Maria del Carmen Riccio-Kjærgaard
Maria del Carmen Riccio-Kjærgaard
Indlægget er langt, fordi emnet har mange lag. Det bevæger sig i én retning: fra hvorfor nettet er fuldt, til hvad det koster jer, til hvad den nye lov siger, til hvad et batteri gør i dag, og hvad det kan gøre næste gang. Hvor et begreb skal være på plads, før næste skridt giver mening, finder I et stoppested: en kort boks, der forklarer ét begreb og intet andet. Kender I det i forvejen, så kør bare videre.
Den 2. marts 2026 oplyste Energinet, der driver det danske transmissionsnet, at omkring 60 GW potentielt nyt elforbrug ventede i tilslutningskøen på tværs af transmissions- og distributionsnettet. Til sammenligning angav Energinet Danmarks maksimale elforbrug til cirka 7 GW. Køen er altså omtrent otte gange det største forbrug, hele landet nogensinde har trukket på én gang.1
En stor del af køen er store projekter: datacentre, store batterier, power-to-X-anlæg. En mellemstor produktionsvirksomhed, der vil erstatte et gasfyr med varmepumper, står i samme system. Energinet satte i marts 2026 nye tilslutningsaftaler for stort forbrug på pause, og regeringen svarede med en akutplan for elnettet. Dens juridiske kerne er L 23, et lovforslag, der lader Energinet og netselskaberne afgøre, hvem der får kapacitet først.3
Det rejser to praktiske spørgsmål for enhver virksomhed, der vil elektrificere. Hvad koster det at bede nettet om mere? Og hvad sker der med jeres anmodning under de nye regler? Begge svar afhænger af én skelnen, som de fleste samtaler om energi udvisker.
Energi måles i kWh. Det er, hvor meget strøm I bruger over tid, og det er mest det, jeres elregning tæller. En maskine på 10 kW, der kører i 3 timer, bruger 30 kWh.
Effekt måles i kW. Det er, hvor meget strøm I trækker i ét øjeblik. Maskinen på 10 kW trækker 10 kW, hver gang den kører.
En nettilslutning begrænser effekt, ikke energi. Den afgør, hvor mange kW bygningen kan trække på samme tid. Den er ligeglad med, hvor mange kWh I bruger i løbet af en dag. En bygning kan fordoble sit daglige energiforbrug uden at røre sin tilslutningsgrænse, så længe det ekstra forbrug aldrig hober sig op i samme øjeblik. Hold fast i det. Resten af indlægget bygger på det.
Når I elektrificerer, stiger jeres energiforbrug. Det er forventeligt og som regel fint. Problemet er effekten. En varmepumpe og en række ladestandere, der kører samtidig en kold hverdagsaften, skubber bygningens spidsbelastning op. Går den over, hvad jeres tilslutning tillader, har I brug for en større tilslutning.
Jeres nettilslutning er den fysiske og aftalemæssige forbindelse mellem bygningen og netselskabets net. Størrelsen angives som regel i ampere (A): den strøm, jeres hovedsikring tillader på hver fase.
En erhvervstilslutning har tre faser. Hver fase har 230 volt, så 1 A på hver af de tre faser svarer til 3 × 230 W, altså cirka 0,69 kW. 145 A svarer dermed til cirka 100 kW. Det forudsætter en effektfaktor på 1. Moderne varmepumper og motorer ligger ofte omkring 0,95, og så kræver de samme kW cirka 5 % flere ampere.
Når I beder om en større tilslutning, opkræver netselskabet et engangsbeløb, tilslutningsbidraget. Det betaler jeres andel af de investeringer i nettet, der skal til for at levere den ekstra kapacitet. Det er adskilt fra den løbende nettarif, I betaler for hver kWh.
Konstant offentliggør sine tilslutningsbidrag for forbrug. For erhvervskunder i kategorierne C, B-lav og B-høj betales de første 25 A til samme pris som et parcelhus. Hver ampere derudover koster, fra 1. juli 2026 og ekskl. moms:4
| Kundekategori hos Konstant | Pr. ampere over 25 A | Omregnet pr. kW |
|---|---|---|
| C (tilsluttet lavspændingsnettet, de fleste små og mellemstore virksomheder) | 1.450 kr. | ca. 2.100 kr. |
| B-lav (tilsluttet direkte på lavspændingssiden af netselskabets transformerstation) | 1.390 kr. | ca. 2.010 kr. |
| B-høj (tilsluttet på 10 kV-siden af transformeren) | 1.340 kr. | ca. 1.940 kr. |
Kilde: Konstant, tilslutningsbidrag for forbrug, gældende fra 1. juli 2026, ekskl. moms. Omregning til kW: 1 A ≈ 0,69 kW. For B-høj kan Konstant fratrække en rabat for feltomkostninger.
