Reglerne for solceller på offentlige bygninger blev ændret den 14. september 2026. Kom du her efter det gamle råd, er det råd nu forældet. L 10 blev vedtaget den 3. september med 112 stemmer mod 0 og gælder fra den 14. september. Loven fjerner de tre ting, der gjorde solceller på et kommunalt eller regionalt tag langsomme og i sidste ende værdiløse for budgettet. En kommune kan nu eje anlægget selv, bruge strømmen og beholde besparelsen. Før L 10 kunne kommunen de første to ting og måtte aflevere besparelsen tilbage til staten bagefter.
Det er hele historien i én linje: solceller på offentlige tage var før et selskabsspørgsmål. Fra den 14. september er det et budgetspørgsmål. Resten af dette indlæg handler om, hvad det betyder for jeres 2027-budget, hvorfor de store penge først kommer i 2028, og hvad en kommune eller region konkret kan gøre, inden budgettet vedtages den 15. oktober.
- Solceller på kommunale tage var før et selskabsspørgsmål. Fra den 14. september er det et budgetspørgsmål.
- Selskabsudskillelsen er væk, og modregningen er væk. Kommunen ejer anlægget, bruger strømmen og beholder besparelsen.
- Fra 1. januar 2028 lander besparelsen, hvor den skabes: elafgiften vender tilbage til ca. 70 øre pr. kWh, og egetforbrugt solstrøm er fritaget.
De tre barrierer, der er væk
L 10 fjerner tre forhindringer på én gang, og alle tre arbejdede mod den samme bygning.
Kravet om selskabsudskillelse er væk. En kommune skal ikke længere lægge sin elproduktion i et selskab med begrænset ansvar for at måtte producere sin egen strøm fra et taganlæg. Kravet var ikke papirarbejde for papirarbejdets skyld. Det brød afgiftsfritagelsen, fordi producent, ejer og forbruger ikke længere var den samme juridiske enhed, og den identitet er betingelsen for elafgiftsfrit egetforbrug. Efter L 10 er kommunen producent, ejer og forbruger på én gang.
Modregningen er væk for disse anlæg. Efter de gamle regler skulle kommunen opgøre den økonomiske fordel ved anlægget, indberette den til Forsyningstilsynet, og staten tog fordelen tilbage gennem bloktilskuddet. En kommune kunne altså investere, sænke sit elkøb og se fordelen forsvinde i den anden ende. L 10 slukker for den indberetning og den modregning for solceller på tag og et tilknyttet batteri. Fritagelsen gælder fra den 1. januar 2026, så en kommune, der allerede driver et anlæg på en dispensation, beholder hele 2026-fordelen.
Dispensationsvejen er væk, fordi den ikke længere er nødvendig. Den gamle vej gennem Energistyrelsen lukker. Dispensationer, der allerede er givet, gælder fortsat. Nye anlæg, der opfylder betingelserne i L 10, går bare i gang.
En præcisering, der betyder noget i et møde: det er ikke ingen indberetning. Sig i stedet ingen indberetning til Forsyningstilsynet og ingen modregning. En kommune, der sælger overskydende strøm, fører fortsat den indtægt i sit almindelige regnskab, og den indtægt er skattepligtig. Det, der forsvinder, er indberetningen af besparelsen og den modregning, der fulgte.
Derfor er 2028 året
Barriererne faldt den 14. september. Den store økonomiske effekt starter den 1. januar 2028. Årsagen er elafgiften, afgiften på elforbrug.
Elafgiften er sat ned til 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027 med en særskilt midlertidig lov. Fra den 1. januar 2028 vender den almindelige sats tilbage, ca. 70 øre pr. kWh. Egetforbrugt solstrøm er fritaget for elafgift, når kommunen er producent, ejer og forbruger, så besparelsen på hver egetforbrugt kWh svarer til den elafgift, kommunen ellers ville betale. I 2026 og 2027 er den besparelse 0,8 øre. Fra 2028 er den ca. 70 øre.
