lå omkring 4.100 kr/kWp ex moms, altså under den gamle tommelfingerregel på 5.500–7.500 kr/kWp, fordi større anlæg er billigere pr. kWp. I får en fast pris efter en bygningsanalyse, ikke et gæt.
Ja. Installations arbejde lægges i jeres stop-vinduer, vi bruger ballast eller gennemføringsfri montagesystmemer over renrum og frysehaller, og kontrahenterne kører BRC/IFS-induktion. Vi dronescanner evt. før montage for at holde timerne på taget nede. Det er drift-disciplin, ikke en showstopper.
Mange ældre fødevarehaller har begrænset taglast. Derfor er en statisk vurdering fast del af forundersøgelsen. Den koster tid, ikke projektet. Kun en lille del af de ældste tage falder fra.
På daglig drift med køling som base typisk 70–80 %. Vi bekræfter tallet på jeres egen måler før tilbud, i stedet for at love en procent, vi ikke har målt.
Nej. Solceller fortrænger el, ikke gasfyret damp, friture eller direkte fyrede ovne. Vi rammer køling og motorer, en fjerdedel til en tredjedel af energien i et varmetungt anlæg, det meste af elforbruget i et køletungt. Vil I elektrificere varmen, genberegner vi anlægget.
Ja. Tagleasing efter Lov 505 (2025) er ofte det rette valg, når likviditeten skal skånes, og i de tilfælde anbefaler vi den. Banken står som formel ejer af anlægget; produktionen og CO2-besparelsen er jeres. Vi regner altid begge modeller igennem, med og uden leasing, så I ser tallene side om side. Få dem gennemgået af jeres revisor eller skatterådgiver, før I vælger.
Vi laver en bygningsanalyse med præcise tal for din virksomhed eller institution — baseret på din faktiske forbrugsprofil og tagforhold.
Helt uforpligtende.
eller kontakt os på 87 300 303
15+ års erfaring med erhvervssolceller i Danmark.
Brancheopdateringer, teknologi og regulering.
