Kort Sagt
- Selvejende institutioner er juridisk selvstændige — de kan investere i solceller uden selskabsudskillelse
- Kommunens modregning gælder ikke for selvejende institutioners investeringer
- Det sker allerede — Randers Idrætshaller kører 206 kWp med 80 % egenforbrug
L107 bortfaldt, L 10 er vedtaget, og en mulighed har stået åben hele vejen igennem. De selvejende institutioner på jeres driftsoverenskomster — dagtilbud, idrætshaller, friskoler, friplejehjem — kan installere solceller i dag. På private vilkår. Uden modregning. Uden selskabsudskillelse. Med OK26-budgetpres og stigende elpriser er det et spor, der er værd at undersøge nu.
Juridisk grundlag — selvejende institutioner kan handle nu
Selvejende institutioner er juridisk selvstændige enheder. De ejer — eller har råderet over — deres egne bygninger, og de træffer selv investeringsbeslutninger inden for vedtægternes rammer.
Det afgørende punkt er bekræftet af Energistyrelsen: selvejende institutioner er ikke omfattet af de selskabsudskillelsesregler, der gælder for kommunale forsyningsselskaber. En selvejende daginstitution, idrætshal eller friskole kan derfor indgå aftale om et solcelleanlæg direkte — uden at kommunen skal oprette et separat selskab, og uden de juridiske forsinkelser det medfører.
Kommunen har fortsat tilsynspligt, og driftsoverenskomsten kan indeholde bestemmelser om bygningsændringer. Men grundreglen er klar: institutionen beslutter selv.
Derfor bør kommunens rolle ikke være godkendelse — men koordinering. Saml de institutioner der vil installere solceller, og skab en effektiv proces på tværs.
Selvejende institutioner er ikke omfattet af selskabsudskillelseskravet. De er selvstændige juridiske personer og kan investere i solcelleanlæg på egne vilkår.
— Baseret på Energistyrelsens FAQ om kommunal solcellelovgivning
Hvilke selvejende institutioner har solcellepotentiale?
De fleste kommuner har et tocifret antal selvejende institutioner under driftsoverenskomst. Typerne varierer, men seks kategorier dækker langt størstedelen.
Dagtilbud og vuggestuer har ofte lavere bygninger med flade tage. Elforbruget er beskedent, men tagarealet kan retfærdiggøre et anlæg — især hvis institutionen betaler egne elregninger.
Friskoler og efterskoler har mellemstore tage og relativt højt elforbrug fra belysning, ventilation og køkken. Bestyrelsen træffer investeringsbeslutninger.
Friplejehjems er store bygninger med høje forbrug: køkken, vaskeri, ventilation og belysning døgnet rundt. Blandt de mest oplagte kandidater.
Idrætshaller har store flade tage og høje elforbrug til belysning og ventilation. Allerede bevist i praksis — se cases nedenfor.
Kulturhuse og medborgerhuse varierer i størrelse. Potentialet afhænger af tagarealet og institutionens driftsmodel.
Specialinstitutioner — botilbud, behandlingshjem, døgninstitutioner — er ofte store bygninger med stabilt, højt elforbrug.
Seks typer selvejende institutioner — alle med solcellepotentiale på private vilkår.
Fælles for alle seks typer: de er selvstændige juridiske enheder, og de kan alle installere solceller på private vilkår — uden at kommunen behøver udskille et selskab.
Ingen modregning — den økonomiske frihed
Modregning er den mekanisme, der reducerer kommunens bloktilskud, når kommunen selv investerer i aktiver der genererer afkast. Det er en af de tungeste bremseklodser for kommunale solcelleprojekter.
Men modregning gælder kun kommunens egne investeringer. Når en selvejende institution investerer i solceller — enten ved direkte køb eller via en leasingaftale — er det institutionens investering, ikke kommunens. Der udløses ikke modregning.
Der er seks konkrete skridt, kommunen kan tage på sine egne bygninger parallelt med de selvejende institutioner. Se hvad kommunen kan gøre lige nu — og parallelt kan de selvejende institutioner allerede handle.