Konstant og N1, C-kunde, 1.450 kr. pr. ampere over 25 A, ekskl. moms, gældende 2026. 1 A ≈ 0,69 kW ved effektfaktor 1. Eget el-arbejde og stikledning ikke medregnet.
Et regneeksempel. En C-kunde lægger 100 kW ny spidsbelastning til: varmepumper plus ladestandere. Det er omkring 145 ekstra ampere. Ved 1.450 kr. pr. ampere bliver tilslutningsbidraget omkring 210.000 kr. ekskl. moms. Det er vores beregning ud fra Konstants enhedspriser. Beløbet omfatter ikke jeres eget el-arbejde i bygningen, en ny hovedtavle eller stikledningen, som Konstant ikke ejer, og andre netselskaber fastsætter deres egne priser.
Se eksemplet fra den anden side. Netselskabet tager omkring 2.100 kr. for hver kW ekstra spidsbelastning, I beder om. Hver kW spidsbelastning, I ikke beder om, er en kW, I ikke betaler for.
Indtil nu har de danske netselskaber i vid udstrækning behandlet anmodninger om tilslutning i den rækkefølge, de kom ind, justeret for hvor modent hvert projekt var. L 23 erstatter det med prioritering efter kategori. Lovforslaget blev fremsat 20. august 2026. Den 23. september anbefalede Folketingets udvalg at vedtage det uændret, tredjebehandlingen er 1. oktober, og loven skal efter planen træde i kraft 12. oktober 2026.3
Selve lovforslaget giver ministeren hjemmel til at fastsætte reglerne. De nærmere kategorier kommer i en bekendtgørelse, som har været i høring. Det følgende er, hvad lovforslagets bemærkninger siger, at reglerne forventes at indeholde. Den endelige formulering kan stadig ændre sig, og regeringen har beskrevet modellen som et akut redskab, der skal gøres status over senest ved udgangen af 2027.
Kategori 1 omfatter beskyttede behov: almindelig og forventelig forbrugsudvikling hos eksisterende kunder, nye husholdninger, mindre erhverv afgrænset ved en grænse for effekttræk, og samfundskritiske funktioner som hospitaler og beredskab. Der reserveres kapacitet til denne kategori.
Kategori 2 omfatter øvrige projekter, og lovforslaget nævner elektrificering af industri, transport og varme som kernen. Her lander de fleste virksomheder, der elektrificerer deres drift.
Kategori 3 omfatter energilagring, herunder batterier, og lagerkapacitet, der etableres ud over brugerens almindelige produktions- eller forbrugsbehov.
Kategori 4 omfatter visse meget store forbrugere, i første omgang datacentre, der ikke er knyttet til samfundskritiske funktioner.
Anmodninger i kategori 1 og 2 kan ikke afvises på grund af manglende kapacitet. Er kapaciteten knap, sættes de i kø. Anmodninger i kategori 3 og 4 kan afvises, hvis de ikke kan rummes.
Kategori 1
Beskyttede behov
Kategori 3
Energilagring ud over eget behov
Kategori 4
Meget store forbrugere, fx datacentre
Den detalje, der betyder noget for en virksomhedsejer, står i lovforslagets bemærkninger til kategori 1. Almindelig forbrugsudvikling er en gradvis og forudsigelig udvikling, og lovforslagets eksempler er en varmepumpe i en husholdning eller en familie, der køber elbil. Et kapacitetsbehov, der kan henføres til et bestemt projekt eller en bestemt virksomhed med et selvstændigt kapacitetsbehov, falder uden for kategori 1. Lovforslagets eget eksempel er en virksomhed, der vil tage uudnyttet kapacitet i brug.3
Planlægger jeres virksomhed et elektrificeringsprojekt, skal I altså regne med kategori 2. I bliver ikke afvist. I kan komme til at vente. Hvor længe afhænger af kapacitetssituationen der, hvor I ligger, og ingen kan love en dato i dag.
