Risskov Teknik og Solar

Elnettet mangler plads. Den plads, I har brug for, ligger måske allerede i jeres tilslutning.

Maria del Carmen Riccio-Kjærgaard — Wed, 30 Sep 2026 14:54:29 +0000

Den korte version

Når en virksomhed installerer varmepumper, ladestandere eller på anden måde elektrificerer sin drift, er næste skridt som regel en større nettilslutning. Hos Konstant, netselskabet i Østjylland, koster det en C-kunde 1.450 kr. ekskl. moms i tilslutningsbidrag for hver ampere ud over de første 25 A. Omregnet er det omkring 2.100 kr. pr. kW. Med loven L 23 bliver en anmodning som jeres desuden placeret i en prioriteret kø. Den kan ikke afvises, men den kan komme til at vente. Der er en anden vej: elektrificering uden større tilslutning.
Et batteri, der dækker jeres spidser, lader bygningen bruge mere energi i løbet af dagen, mens trækket fra nettet bliver, hvor det er i dag. Lovforslaget siger, at anlæg, der reducerer eller udjævner kundens belastning inden for den allerede tildelte kapacitet, som udgangspunkt ikke behandles som en ny anmodning om nettilslutning. Ingen ny anmodning betyder intet tilslutningsbidrag og ingen kø.
Epicore, vores platform til batteristyring, styrer allerede i dag batterier efter elpris, nettarif og bygningens eget forbrug. Effektloftet, der holder bygningens træk fra nettet fladt, er delvist udviklet. Vi færdiggør det nu og søger en pilotvirksomhed at teste det hos.

Indlægget er langt, fordi emnet har mange lag. Det bevæger sig i én retning: fra hvorfor nettet er fuldt, til hvad det koster jer, til hvad den nye lov siger, til hvad et batteri gør i dag, og hvad det kan gøre næste gang. Hvor et begreb skal være på plads, før næste skridt giver mening, finder I et stoppested: en kort boks, der forklarer ét begreb og intet andet. Kender I det i forvejen, så kør bare videre.

Elnettet er løbet tør for plads

Den 2. marts 2026 oplyste Energinet, der driver det danske transmissionsnet, at omkring 60 GW potentielt nyt elforbrug ventede i tilslutningskøen på tværs af transmissions- og distributionsnettet. Til sammenligning angav Energinet Danmarks maksimale elforbrug til cirka 7 GW. Køen er altså omtrent otte gange det største forbrug, hele landet nogensinde har trukket på én gang.¹

En stor del af køen er store projekter: datacentre, store batterier, power-to-X-anlæg. En mellemstor produktionsvirksomhed, der vil erstatte et gasfyr med varmepumper, står i samme system. Energinet satte i marts 2026 nye tilslutningsaftaler for stort forbrug på pause, og regeringen svarede med en akutplan for elnettet. Dens juridiske kerne er L 23, en lov, der lader Energinet og netselskaberne afgøre, hvem der får kapacitet først.³

Det rejser to praktiske spørgsmål for enhver virksomhed, der vil elektrificere. Hvad koster det at bede nettet om mere? Og hvad sker der med jeres anmodning under de nye regler? Begge svar afhænger af én skelnen, som de fleste samtaler om energi udvisker.

Stoppested 1 af 5

Effekt og energi

Energi måles i kWh. Det er, hvor meget strøm I bruger over tid, og det er mest det, jeres elregning tæller. En maskine på 10 kW, der kører i 3 timer, bruger 30 kWh.

Effekt måles i kW. Det er, hvor meget strøm I trækker i ét øjeblik. Maskinen på 10 kW trækker 10 kW, hver gang den kører.

En nettilslutning begrænser effekt, ikke energi. Den afgør, hvor mange kW bygningen kan trække på samme tid. Den er ligeglad med, hvor mange kWh I bruger i løbet af en dag. En bygning kan fordoble sit daglige energiforbrug uden at røre sin tilslutningsgrænse, så længe det ekstra forbrug aldrig hober sig op i samme øjeblik. Hold fast i det. Resten af indlægget bygger på det.

Hvad det koster at bede nettet om mere

Når I elektrificerer, stiger jeres energiforbrug. Det er forventeligt og som regel fint. Problemet er effekten. En varmepumpe og en række ladestandere, der kører samtidig en kold hverdagsaften, skubber bygningens spidsbelastning op. Går den over, hvad jeres tilslutning tillader, har I brug for en større tilslutning.

Stoppested 2 af 5

Tilslutningen og tilslutningsbidraget

Jeres nettilslutning er den fysiske og aftalemæssige forbindelse mellem bygningen og netselskabets net. Størrelsen angives som regel i ampere (A): den strøm, jeres hovedsikring tillader på hver fase.

En erhvervstilslutning har tre faser. Hver fase har 230 volt, så 1 A på hver af de tre faser svarer til 3 × 230 W, altså cirka 0,69 kW. 145 A svarer dermed til cirka 100 kW. Det forudsætter en effektfaktor på 1. Moderne varmepumper og motorer ligger ofte omkring 0,95, og så kræver de samme kW cirka 5 % flere ampere.