| År | Elafgift kommunen betaler | Sparet pr. egetforbrugt kWh |
|---|---|---|
| 2026 | 0,8 øre/kWh | 0,8 øre/kWh |
| 2027 | 0,8 øre/kWh | 0,8 øre/kWh |
| 2028 og frem | ca. 70 øre/kWh | ca. 70 øre/kWh |
De 70 øre er kun elafgift. Hver egetforbrugt kWh sparer også spotprisen og de tariffer, kommunen ikke betaler på den strøm, den ikke længere køber. De besparelser gælder allerede i dag. Elafgiftstrinnet i 2028 er det, der gør en beskeden business case til en stærk, og derfor rammer et anlæg, der besluttes nu, bygges i 2027 og kører fra 2028, ændringen på det rigtige tidspunkt.
Elafgiftssatsen er en skattepolitisk antagelse med en dato, ikke en garanti for anlæggets levetid. Enhver business case bør regne med en sats, der starter i 2028, ikke en fast 70 øre i tyve år.
Derfor rammer det en kommune hårdere end en virksomhed
Det samme tag på 500 kW er mere værd på en skole end på en fabrik fra 2028. Forskellen er elafgiften.
En momsregistreret virksomhed får elafgift godtgjort ned til et gulv på 0,4 øre pr. kWh. For den virksomhed sparer egetforbrugt solstrøm 0,4 øre i elafgift fra 2028, fordi godtgørelsen allerede har fjernet afgiften. En kommune er ikke momsregistreret for sine kerneopgaver. Den betaler den fulde elafgift på strøm fra nettet og får ingen godtgørelse på de målere. Fra 2028 sparer hver egetforbrugt kWh kommunen ca. 70 øre. En virksomhed får det samme beløb tilbage som godtgørelse i stedet.
De samme 150.000 kWh egetforbrug, kun elafgiftsdelen:
| År | Kommune, ingen godtgørelse på måleren | Momsregistreret virksomhed, fuld godtgørelse |
|---|---|---|
| 2026 | ca. 1.200 kr. | ca. 600 kr. |
| 2027 | ca. 1.200 kr. | ca. 600 kr. |
| 2028 | ca. 105.000 kr. | ca. 600 kr. |
Én forsigtighed, før nogen sætter 70 øre i et regneark. En kommune driver nogle aktiviteter, der er momsregistrerede og får elafgift godtgjort. Det ærlige spørgsmål er pr. måler, ikke pr. organisation: får denne måler allerede elafgift godtgjort efter en anden regel? Sæt kun de 70 øre på de målere, hvor afgiften er en reel, ikke-godtgjort omkostning. På de fleste kommunale målere er den det.
Det er ikke et tilskud. Kommunen beholder sin egen fordel.
De 70 øre er ikke penge, staten betaler kommunen. Det er en lavere eludgift i kommunens eget budget.
Den elafgift, en kommune betaler, er en overførsel fra én del af den offentlige sektor til en anden. Ministeriets egne tal siger, at statens lavere indtægt svarer til kommunernes besparelser, og kalder ændringerne provenuneutrale for det offentlige samlet set. Før L 10 kunne kommunen sænke sin eludgift og derefter miste fordelen gennem modregning. Efter L 10 beholder kommunen den.
Staten er ikke begyndt at betale kommuner for solceller. Den er holdt op med at tage fordelen tilbage.
Værdien ligger altså ét sted: i kommunens eget budget. Færre kroner brugt på strøm, flere til de opgaver, budgettet er til for. Det er den ramme, der holder i et økonomiudvalg, og det er den ramme, RTS bruger om elafgiftseffekten.
Hvem og hvad er omfattet
L 10 er en kommune- og regionslov. Prøven på hvert sted er ikke "er dette en offentlig bygning?" Den er "hvem er elkunde på denne måler?"
Omfattet: en kommune eller region, der er elkunde på måleren, på en bygning, den ejer eller lejer. Bygningen kan være eksisterende eller ny, uanset alder og anvendelse. Det omfatter solceller på skure og på faste overdækninger over parkering, hvor forbruget på stedet kan omfatte bygninger, elbilflåder og ladestandere bag måleren. Overskydende strøm kan sælges på markedet, og den indtægt er skattepligtig.