Net-venlighed er et projekts påvirkning af kapacitetssituationen i elnettet. Lovforslaget beskriver den gennem projektets belastningsprofil, dets fleksibilitet, dets bidrag til nettets robusthed, og om det accepterer at tilpasse sit forbrug til perioder med ledig kapacitet eller reducere sin belastning i spidsbelastningsperioder.3
Inden for kategori 2, 3 og 4 afgør net-venlighed rækkefølgen i køen. To anmodninger i kategori 2 af samme størrelse er ikke lige, hvis den ene kan barbere sine egne spidser, og den anden ikke kan.
Idéen kommer fra Europa-Kommissionens vejledning om effektiv og rettidig nettilslutning fra december 2025. Dens eksempel på et net-venligt projekt omfatter lagring placeret sammen med produktion, kombineret med en grænse for, hvor meget der fødes ind på nettet i timerne med størst produktion.5 Energistyrelsens vejledning til netselskaberne fra februar 2026 gengiver eksemplet.6
Lovforslaget lukker et smuthul. En virksomhed kan ikke undgå køen ved stille og roligt at tage kapacitet i brug, som den har på papiret, men aldrig har trukket. At tage uudnyttet kapacitet i brug kan blive behandlet som en ny anmodning. I bemærkningerne til samme bestemmelse trækker lovforslaget derefter grænsen den anden vej:
"Prioriteringsmodellen vil derimod ikke være til hinder for dispositioner, som ikke indebærer et nyt eller ændret træk på kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet. Det kan eksempelvis være anlæg, der bidrager til at reducere eller udjævne kundens belastning af elnettet, lagrer egenproduceret elektricitet til senere egetforbrug eller i øvrigt anvendes inden for den allerede tildelte kapacitet."
Sådanne ændringer skal som udgangspunkt ikke behandles som en ny anmodning om nettilslutning.3
Læs det sammen med stoppestedet om effekt og energi. En virksomhed kan lægge nyt elforbrug til og stadig ikke skabe noget nyt træk på nettet, hvis noget inde i bygningen opsuger spidserne. Det noget er et batteri med et styresystem, der holder øje med bygningens træk og handler, før spidsen når nettet. Intet nyt træk betyder ingen ny anmodning. Ingen ny anmodning betyder intet tilslutningsbidrag og ingen plads i køen.
Vores læsning, indtil bekendtgørelsen er endelig: det sikre udgangspunkt er at holde bygningens faktiske træk fra nettet, hvor det er i dag. At holde sig under den aftalte grænse, men trække mere end før, kan tælle som at tage uudnyttet kapacitet i brug. Vi designer efter det første.
Før effektloftet hjælper det at forstå, hvad et velstyret erhvervsbatteri gør i dag, og hvorfor det allerede det meste af tiden arbejder i samme retning som nettet.
Jeres elregning har to dele, der ændrer sig time for time. Spotprisen er prisen på selve strømmen. Den fastsættes hver dag på den nordiske elbørs for hvert kvarter i det næste døgn. Danmark har to prisområder: DK1 (vest) og DK2 (øst). Spotprisen afspejler balancen mellem udbud og efterspørgsel i hele prisområdet.
Nettariffen er det, netselskabet opkræver for at transportere strømmen til jer. Under tarifmodel 3.0 har døgnet tre perioder: lavlast, højlast og spidslast, med højere satser om vinteren (oktober til marts) end om sommeren (april til september).7 For C-kunder hos Konstant er lavlast fra kl. 0 til 6, spidslast fra kl. 17 til 21, og resten af døgnet er højlast. For B- og A-kunder bruger Konstant andre perioder: på hverdage om vinteren er det spidslast fra kl. 6 til 21, og i weekender og på helligdage om sommeren er det lavlast hele døgnet.4 Nettariffen afspejler den forventede belastning af netselskabets net, fastlagt på forhånd efter kalenderen.
Konstants nettariffer viser, hvor stærkt tarifsignalet er, ekskl. moms, i øre pr. kWh:4
| Kundekategori og sæson hos Konstant | Lavlast | Højlast | Spidslast |
|---|---|---|---|
| C, vinter | 4,94 | 14,84 | 44,53 |
| C, sommer | 4,94 | 7,42 | 19,29 |
| B-lav, hele året | 2,61 | 7,83 | 15,66 |
Kilde: Konstant, nettariffer gældende fra 1. juli 2026, ekskl. moms. Satserne er efter den rabat på 18,28 %, som Konstant angiver i sit prisblad. Gældende priser og vilkår fremgår af Konstants prisblad.
Stryg til siden for at se hele døgnet.