Når I beder om en større tilslutning, opkræver netselskabet et engangsbeløb, tilslutningsbidraget. Det betaler jeres andel af de investeringer i nettet, der skal til for at levere den ekstra kapacitet. Det er adskilt fra den løbende nettarif, I betaler for hver kWh.

Konstant offentliggør sine tilslutningsbidrag for forbrug. For erhvervskunder i kategorierne C, B-lav og B-høj betales de første 25 A til samme pris som et parcelhus. Hver ampere derudover koster, fra 1. juli 2026 og ekskl. moms:⁴

Kundekategori hos Konstant	Pr. ampere over 25 A	Omregnet pr. kW
C (tilsluttet lavspændingsnettet, de fleste små og mellemstore virksomheder)	1.450 kr.	ca. 2.100 kr.
B-lav (tilsluttet direkte på lavspændingssiden af netselskabets transformerstation)	1.390 kr.	ca. 2.010 kr.
B-høj (tilsluttet på 10 kV-siden af transformeren)	1.340 kr.	ca. 1.940 kr.

Kilde: Konstant, tilslutningsbidrag for forbrug, gældende fra 1. juli 2026, ekskl. moms. Omregning til kW: 1 A ≈ 0,69 kW. For B-høj kan Konstant fratrække en rabat for feltomkostninger.

100 kWny spidsbelastning

ca. 145 Aekstra ampere

ca. 210.000 kr.engangsbeløb

Konstant og N1, C-kunde, 1.450 kr. pr. ampere over 25 A, ekskl. moms, gældende 2026. 1 A ≈ 0,69 kW ved effektfaktor 1. Eget el-arbejde og stikledning ikke medregnet.

Et regneeksempel. En C-kunde lægger 100 kW ny spidsbelastning til: varmepumper plus ladestandere. Det er omkring 145 ekstra ampere. Ved 1.450 kr. pr. ampere bliver tilslutningsbidraget omkring 210.000 kr. ekskl. moms. Det er vores beregning ud fra Konstants enhedspriser. Beløbet omfatter ikke jeres eget el-arbejde i bygningen, en ny hovedtavle eller stikledningen, som Konstant ikke ejer, og andre netselskaber fastsætter deres egne priser.

Se eksemplet fra den anden side. Netselskabet tager omkring 2.100 kr. for hver kW ekstra spidsbelastning, I beder om. Hver kW spidsbelastning, I ikke beder om, er en kW, I ikke betaler for.

De nye regler: hvem der får kapacitet først

Indtil nu har de danske netselskaber i vid udstrækning behandlet anmodninger om tilslutning i den rækkefølge, de kom ind, justeret for hvor modent hvert projekt var. L 23 erstatter det med prioritering efter kategori. Folketinget vedtog loven 1. oktober 2026, og den træder i kraft 12. oktober 2026.³

Selve loven giver ministeren hjemmel til at fastsætte reglerne. De nærmere kategorier kommer i en bekendtgørelse, som har været i høring. Det følgende er, hvad lovens bemærkninger siger, at reglerne forventes at indeholde. Den endelige formulering kan stadig ændre sig, og regeringen har beskrevet modellen som et akut redskab, der skal gøres status over senest ved udgangen af 2027.

Stoppested 3 af 5

De fire kategorier

Kategori 1 omfatter beskyttede behov: almindelig og forventelig forbrugsudvikling hos eksisterende kunder, nye husholdninger, mindre erhverv afgrænset ved en grænse for effekttræk, og samfundskritiske funktioner som hospitaler og beredskab. Der reserveres kapacitet til denne kategori.

Kategori 2 omfatter øvrige projekter, og lovforslaget nævner elektrificering af industri, transport og varme som kernen. Her lander de fleste virksomheder, der elektrificerer deres drift.

Kategori 3 omfatter energilagring, herunder batterier, og lagerkapacitet, der etableres ud over brugerens almindelige produktions- eller forbrugsbehov.

Kategori 4 omfatter visse meget store forbrugere, i første omgang datacentre, der ikke er knyttet til samfundskritiske funktioner.

Anmodninger i kategori 1 og 2 kan ikke afvises på grund af manglende kapacitet. Er kapaciteten knap, sættes de i kø. Anmodninger i kategori 3 og 4 kan afvises, hvis de ikke kan rummes.

Kan ikke afvises, kan komme i kø

Kategori 1

Beskyttede behov

Kategori 2

Øvrige projekter, herunder elektrificering

Her lander elektrificering

Kan afvises

Kategori 3

Energilagring ud over eget behov

Kategori 4

Meget store forbrugere, fx datacentre

Kilde: L 23, lovens bemærkninger. De endelige kategorier fastsættes i en bekendtgørelse.