Ikke omfattet: solceller på jorden, herunder solceller på marker og på kommunal jord uden en bygning. Loven siger solceller på bygninger, og ministeriet afviste anmodningerne om at udvide den. En kommune, der ejer en bygning, hvor en anden enhed er elkunde, er også uden for ordningen for den bygning, men den anden enhed kan installere sit eget anlæg efter sine egne regler. Kommunal vind og et selvstændigt batteri uden tilknytning til solceller forbliver under de gamle selskabsregler.
En bemærkning til selvejende institutioner, private erhverv og almene boliger, der læser med: L 10 gælder ikke for jer. Det betyder ikke altid, at døren er lukket. En momsfri privat enhed, der er producent, ejer og forbruger, kan allerede nå den samme elafgiftsfritagelse på sine egne målere. Det rigtige første skridt der er at undersøge momsstatus, ikke at gribe efter L 10.
Batteriet: dimensionér det til taget
Et batteri er omfattet, når det står sammen med solcelleanlægget og er funktionelt knyttet til det, altså er der for at optimere egetforbruget og er dimensioneret i forhold til anlægget. Loven fastsætter intet fast forhold, så størrelsen er en vurdering, der dokumenteres i tilbuddet. Et batteri dimensioneret til taget og aftenforbruget er en lav risiko. Et stort batteri ved siden af et lille anlæg, installeret primært til frekvensmarkeder, er en høj risiko for at falde uden for L 10.
Når et batteri først er inde, kan det mere end at flytte solstrøm. Det kan også lade fra nettet og levere systemydelser på markedsvilkår. Værdilogikken peger stadig én vej for en kommune: at flytte solstrøm fra midt på dagen til aften beholder de 70 øre på hver flyttet kWh fra 2028, mens strøm, der lades fra nettet, bærer fuld elafgift, som kommunen ikke kan få godtgjort. Batteriet tjener sin plads gennem forskydning af solstrøm, ikke gennem arbitrage på nettet.
Én fælde skal nævnes tidligt. Hvis et hospital eller en kritisk institution vil have batteriet til også at dække et strømsvigt, er det et andet projekt. Nødstrøm og ø-drift har deres eget retsgrundlag og deres eget design og dimensioneres helt anderledes end et batteri til egetforbrug. RTS kan bygge et batteri, der gør begge dele fysisk. I business casen for L 10 er batteriet et batteri til egetforbrug dimensioneret til solcelleanlægget, og nødstrøm er en særskilt, dokumenteret tilføjelse. Den hører ikke med i L 10-tallene.
Har I allerede et solcelleselskab, kan I lukke det
En kommune, der oprettede et solcelleselskab mellem den 1. januar 2020 og den 14. september 2026, primært til solceller på kommunale bygninger, kan lukke det og flytte anlæggene over i direkte ejerskab uden at udløse §§ 37 og 37 a. Vinduet lukker den 1. januar 2029. Det er ofte det reneste enkeltprojekt, der er tilgængeligt nu: læg det gamle selskab ind i direkte ejerskab og læg tagkapacitet til i samme træk. Det kræver et kig på selskabets formål, stiftelsesdato og aktiver, før nogen anbefaler en lukning.
15. oktober-vinduet, og hvad der realistisk kan nå med
Kommunerne vedtager 2027-budgettet ved anden behandling den 15. oktober. Det er tæt på, og det former, hvad man skal sigte efter.
Et konkret solcelleprojekt kommer ikke ind i et budgetforlig i løbet af de næste uger fra bar bund. Det er ikke opgaven. Den realistiske opgave for 2027-budgettet er et rammebeløb eller en pulje i budgetforligsteksten og en linje, der nævner solceller på kommunale bygninger som en hensigt. Det er nok til at finansiere det forarbejde i 2027, der lægger reelle projekter ind i 2028-budgetrunden, hvor anlægsønskerne forberedes mellem marts og maj 2027, og hvor hovedhøsten ligger.
Kort sagt: 2027-budgettet er der, hvor en kommune reserverer plads og angiver retningen. 2028-budgettet er der, hvor projekterne lander. En kommune, der intet gør i efteråret, går ikke glip af L 10. Den går glip af et år af elafgiftseffekten i 2028 på alt, der kunne have kørt til den tid.
