Kort Sagt
- Selvejende institutioner er juridisk selvstændige og har aldrig været underlagt selskabskravet. I kan eje solceller direkte.
- Er I ikke momsregistrerede, er egetforbrugt solstrøm fritaget for elafgift, ca. 70 øre pr. kWh fra 2028.
- Det sker allerede — Randers Idrætshaller kører 206 kWp med 80 % egenforbrug
L 107 bortfaldt, L 10 gælder nu for kommunerne, og hele vejen igennem har muligheden stået åben for jer. Selvejende institutioner på driftsoverenskomst kan eje solceller direkte på private vilkår, hvad enten I er dagtilbud, idrætshaller, friskoler eller friplejehjem. I har aldrig været underlagt kommunens selskabskrav eller modregning. Er I ikke momsregistrerede, sparer egetforbrugt solstrøm ca. 70 øre pr. kWh i elafgift fra 2028. Det gør jeres egne tage til et spor, der er værd at undersøge nu.
Læs mere om L 10Juridisk grundlag: selvejende institutioner kan handle nu
Selvejende institutioner er juridisk selvstændige enheder. De ejer deres egne bygninger eller har råderet over dem, og de træffer selv investeringsbeslutninger inden for vedtægternes rammer.
Selvejende institutioner er ikke omfattet af de regler om selskabsudskillelse, der gælder for kommuner. En selvejende daginstitution, idrætshal eller friskole kan derfor indgå aftale om et solcelleanlæg direkte, uden at der skal oprettes et separat selskab, og uden de juridiske forsinkelser det medfører.
Kommunen har fortsat tilsynspligt, og driftsoverenskomsten kan indeholde bestemmelser om bygningsændringer. Men grundreglen er klar: institutionen beslutter selv.
Kommunens rolle er at koordinere. Saml de institutioner, der vil installere solceller, og skab en effektiv proces på tværs.
Selvejende institutioner er ikke omfattet af selskabsudskillelseskravet. De er selvstændige juridiske personer og kan investere i solcelleanlæg på egne vilkår.
— Retsgrundlag: elforsyningslovens § 4 gælder kommuner, ikke selvstændige juridiske personer.
Hvilke selvejende institutioner har solcellepotentiale?
De fleste kommuner har et tocifret antal selvejende institutioner under driftsoverenskomst. Typerne varierer, men seks kategorier dækker langt størstedelen.
Dagtilbud og vuggestuer har ofte lavere bygninger med flade tage. Elforbruget er beskedent, men tagarealet kan retfærdiggøre et anlæg — især hvis institutionen betaler egne elregninger.
Friskoler og efterskoler har mellemstore tage og relativt højt elforbrug fra belysning, ventilation og køkken. Bestyrelsen træffer investeringsbeslutninger.
Friplejehjems er store bygninger med høje forbrug: køkken, vaskeri, ventilation og belysning døgnet rundt. Blandt de mest oplagte kandidater.
Idrætshaller har store flade tage og høje elforbrug til belysning og ventilation. Allerede bevist i praksis — se cases nedenfor.
Kulturhuse og medborgerhuse varierer i størrelse. Potentialet afhænger af tagarealet og institutionens driftsmodel.
Specialinstitutioner — botilbud, behandlingshjem, døgninstitutioner — er ofte store bygninger med stabilt, højt elforbrug.
Seks typer selvejende institutioner — alle med solcellepotentiale på private vilkår.
Fælles for alle seks typer: de er selvstændige juridiske enheder, og de kan alle installere solceller på private vilkår — uden at kommunen behøver udskille et selskab.
Ingen modregning: den økonomiske frihed
Modregning er den mekanisme, der reducerer kommunens bloktilskud, når kommunen selv opnår en økonomisk fordel ved egne investeringer. Den var længe en af de tungeste bremseklodser for kommunale solcelleprojekter, og med L 10 er den fjernet for solceller på kommunale tage.
For selvejende institutioner har modregning aldrig været relevant. Når en selvejende institution investerer i solceller ved direkte køb, er det institutionens investering, ikke kommunens, og der udløses ikke modregning.
Der er seks konkrete skridt, kommunen kan tage på sine egne bygninger parallelt med de selvejende institutioner. Se hvad kommunen kan gøre lige nu - og parallelt kan de selvejende institutioner allerede handle.
OBS: Kommunen bør sikre, at driftsoverenskomsten ikke utilsigtet begrænser institutionens investeringsret. Gennemgå aftalens bestemmelser om bygningsændringer og vedligeholdelse, før institutionen indgår aftale med en leverandør.
Solceller på selvejende institutioner: to cases fra praksis
Det er ikke teori. Selvejende institutioner installerer allerede solceller rundt om i Danmark.