Den detalje, der betyder noget for en virksomhedsejer, står i lovforslagets bemærkninger til kategori 1. Almindelig forbrugsudvikling er en gradvis og forudsigelig udvikling, og lovforslagets eksempler er en varmepumpe i en husholdning eller en familie, der køber elbil. Et kapacitetsbehov, der kan henføres til et bestemt projekt eller en bestemt virksomhed med et selvstændigt kapacitetsbehov, falder uden for kategori 1. Lovforslagets eget eksempel er en virksomhed, der vil tage uudnyttet kapacitet i brug.³

Planlægger jeres virksomhed et elektrificeringsprojekt, skal I altså regne med kategori 2. I bliver ikke afvist. I kan komme til at vente. Hvor længe afhænger af kapacitetssituationen der, hvor I ligger, og ingen kan love en dato i dag.

Stoppested 4 af 5

Net-venlighed

Net-venlighed er et projekts påvirkning af kapacitetssituationen i elnettet. Lovforslaget beskriver den gennem projektets belastningsprofil, dets fleksibilitet, dets bidrag til nettets robusthed, og om det accepterer at tilpasse sit forbrug til perioder med ledig kapacitet eller reducere sin belastning i spidsbelastningsperioder.³

Inden for kategori 2, 3 og 4 afgør net-venlighed rækkefølgen i køen. To anmodninger i kategori 2 af samme størrelse er ikke lige, hvis den ene kan barbere sine egne spidser, og den anden ikke kan.

Idéen kommer fra Europa-Kommissionens vejledning om effektiv og rettidig nettilslutning fra december 2025. Dens eksempel på et net-venligt projekt omfatter lagring placeret sammen med produktion, kombineret med en grænse for, hvor meget der fødes ind på nettet i timerne med størst produktion.⁵ Energistyrelsens vejledning til netselskaberne fra februar 2026 gengiver eksemplet.⁶

Den sætning i lovforslaget, der betyder mest for jer

Loven lukker et smuthul. En virksomhed kan ikke undgå køen ved stille og roligt at tage kapacitet i brug, som den har på papiret, men aldrig har trukket. At tage uudnyttet kapacitet i brug kan blive behandlet som en ny anmodning. I bemærkningerne til samme bestemmelse trækker lovforslaget derefter grænsen den anden vej:

"Prioriteringsmodellen vil derimod ikke være til hinder for dispositioner, som ikke indebærer et nyt eller ændret træk på kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet. Det kan eksempelvis være anlæg, der bidrager til at reducere eller udjævne kundens belastning af elnettet, lagrer egenproduceret elektricitet til senere egetforbrug eller i øvrigt anvendes inden for den allerede tildelte kapacitet."

Sådanne ændringer skal som udgangspunkt ikke behandles som en ny anmodning om nettilslutning.³

Læs det sammen med stoppestedet om effekt og energi. En virksomhed kan lægge nyt elforbrug til og stadig ikke skabe noget nyt træk på nettet, hvis noget inde i bygningen opsuger spidserne. Det noget er et batteri med et styresystem, der holder øje med bygningens træk og handler, før spidsen når nettet. Intet nyt træk betyder ingen ny anmodning. Ingen ny anmodning betyder intet tilslutningsbidrag og ingen plads i køen.

Vores læsning, indtil bekendtgørelsen er endelig: det sikre udgangspunkt er at holde bygningens faktiske træk fra nettet, hvor det er i dag. At holde sig under den aftalte grænse, men trække mere end før, kan tælle som at tage uudnyttet kapacitet i brug. Vi designer efter det første.

Hvad jeres batteri allerede gør: følger prisen

Før effektloftet hjælper det at forstå, hvad et velstyret erhvervsbatteri gør i dag, og hvorfor det allerede det meste af tiden arbejder i samme retning som nettet.

Stoppested 5 af 5

Spotprisen og nettariffen

Jeres elregning har to dele, der ændrer sig time for time. Spotprisen er prisen på selve strømmen. Den fastsættes hver dag på den nordiske elbørs for hvert kvarter i det næste døgn. Danmark har to prisområder: DK1 (vest) og DK2 (øst). Spotprisen afspejler balancen mellem udbud og efterspørgsel i hele prisområdet.

Nettariffen er det, netselskabet opkræver for at transportere strømmen til jer. Under tarifmodel 3.0 har døgnet tre perioder: lavlast, højlast og spidslast, med højere satser om vinteren (oktober til marts) end om sommeren (april til september).⁷ For C-kunder hos Konstant er lavlast fra kl. 0 til 6, spidslast fra kl. 17 til 21, og resten af døgnet er højlast. For B- og A-kunder bruger Konstant andre perioder: på hverdage om vinteren er det spidslast fra kl. 6 til 21, og i weekender og på helligdage om sommeren er det lavlast hele døgnet.⁴ Nettariffen afspejler den forventede belastning af netselskabets net, fastlagt på forhånd efter kalenderen.

Konstants nettariffer viser, hvor stærkt tarifsignalet er, ekskl. moms, i øre pr. kWh:⁴

Kundekategori og sæson hos Konstant	Lavlast	Højlast	Spidslast
C, vinter	4,94	14,84	44,53
C, sommer	4,94	7,42	19,29
B-lav, hele året	2,61	7,83	15,66

Kilde: Konstant, nettariffer gældende fra 1. juli 2026, ekskl. moms. Satserne er efter den rabat på 18,28 %, som Konstant angiver i sit prisblad. Gældende priser og vilkår fremgår af Konstants prisblad.