For en C-kunde om vinteren koster en kWh trukket fra nettet mellem kl. 17 og 21 ni gange så meget i nettarif som en kWh trukket om natten. Spotprisen lægger sit eget mønster ovenpå. I 2025 talte Energinet 441 timer med negative day-ahead-priser i DK1 og 265 i DK2, primært omkring middag i maj og juni, hvor der blev produceret meget vind- og solstrøm.2
Et batteri, der styres efter begge signaler, lader op, når strømmen er billig, ofte midt på dagen fra jeres egne solceller, og lader ud i spidslastperioden. For en C-kunde er det mellem kl. 17 og 21. De fleste dage er det også dér, nettet er mest presset. Den sammenhæng er vores analyse af, hvordan de to signaler spiller sammen. Den holder på typiske dage og er ikke en regel for hver eneste time i året.
Det er, hvad Epicore gør i dag. Epicore planlægger batteriets drift for hvert døgn ud fra jeres eget forbrug, spotprisen og jeres nettarif. Det betaler sig for kunden, og i de fleste timer trækker det i samme retning som nettets behov.
Prisen er et stærkt signal. Den er også et groft signal, af to grunde.
Spotprisen er den samme for alle kunder i prisområdet. Den fortæller et batteri i Aarhus, hvad hele Vestdanmark har brug for. Den ved ikke, om kablet til jeres gade er overbelastet i eftermiddag. Nettariffen ligger tættere på de lokale forhold, men den er et fast skema efter kalenderen, ens i hele netselskabets område. Ingen af de to signaler fortæller jeres batteri, hvor jeres egen tilslutningsgrænse går.
Der er også en flokeffekt. Når mange enheder reagerer på den samme billige pris på samme tid, kan de skabe en ny spids dér, hvor prisen var lav. Forskere fra TU Delft undersøgte reelle ladedata fra mere end 1.200 offentlige ladepunkter i Holland og fandt, at opladning optimeret alene efter pris skabte nye spidser i perioder med lave priser, med gennemsnitlige spidser op til 16 % højere end ved uoptimeret opladning.8 Undersøgelsen handler om opladning af elbiler, ikke om erhvervsbatterier. Læs den som en advarsel om mekanismen, ikke som en måling af danske batterier.
Konklusionen er praktisk. Prisoptimering er det rigtige udgangspunkt, og den tjener penge. For at beskytte jeres tilslutningsgrænse, og for at være net-venlig i den forstand, den nye lov bruger, har batteriet også brug for et signal, der kommer fra jeres egen bygning: det faktiske træk ved tilslutningspunktet.
Effektloftet tilføjer det signal fra bygningen. Sådan virker det:
Epicore aflæser bygningens træk fra nettet. I timer, hvor bygningen trækker et godt stykke under sin grænse, om natten eller midt på dagen, når solcellerne producerer, lader batteriet op. Når bygningens træk nærmer sig det niveau, I vil holde, lader batteriet ud. Nettet leverer op til det niveau, og batteriet dækker resten.
Bygningen bruger mere energi i løbet af dagen end før. Dens træk fra nettet bliver på det niveau, det havde før. Med lovforslagets ord reducerer og udjævner batteriet kundens belastning og anvendes inden for den allerede tildelte kapacitet.
Effektloftet har også et spejlbillede: et indfødningsloft, der begrænser, hvor meget bygningen sender ud på nettet midt på dagen, når solcellerne producerer mere, end bygningen bruger. Det er den profil, Europa-Kommissionen beskriver som net-venlig: lagring kombineret med en grænse for indfødning ved den højeste produktion.5
Et værktøj, man kan stole på, er et værktøj, hvis grænser man kender.
Det kan ikke bære et nyt forbrug, der kører på fuld kraft døgnet rundt. Batteriet dækker spidser og lader op i de rolige timer. Er der ingen rolige timer, er der intet at lade op med, og bygningen har brug for en større tilslutning.
Det kræver tid nok til opladning mellem spidserne. To lange spidser tæt på hinanden kan overstige, hvad et givent batteri kan dække. Det er et spørgsmål om dimensionering, og det kan kun besvares ud fra bygningens faktiske forbrugsprofil.
Det har en pris i batteriets egen økonomi. Energi, der holdes i reserve til aftenens spids, kan ikke sælges eller bruges efter prisen den dag. Styringen skal afveje de to, og balancen er forskellig fra sted til sted.