Randers Idrætshaller: Ulvehøjhallen i Randers er en selvejende idrætshal, der har installeret et 206 kWp solcelleanlæg. Anlægget dækker omkring 80 % af hallens samlede elforbrug. Investeringen blev gennemført på institutionens egne vilkår — uden kommunal selskabsudskillelse og uden modregning.
Magdalene Mariehjemmet: Magdalene Mariehjemmet er et selvejende friplejehjem med solceller, der dækker cirka 50 % af institutionens elforbrug. Driftsomkostningerne er faldet markant — midler der nu går direkte til beboernes kerneydelser.
Begge cases viser det samme mønster: en selvejende institution med et stort tag, et stabilt elforbrug — og en bestyrelse der tog beslutningen.
Hvad bør kommunen gøre nu?
Kommunen behøver ikke lovgive eller investere. Den skal koordinere. Fire konkrete skridt:
Lav en oversigt over selvejende institutioner med store tage. De fleste kommuner har 10–20 under driftsoverenskomst — men sjældent et samlet overblik over tagpotentialet.
Gennemgå driftsoverenskomsterne for investeringsklausuler. Sørg for, at aftalerne ikke utilsigtet blokerer for solcelleinvesteringer.
Brief institutionernes bestyrelser om muligheden. Mange bestyrelser kender ikke det juridiske grundlag og ved ikke, at de kan investere direkte på egne vilkår.
Invitér en uafhængig rådgiver til at vurdere de mest oplagte bygninger. En samlet vurdering på tværs af institutioner giver stordriftsfordele og bedre priser fra leverandørerne.
Vinduet er åbent nu. Elpriserne er høje, udstyret er billigt, og den juridiske ramme er på plads.
Vil du have tal på netop din bygning?
Vi laver en bygningsanalyse med præcise tal for din virksomhed eller institution — baseret på din faktiske forbrugsprofil og tagforhold. Ingen binding.
Book en analyse →eller kontakt os på 87 300 303
15+ års erfaring med erhvervssolceller i Danmark.
Ofte stillede spørgsmål om selvejende institutioner solceller
Skal selvejende institutioner have kommunens tilladelse til at installere solceller?
Juridisk nej. En selvejende institution er en selvstændig juridisk person og træffer selv investeringsbeslutninger inden for sine vedtægter. Driftsoverenskomsten mellem kommunen og institutionen kan dog indeholde bestemmelser om bygningsændringer. Kommunen bør derfor gennemgå overenskomsten, så institutionen ved præcis, hvad den kan beslutte selv. I de fleste tilfælde er en orientering nok.
Bliver kommunens bloktilskud reduceret, hvis en selvejende institution investerer i solceller?
Nej. Modregning i bloktilskuddet gælder kun kommunens egne investeringer. Når en selvejende institution investerer i solceller ved direkte køb, er det institutionens investering, ikke kommunens, og der udløses ikke modregning.
Hvad er den økonomiske fordel for en selvejende institution?
Den afhænger af institutionens momsstatus. Er institutionen ikke momsregistreret, er egetforbrugt solstrøm fritaget for elafgift, og fra 1. januar 2028 er den fritagelse ca. 70 øre pr. kWh, samme størrelse som for en kommune. I 2026 og 2027 er elafgiften sat ned til 0,8 øre pr. kWh, så afgiftsbesparelsen er lille indtil 2028. Oven i afgiften sparer hver egetforbrugt kWh spotprisen og de tariffer, institutionen ellers ville betale. En momsregistreret institution får allerede elafgift godtgjort ned til 0,4 øre pr. kWh og har derfor en mindre afgiftsfordel.
Skal institutionen eje anlægget for at få elafgiften fritaget?
Ja. Fritagelsen efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c forudsætter, at samme enhed er producent, ejer og forbruger. En selvejende institution, der køber anlægget direkte og bruger strømmen selv, opfylder betingelsen. Vælger institutionen i stedet en model, hvor en tredjepart ejer anlægget, kan afgiftsfritagelsen bortfalde. Undersøg ejerskab og momsstatus, før I regner fordelen hjem.
Hvad skete der med L 107 og L 10, og betyder det noget for selvejende institutioner?
L 107 bortfaldt ved valget. Det blev genfremsat som L 10, der gælder fra 14. september 2026 og fjerner selskabsudskillelseskravet for solceller på kommunale og regionale bygninger.
For selvejende institutioner ændrer det ingenting. De var aldrig afhængige af hverken L 107 eller L 10, fordi selvejende institutioner som selvstændige juridiske enheder aldrig har været omfattet af selskabsudskillelseskravet. De kan installere solceller på private vilkår i dag, præcis som de altid har kunnet.