Stryg til siden for at se hele døgnet.

Epicore planlægger batteriets drift efter elpris, nettarif og bygningens forbrug. Skærmbillede fra et kundeanlæg, anonymiseret.

For en C-kunde om vinteren koster en kWh trukket fra nettet mellem kl. 17 og 21 ni gange så meget i nettarif som en kWh trukket om natten. Spotprisen lægger sit eget mønster ovenpå. I 2025 talte Energinet 441 timer med negative day-ahead-priser i DK1 og 265 i DK2, primært omkring middag i maj og juni, hvor der blev produceret meget vind- og solstrøm.²

Et batteri, der styres efter begge signaler, lader op, når strømmen er billig, ofte midt på dagen fra jeres egne solceller, og lader ud i spidslastperioden. For en C-kunde er det mellem kl. 17 og 21. De fleste dage er det også dér, nettet er mest presset. Den sammenhæng er vores analyse af, hvordan de to signaler spiller sammen. Den holder på typiske dage og er ikke en regel for hver eneste time i året.

Det er, hvad Epicore gør i dag. Epicore planlægger batteriets drift for hvert døgn ud fra jeres eget forbrug, spotprisen og jeres nettarif. Det betaler sig for kunden, og i de fleste timer trækker det i samme retning som nettets behov.

Hvor prisen holder op med at hjælpe

Prisen er et stærkt signal. Den er også et groft signal, af to grunde.

Spotprisen er den samme for alle kunder i prisområdet. Den fortæller et batteri i Aarhus, hvad hele Vestdanmark har brug for. Den ved ikke, om kablet til jeres gade er overbelastet i eftermiddag. Nettariffen ligger tættere på de lokale forhold, men den er et fast skema efter kalenderen, ens i hele netselskabets område. Ingen af de to signaler fortæller jeres batteri, hvor jeres egen tilslutningsgrænse går.

Der er også en flokeffekt. Når mange enheder reagerer på den samme billige pris på samme tid, kan de skabe en ny spids dér, hvor prisen var lav. Forskere fra TU Delft undersøgte reelle ladedata fra mere end 1.200 offentlige ladepunkter i Holland og fandt, at opladning optimeret alene efter pris skabte nye spidser i perioder med lave priser, med gennemsnitlige spidser op til 16 % højere end ved uoptimeret opladning.⁸ Undersøgelsen handler om opladning af elbiler, ikke om erhvervsbatterier. Læs den som en advarsel om mekanismen, ikke som en måling af danske batterier.

Konklusionen er praktisk. Prisoptimering er det rigtige udgangspunkt, og den tjener penge. For at beskytte jeres tilslutningsgrænse, og for at være net-venlig i den forstand, den nye lov bruger, har batteriet også brug for et signal, der kommer fra jeres egen bygning: det faktiske træk ved tilslutningspunktet.

Effektloftet: elektrificering uden større tilslutning

Effektloftet tilføjer det signal fra bygningen. Sådan virker det:

Epicore aflæser bygningens træk fra nettet. I timer, hvor bygningen trækker et godt stykke under sin grænse, om natten eller midt på dagen, når solcellerne producerer, lader batteriet op. Når bygningens træk nærmer sig det niveau, I vil holde, lader batteriet ud. Nettet leverer op til det niveau, og batteriet dækker resten.

Illustration, ikke målte data. Den grønne linje er bygningens samlede forbrug efter elektrificering. Alt over den stiplede linje kommer fra batteriet, så nettet aldrig ser mere end det stiplede niveau. Timerne under linjen er dem, hvor batteriet lades op igen.

Bygningen bruger mere energi i løbet af dagen end før. Dens træk fra nettet bliver på det niveau, det havde før. Med lovforslagets ord reducerer og udjævner batteriet kundens belastning og anvendes inden for den allerede tildelte kapacitet.

Effektloftet har også et spejlbillede: et indfødningsloft, der begrænser, hvor meget bygningen sender ud på nettet midt på dagen, når solcellerne producerer mere, end bygningen bruger. Det er den profil, Europa-Kommissionen beskriver som net-venlig: lagring kombineret med en grænse for indfødning ved den højeste produktion.⁵

Hvad effektloftet ikke kan

Et værktøj, man kan stole på, er et værktøj, hvis grænser man kender.

Det kan ikke bære et nyt forbrug, der kører på fuld kraft døgnet rundt. Batteriet dækker spidser og lader op i de rolige timer. Er der ingen rolige timer, er der intet at lade op med, og bygningen har brug for en større tilslutning.

Det kræver tid nok til opladning mellem spidserne. To lange spidser tæt på hinanden kan overstige, hvad et givent batteri kan dække. Det er et spørgsmål om dimensionering, og det kan kun besvares ud fra bygningens faktiske forbrugsprofil.

Det har en pris i batteriets egen økonomi. Energi, der holdes i reserve til aftenens spids, kan ikke sælges eller bruges efter prisen den dag. Styringen skal afveje de to, og balancen er forskellig fra sted til sted.