Batteriet skal dimensioneres efter bygningen. Efter L 23 falder lagerkapacitet, der etableres ud over brugerens almindelige produktions- eller forbrugsbehov, i kategori 3, hvor anmodninger kan afvises. Et batteri, der er dimensioneret efter jeres egen forbrugsprofil, holder sig uden for den kategori. Lovforslaget tilføjer, at deltagelse i markeder for fleksibilitet ikke i sig selv placerer et projekt i kategori 3.3
Det beskytter jeres tilslutningspunkt. Det løser ikke overbelastning andre steder i netselskabets net, fordi det ikke modtager noget signal fra det net. Det påstår vi heller ikke.
Nogle virksomheder får brug for mere kapacitet, uanset hvad de gør inde i bygningen. For dem findes et andet værktøj: en tilslutning med begrænset netadgang. I accepterer, at netselskabet kan begrænse jeres træk, når nettet er presset. Til gengæld slipper I hos netselskaberne for tilslutningsbidraget. Hos Energinet, for kunder tilsluttet på højt spændingsniveau, er fordelen i stedet en reduceret løbende tarif.9
En sådan aftale kan være permanent i varighed og stadig afbrydelig i drift. Retten til at begrænse jeres træk ligger hos netselskabet, så længe aftalen løber. Efter vores vurdering står en bygning med batteri og effektloft stærkere med sådan en aftale: når netselskabet begrænser jeres træk, kan batteriet bære bygningen igennem. Under L 23 tæller accept af begrænset netadgang desuden med, når anmodninger rangeres efter net-venlighed.
Tilgængeligt i dag: solcelleanlæg og batterier til erhverv, hvor Epicore styrer batteriet efter jeres forbrug, spotprisen og jeres nettarif.
Under udvikling: effektloft og indfødningsloft. Styringen findes i Epicore og er delvist udviklet. Det, der mangler, skal færdiggøres og testes på et rigtigt anlæg, for to ting. For det første, at det leverer business casen for den kunde, der bruger det. For det andet, at det virker, som de nye regler kræver: at bygningens træk holdes inden for den allerede tildelte kapacitet. Vi har besluttet at gøre det færdigt.
Til det har vi brug for en pilotvirksomhed. Den rette er en virksomhed, der planlægger at installere varmepumper, ladestandere eller en elektrificeret proces, og som helst ikke vil bede nettet om mere.
I kan bede nettet om mere: betale tilslutningsbidraget og tage jeres plads i køen. Eller I kan bruge den plads, der allerede ligger i jeres tilslutning.
Vil I teste den anden, vil vi gerne høre fra jer.
Kontakt os om pilotenVil I vide mere om tilslutningssiden, så læs vores artikel om net-venlig tilslutning for erhverv.10 Hvordan Epicore styrer et batteri i dag, kan I læse på siden om Epicore.11
Hos Konstant betaler en C-kunde 1.450 kr. ekskl. moms i tilslutningsbidrag for hver ampere ud over de første 25 A. Omregnet er det omkring 2.100 kr. pr. kW. 100 kW ny spidsbelastning svarer til omkring 210.000 kr. Jeres eget el-arbejde, en ny hovedtavle og stikledningen kommer oveni, og andre netselskaber fastsætter deres egne priser.
Som regel kategori 2. En anmodning i kategori 2 kan ikke afvises på grund af manglende kapacitet, men den kan komme i kø. Kategori 1 dækker almindelig, gradvis forbrugsudvikling. Et bestemt projekt med sit eget kapacitetsbehov falder uden for.
Som udgangspunkt ikke, hvis batteriet reducerer eller udjævner jeres belastning inden for den kapacitet, I allerede har fået tildelt. Det står i lovforslagets bemærkninger. Et batteri, der er større end jeres eget produktions- eller forbrugsbehov, kan derimod havne i kategori 3, hvor anmodninger kan afvises. Bekendtgørelsen med de endelige regler er endnu ikke udstedt.
Når det nye forbrug kører på fuld kraft døgnet rundt, så der ingen rolige timer er at lade batteriet op i. Og når to lange spidser ligger så tæt, at batteriet ikke når at lade op imellem dem. Om jeres bygning kan, afgør jeres faktiske forbrugsprofil.
Vi laver en bygningsanalyse med præcise tal for din virksomhed eller institution; baseret på din faktiske forbrugsprofil og tagforhold.
Helt uforpligtende.
eller kontakt os på 87 300 303
15+ års erfaring med erhvervssolceller i Danmark.
Brancheopdateringer, teknologi og regulering.