OBS: Kommunen bør sikre, at driftsoverenskomsten ikke utilsigtet begrænser institutionens investeringsret. Gennemgå aftalens bestemmelser om bygningsændringer og vedligeholdelse, før institutionen indgår aftale med en leverandør.
Solceller på selvejende institutioner: to cases fra praksis
Det er ikke teori. Selvejende institutioner installerer allerede solceller rundt om i Danmark.
Randers Idrætshaller: Ulvehøjhallen i Randers er en selvejende idrætshal, der har installeret et 206 kWp solcelleanlæg. Anlægget dækker omkring 80 % af hallens samlede elforbrug. Investeringen blev gennemført på institutionens egne vilkår — uden kommunal selskabsudskillelse og uden modregning.
Magdalene Mariehjemmet: Magdalene Mariehjemmet er et selvejende friplejehjem med solceller, der dækker cirka 50 % af institutionens elforbrug. Driftsomkostningerne er faldet markant — midler der nu går direkte til beboernes kerneydelser.
Begge cases viser det samme mønster: en selvejende institution med et stort tag, et stabilt elforbrug — og en bestyrelse der tog beslutningen.
Hvad bør kommunen gøre nu?
Kommunen behøver ikke lovgive eller investere. Den skal koordinere. Fire konkrete skridt:
Lav en oversigt over selvejende institutioner med store tage. De fleste kommuner har 10–20 under driftsoverenskomst — men sjældent et samlet overblik over tagpotentialet.
Gennemgå driftsoverenskomsterne for investeringsklausuler. Sørg for, at aftalerne ikke utilsigtet blokerer for solcelleinvesteringer.
Brief institutionernes bestyrelser om muligheden. Mange bestyrelser kender ikke det juridiske grundlag — eller ved ikke, at modregning ikke gælder dem.
Invitér en uafhængig rådgiver til at vurdere de mest oplagte bygninger. En samlet vurdering på tværs af institutioner giver stordriftsfordele og bedre priser fra leverandørerne.
Vinduet er åbent nu. Elpriserne er høje, udstyret er billigt, og den juridiske ramme er på plads.
Vil du have tal på netop din bygning?
Vi laver en bygningsanalyse med præcise tal for din virksomhed eller institution — baseret på din faktiske forbrugsprofil og tagforhold. Ingen binding.
Book en analyse →eller kontakt os på 87 300 303
15+ års erfaring med erhvervssolceller i Danmark.
Ofte stillede spørgsmål om selvejende institutioner solceller
Skal selvejende institutioner have kommunens tilladelse til at installere solceller?
Juridisk nej. En selvejende institution er en selvstændig juridisk person og træffer selv investeringsbeslutninger inden for sine vedtægter. Dog kan driftsoverenskomsten mellem kommunen og institutionen indeholde bestemmelser om bygningsændringer. Kommunen bør derfor gennemgå overenskomsten, så institutionen ved præcis, hvad den kan beslutte selv. I de fleste tilfælde kræver det blot en orientering — ikke en egentlig godkendelse.
Bliver kommunens bloktilskud reduceret, hvis en selvejende institution investerer i solceller?
Nej. Modregning i bloktilskuddet gælder kun kommunens egne investeringer. Når en selvejende institution investerer i solceller — enten via direkte køb eller en leasingaftale — er det institutionens investering, ikke kommunens. Der udløses ikke modregning.
Hvad skete der med L107 og L 10 — og betyder det noget for selvejende institutioner?
L107 bortfaldt med det seneste valg og er ikke genfremsat. I stedet er L 10 vedtaget — det fjerner selskabsudskillelseskravet for kommunale bygninger fra 14. september 2026.
For selvejende institutioner ændrer det ingenting: de var aldrig afhængige af hverken L107 eller L 10, fordi selvejende institutioner som selvstændige juridiske enheder aldrig var omfattet af selskabsudskillelseskravet. Selvejende institutioner kan installere solceller på private vilkår i dag — præcis som de altid har kunnet.