Batteriet skal dimensioneres efter bygningen. Efter L 23 falder lagerkapacitet, der etableres ud over brugerens almindelige produktions- eller forbrugsbehov, i kategori 3, hvor anmodninger kan afvises. Et batteri, der er dimensioneret efter jeres egen forbrugsprofil, holder sig uden for den kategori. Loven tilføjer, at deltagelse i markeder for fleksibilitet ikke i sig selv placerer et projekt i kategori 3.³

Det beskytter jeres tilslutningspunkt. Det løser ikke overbelastning andre steder i netselskabets net, fordi det ikke modtager noget signal fra det net. Det påstår vi heller ikke.

En anden vej: accepter begrænset netadgang

Nogle virksomheder får brug for mere kapacitet, uanset hvad de gør inde i bygningen. For dem findes et andet værktøj: en tilslutning med begrænset netadgang. I accepterer, at netselskabet kan begrænse jeres træk, når nettet er presset. Til gengæld slipper I hos netselskaberne for tilslutningsbidraget. Hos Energinet, for kunder tilsluttet på højt spændingsniveau, er fordelen i stedet en reduceret løbende tarif.⁹

En sådan aftale kan være permanent i varighed og stadig afbrydelig i drift. Retten til at begrænse jeres træk ligger hos netselskabet, så længe aftalen løber. Efter vores vurdering står en bygning med batteri og effektloft stærkere med sådan en aftale: når netselskabet begrænser jeres træk, kan batteriet bære bygningen igennem. Under L 23 tæller accept af begrænset netadgang desuden med, når anmodninger rangeres efter net-venlighed.

Vi lover ikke mere, end vi kan levere

Tilgængeligt i dag: solcelleanlæg og batterier til erhverv, hvor Epicore styrer batteriet efter jeres forbrug, spotprisen og jeres nettarif.

Under udvikling: effektloft og indfødningsloft. Styringen findes i Epicore og er delvist udviklet. Det, der mangler, skal færdiggøres og testes på et rigtigt anlæg, for to ting. For det første, at det leverer business casen for den kunde, der bruger det. For det andet, at det virker, som de nye regler kræver: at bygningens træk holdes inden for den allerede tildelte kapacitet. Vi har besluttet at gøre det færdigt.

Til det har vi brug for en pilotvirksomhed. Den rette er en virksomhed, der planlægger at installere varmepumper, ladestandere eller en elektrificeret proces, og som helst ikke vil bede nettet om mere.

To måder at elektrificere på

I kan bede nettet om mere: betale tilslutningsbidraget og tage jeres plads i køen. Eller I kan bruge den plads, der allerede ligger i jeres tilslutning.

Vil I teste den anden, vil vi gerne høre fra jer.

Kontakt os om piloten

Vil I vide mere om tilslutningssiden, så læs vores artikel om net-venlig tilslutning for erhverv.¹⁰ Hvordan Epicore styrer et batteri i dag, kan I læse på siden om Epicore.¹¹

Spørgsmål om elektrificering uden større tilslutning

Hvad koster det at få en større nettilslutning?

Elnettet er fyldt — sådan kan et batteri rykke dig frem i køen

Mikael Kjærgaard — Sun, 27 Sep 2026 11:28:30 +0000

Det danske elnet er løbet tør for plads, og for en virksomhed, der vil udvide eller elektrificere en proces, er det blevet den egentlige forhindring — ikke at købe udstyret, men at få det tilsluttet. Men der er mange af reglerne, de fleste overser. Tilslutningskøen er ikke ren "først til mølle", og den rigtige type batteri kan rykke dig frem i køen i stedet for bagud.

Køen er reel, og nu prioriteres den

Energinet har omkring 60 GW nyt forbrug liggende i tilslutningskøen på tværs af transmissions- og distributionsnettet. Til sammenligning er Danmarks maksimale elforbrug cirka 7 GW, så køen er omtrent otte gange det største forbrug, landet har i dag. Nye store tilslutninger blev sat på pause i marts 2026; pausen sluttede i juni, men den blev ikke rullet tilbage til normal praksis. Den blev afløst af en pulje-model, der rangerer projekter på modenhed, fremdrift og net-venlighed. Det er baggrunden for enhver samtale om at lægge nyt forbrug til i dag.

≈60 GW

tilslutningsanmodninger i kø hos Energinet

≈7 GW

Danmarks maksimale elforbrug i dag

BemærkKøen er ≈8× Danmarks maksimale elforbrug.

"Først til mølle" er ikke loven

De fleste går ud fra, at den, der spørger først, bliver betjent først. Det behøver de ikke at blive. Energistyrelsens vejledning fra februar 2026 er klar: de regler, der styrer netadgang (elforsyningslovens §§ 20 og 24, der gennemfører EU-retten), kræver objektiv og ikke-diskriminerende adgang — og de tillader, at virksomhederne prioriterer mellem anmodninger ud fra saglige kriterier. De kræver ikke "først til mølle". Selskaberne skal samtidig holde plads til den organiske vækst i deres eksisterende kundebase. Med andre ord: køen kan ordnes efter, hvad en tilslutning gør ved nettet — ikke kun efter, hvornår den kom.