Seks ting, en kommune eller region kan gøre nu
Læg et rammebeløb eller en linje om solceller ind i 2027-budgetforliget inden den 15. oktober, så forarbejdet er finansieret.
Lav en liste over de forbrugssteder, hvor kommunen eller regionen er elkunde. Hvert af dem er et muligt anlæg.
Hold bygningerne op mod EPBD-retningen for offentlige bygninger, så solcelleplanen og bygningsplanen følges ad. L 10 stiller i sig selv ingen krav om solceller.
Bestil forundersøgelserne: tage, målere, forbrugsprofiler og konstruktion.
Er der et gammelt solcelleselskab fra 2020 eller senere, så undersøg at lukke det, inden vinduet lukker den 1. januar 2029.
Opdater ejendoms- og energiplanerne, så solceller er en stående mulighed på hvert egnet tag, ikke en enkeltbeslutning hver gang.
Datoerne, der betyder noget
| Dato | Hvad |
|---|---|
| 3. september 2026 | L 10 vedtaget, 112 mod 0 |
| 14. september 2026 | L 10 gælder |
| 1. januar 2026 | Modregningsfritagelsen gælder fra her |
| 15. oktober 2026 | 2027-budgettet vedtages ved anden behandling |
| 1. januar 2028 | Den almindelige elafgift vender tilbage, ca. 70 øre pr. kWh |
| 1. januar 2029 | Vinduet for at lukke et gammelt solcelleselskab lukker |
Solceller på kommunale tage var før et selskabsspørgsmål. Fra den 14. september er det et budgetspørgsmål. Selskabsbarrieren er væk, modregningen er væk, og fra 2028 bliver besparelsen, hvor den skabes. Se de fulde regler for erhverv.
Book en analyse inden budgetforliget
Vi gennemgår jeres forbrugssteder, taghøjde og elkunde-forhold og viser, hvad der kan nå med i 2027-budgettet inden 15. oktober.
Book en analyse →eller kontakt os på 87 300 303
15+ års erfaring med solceller i Danmark.
Sådan arbejder vi med kommuner
Risskov Teknik & Solar er en ingeniørpartner — ikke en juridisk rådgiver. Vi læser det regulatoriske billede som ét samlet system — L 10, EPBD, BR25, VE-bonus, elafgift — og vi fortæller jer, hvad det betyder for netop jeres portefølje. Vi projekterer, installerer og overvåger med Epicore, vores egen AI-platform. Én kontaktperson fra første samtale til sidste inspektion.
Vil I have en 30-minutters samtale om, hvilke af de fem skridt der passer til jeres kommune, kan I booke den i mail@risskovteknik.dk eller bare ring til 87 300 303.
Vi har leveret solcelleprojekter til Aarhus kommuner siden 2017.
Ofte stillede spørgsmål om solceller til kommuner
Er de 70 øre et tilskud, vi skal søge?
Nej. Det er ikke penge, staten udbetaler. Det er en lavere eludgift i jeres eget budget: fra 2028 er egetforbrugt solstrøm fritaget for elafgiften på ca. 70 øre pr. kWh, når kommunen er producent, ejer og forbruger. Der er ingen ansøgning og ingen pulje at nå. Fordelen bliver, hvor den skabes.
Skal vi haste for at nå noget inden 15. oktober?
Ikke et færdigt projekt. Den realistiske opgave for 2027-budgettet er et rammebeløb og en linje, der nævner solceller på kommunale bygninger, så forarbejdet er finansieret. De konkrete projekter lander i 2028-budgetrunden. En kommune, der intet gør i efteråret, mister ikke L 10, men den mister et år af elafgiftseffekten i 2028.
Gælder L 10 også solceller på vores jord eller marker?
Nej. Loven siger solceller på bygninger, og ministeriet afviste at udvide den til jorden. Prøven er ikke bygningens alder eller brug, men hvem der er elkunde på måleren: en kommune eller region, der er elkunde på en bygning, den ejer eller lejer. Skure og faste overdækninger over parkering er med. Anlæg på jorden og selvstændige batterier uden solceller er det ikke.