Reglerne kræver objektiv, ikke-diskriminerende adgang — ikke "først til mølle".

Energistyrelsens vejledning, februar 2026

Hvad "net-venlig" betyder, og hvorfor det beskriver et Batteri med PV

Det er Energinet og netselskaberne, der prioriterer anmodningerne. Med lov L 23 bliver net-venlighed det kriterium, der afgør rækkefølgen inden for kategori 2 til 4. Europa-Kommissionen (december 2025) giver et konkret eksempel på en net-venlig tilslutning: lagring placeret sammen med produktion, der begrænser, hvor meget der fødes ind på nettet i perioder med høj produktion. Energistyrelsen gengiver eksemplet i sin vejledning fra februar 2026. Det er præcis et tagbaseret-solcelleanlæg med batteri, der holder på sit middags-overskud i stedet for at sende det ud. Bygget på den måde er det ikke endnu en belastning på et fyldt net — det er netop den profil, reglerne er skrevet til at prioritere.

Europa-Kommissionen giver selv eksemplet, og Energistyrelsen gengiver det: lagring sammen med produktion og med begrænset indfødning. Det er et tagbaseret solcelleanlæg med batteri, der holder på sit middags-overskud, beskrevet i myndighedernes egen vejledning.

Bag måleren springer du måske køen helt over

Der findes en enklere udgave af samme pointe. Et batteri, der lader op fra dine egne paneler og lader ud til din egen bygning, inden for din eksisterende tilslutningskapacitet, udløser slet ikke en ny stor tilslutning. Lov L 23 siger det direkte: anlæg, der reducerer eller udjævner kundens belastning af elnettet eller lagrer egenproduceret strøm til eget forbrug inden for den allerede tildelte kapacitet, behandles som udgangspunkt ikke som en ny anmodning om nettilslutning. Et anlæg bag måleren, der holder sig inden for den kapacitet, du allerede har, går i vid udstrækning uden om køen i stedet for at stille sig i den.

Håndtaget: begrænset netadgang

For større tilslutninger er der et yderligere redskab: begrænset netadgang. Accepter, at netselskabet kan begrænse dit træk, når nettet er presset. Til gengæld slipper du hos netselskabet for tilslutningsbidraget, en engangsbesparelse. En reduceret løbende tarif findes kun for kunder tilsluttet på 10 kV eller derover, og den gælder alene Energinets egen nettarif. Aftalen kan være permanent i varighed og stadig afbrydelig i drift. Et batteri, der er dimensioneret til at overholde en begrænset tilslutning, er det, der gør den handel til en konkret besparelse i stedet for en begrænsning.

0 kr.

i tilslutningsbidrag hos netselskabet, mod at acceptere begrænset netadgang.

Det ærlige forbehold

Det her gælder distributionstilsluttede erhvervsanlæg — groft sagt fra C til B-høj, hvor de fleste erhvervstage ligger. Det skaber ikke kapacitet til et stort transmissionsprojekt, og net-venlig status er en prioritering, ikke en garanti; det lokale net og dit spændingsniveau afgør stadig udfaldet. Men for en typisk erhvervsbygning ændrer det tilslutningen fra et problem til et argument.

Du behøver ikke at vente på politikken eller på, at nettet bliver bygget om. Et sammenbygget sol- og batterianlæg er netop det eksempel, Europa-Kommissionen giver på en net-venlig tilslutning, og som Energistyrelsen gengiver i sin vejledning. Det er den profil, der er designet til at rykke, mens store projekter venter. Om din bygning kvalificerer sig, afhænger af dit tag, dit forbrug og dit lokale net. Det kortlægger vi. Bestil en gratis bygningsanalyse, så fortæller vi dig, hvor du står.

(Det andet spørgsmål, vi møder — om "dobbeltbetaling" gør et batteri urentabelt — svarer vi på her: om dobbeltbetaling på batterier.)

Ofte stillede spørgsmål

Er det rigtigt, at man ikke længere kan blive tilsluttet elnettet?

Ikke for de fleste virksomheder. Pausen i 2026 handlede om nye store tilslutninger. Efter lov L 23 kan anmodninger i kategori 1 og 2, som omfatter elektrificering af virksomheder, ikke afvises på grund af manglende kapacitet, men de kan komme til at vente. Et batteri bag måleren, der holder sig inden for din eksisterende tilslutningskapacitet, behandles som udgangspunkt slet ikke som en ny anmodning.

Hvad gør en tilslutning "net-venlig"?

Europa-Kommissionen giver et eksempel, som Energistyrelsen gengiver: lagring placeret sammen med produktion, der begrænser, hvor meget der fødes ind på nettet i perioder med høj produktion. Et tagbaseret solcelleanlæg med batteri, der holder på sit middags-overskud, passer på den beskrivelse.

Rykker et batteri altid mig frem i køen?

Nej. Net-venlighed er et prioriteringskriterium, ikke en garanti. Dit spændingsniveau og tilstanden på dit lokale net afgør stadig udfaldet — og det er præcis det, en bygningsanalyse er til for.

Indlægget Elnettet er fyldt — sådan kan et batteri rykke dig frem i køen blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.

Dobbeltbetaling på batterier — hvad det er, og hvornår det koster dig noget

Mikael Kjærgaard — Mon, 29 Jun 2026 14:28:38 +0000

"Dobbeltbetaling på batterier" er den store anke i den danske batteridebat: et batteri betaler en netafgift, når det lader op, og igen, når det lader ud. Det lyder som at blive opkrævet to gange for det samme. Regnestykket er mere interessant end ordet, og for de fleste taganlæg er ordet værre end tallet.

De to ben er ikke lige store

under 1 øre/kWh

Afladning til nettet: indfødningstarif 0,15 øre + balancetarif omkring en halv øre

~45 øre/kWh

Opladning fra nettet i spidslast: forbrugstarif (Konstant, C-tarif)

Et batteri betaler en afgift, når det fyldes fra nettet, og igen, når det tømmes tilbage til nettet. To ben, deraf "dobbelt". Men de er langtfra lige store. Afgiften på afladning er lille: en indfødningstarif på 0,15 øre/kWh plus en balancetarif på omkring en halv øre, under 1 øre/kWh i alt. Opladningsbenet er det tunge, fordi et batteri, der lader op fra nettet, betaler en forbrugstarif på lige fod med enhver anden forbruger, op til omkring 45 øre/kWh i de dyreste vintertimer og langt mindre uden for spidslast. Dobbeltbetaling er altså en stor afgift den ene vej og en lille den anden.

Den egentlige kritik handler om opladningssiden

Opladningssiden er det, der er værd at kæmpe om.

Den seriøse udgave af anken handler ikke om den lille afgift på afladning. Den handler om, at et batteri ikke er den endelige forbruger af strømmen. Det opbevarer den bare for en, der betaler en afgift igen, når den bruges. At opkræve den fulde forbrugstarif ved opladning tæller nettets transportomkostning med to gange. Det er en rimelig pointe. Tyskland har netop lettet opladningssiden med en fritagelse. Det er en sag for politikken, ikke for dit tag.

Netafgifter gælder kun, når energien krydser din måler

Krydser strømmen aldrig din måler, betaler den ingen af de to ben.

Her er det, der afgør sagen for et taganlæg. Netafgifter opkræves på strøm, der krydser dit tilslutningspunkt. Et batteri, der lades op fra dine egne solceller og lader ud til din egen bygning, krydser det aldrig og betaler derfor ingen af de to ben. Energi, du producerer og bruger i samme øjeblik, er pålagt nul energitarif. Sådan behandler de danske regler samtidigt egetforbrug. Dobbeltbetalingen gælder energi, der sendes ud til og kommer tilbage fra nettet, ikke energi, der bliver bag måleren. Et solcelleforsynet batteri bag måleren, den type, der indgår i vores batterianlæg til erhverv, går i vid udstrækning uden om begge ben.

Hvem rammer dobbeltbetaling så?

De batterier, der lever på nettet: fritstående anlæg eller arbitrageanlæg, der køber strøm fra nettet for at lagre og videresælge. De importerer og eksporterer meget, så afgifterne løber op, og en afskaffelse af dobbeltbetaling ville hjælpe dem mærkbart. Et tag-solcelleanlæg med batteri, dimensioneret til egetforbrug, går allerede uden om den. Kampagnen er reel. Den er bare rettet mod en anden type batteri end det på dit tag.

Hvor det faktisk rører et tagbatteri

For en ordens skyld: der er én anvendelse, der cykler strøm gennem nettet, nemlig prisarbitrage, hvor man lader op fra nettet i de billige timer og lader ud i de dyre. Det ben betaler forbrugstariffen, så en lettelse på opladningssiden ville hjælpe det. Men arbitrage er den svingende top, ikke den stabile bund. Bunden, at skære din spidslastbetaling og bruge din egen sol, ligger bag måleren og afhænger slet ikke af, at politikken ændrer sig.

Konklusionen

For et solcelleforsynet anlæg bag din måler
betyder dobbeltbetaling næsten ingenting.

Lad ikke overskriftskampen afgøre dit batteri. Tilbagebetalingen ligger i at skære din spidslast og bruge din egen sol, og den er der i dag, uanset om reglen nogensinde ændrer sig. En reform er velkommen. Den er bare ikke det, der får din business case til at hænge sammen. Om et batteri tjener sig hjem for din bygning, er et spørgsmål om dit tag, dit forbrug og dit tarifbånd, ikke om en politisk debat i pressen.

Er det tilslutningskøen og net-venlige batterier, og ikke afgiften, der bekymrer dig, tager vi den her.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er dobbeltbetaling på batterier?›

Det billigste tilbud er sjældent det billigste anlæg — og forskellen hedder inverter dimensionering

Dhasu Prasanna — Tue, 16 Jun 2026 17:05:43 +0000

Det billigste solcelletilbud er næsten aldrig det billigste anlæg. Forskellen gemmer sig ét sted, du ikke kan aflæse på prisen: i solcelle inverter dimensionering — altså hvor stor inverteren er sat i forhold til panelerne. En inverter, der er for lille til solcelleanlægget, sparer penge på tilbudsdagen og taber produktion hver eneste sommer i 25-30 år. Her er det ene spørgsmål, der afslører det — og hvordan du selv stiller det til ethvert solcelletilbud.

Prisen viser ikke, hvor besparelsen i et solcelleanlæg gemmer sig

Et solcelleanlæg til erhverv lever 25-30 år. Prisen på forsiden af tilbuddet fortæller dig om dag ét — ikke om de næste tre årtier.

Problemet er, at to solcelletilbud sjældent måler det samme. Forskellige bygninger, forskelligt udstyr, forskellige garantier. Når du lægger dem ved siden af hinanden på topline-prisen, sammenligner du ikke æbler med æbler. Du sammenligner en forside med en forside.

Tag et reelt eksempel fra et af vores egne audits. En industrikunde med to bygninger fik to solcelletilbud: vores på 1.180.000 kr. og en konkurrents på 890.000 kr. Konkurrenten så 290.000 kr. billigere ud. Men deres tilbud dækkede kun hovedbygningen — ikke begge. Den lavere pris var ikke en bedre pris. Det var en mindre opgave.

Og så er der den dyre komponent, ingen taler om: inverteren. Den er en af de dyreste enkeltdele i et solcelleanlæg. Derfor er det også her, et tilbud nemmest kan barberes ned, uden du opdager det — man sætter simpelthen en mindre inverter på. Tilbuddet bliver billigere. Anlægget bliver dårligere. Og du kan ikke se forskellen på prisen.

"Den lavere pris var ikke en bedre pris. Det var en mindre opgave."

Hvad et DC/AC-forhold er — og hvad inverterens størrelse betyder for dine solceller

Panelerne på et solcelleanlæg producerer jævnstrøm (DC). Inverteren laver den om til vekselstrøm (AC), som bygningen og nettet kan bruge. Men inverteren har et loft. Producerer panelerne mere DC, end inverteren kan omsætte, bliver overskuddet ikke til strøm — det går tabt som varme. Det kaldes klipning.

DC/AC-forholdet er bare panelernes effekt delt med inverterens. Et forhold på 1,2 betyder 20 % mere panel end inverter.

Lidt klipning er meningen. Grov underdimensionering er ikke — det er den røde top, sommer efter sommer.

Her er det, de fleste solcelletilbud ikke forklarer: lidt klipning er meningen. Et sundt solcelleanlæg accepterer bevidst nogle få procent klipning, fordi rigeligt med paneler mod en rigtigt dimensioneret inverter giver mere strøm over hele levetiden og en lavere pris per kWh. Derfor ligger det sunde bånd typisk på 1,2-1,5 — ikke på 1,0. Problemet er ikke klipning. Problemet er grov underdimensionering.

Hvad er så det rigtige forhold for netop dit solcelleanlæg? Det kan ingen tabel svare på. Det afhænger af taghældning, retning, skygger og dit forbrug, og det kommer ud af en simulering af præcis din bygning. På et erhvervstag lander tallet ofte tættere på 1,20-1,30 — men det er bygningen, der bestemmer, ikke en tommelfingerregel.

Hvad forkert solcelle inverter dimensionering koster over 30 år

Tilbage til de to solcelletilbud. Konkurrentens inverter var dimensioneret til et DC/AC-forhold på 1,85. Vores lå på 1,45. På papiret en lille forskel. I praksis betød konkurrentens forhold, at deres inverter tabte 4-6 % af produktionen hver eneste sommer — år efter år, i hele solcelleanlæggets levetid.

Det er den slags, der ikke står på forsiden. Den lavere pris var reel. Det var tabet bagved også.

Da vi regnede begge tilbud igennem på 30 år, vendte billedet. Vores anlæg producerede omkring 25.000 kWh mere om året — dels fordi det var større, dels fordi der ingen klipning var. Tilbagebetalingstiden endte næsten ens (år 5,5 mod år 5,7), men den samlede værdi over 30 år lå 320.000 kr. højere hos os.

Og for at være helt tydelig: konkurrenten var faktisk bedre på tre punkter. Bedre garanti på batteri, bedre garanti på inverter, og en lavere pris per installeret kWp. Det skrev vi i rapporten. Et audit, der altid konkluderer, at vores tilbud er bedst, er ikke et audit. Det er en salgsbrochure.

290.000 kr.

det konkurrenten så billigere ud på forsiden

320.000 kr.

det vores solcelleanlæg var mere værd over 30 år

Forskellen lå ikke kun i inverteren — men inverterens DC/AC-forhold var en af de tungeste linjer i regnestykket.

Pointen er ikke, at dyrere er bedre. Pointen er, at topline-prisen ikke kan svare på spørgsmålet. Kun regnestykket over hele levetiden kan.

Sådan tjekker du det selv

Du behøver ikke selv kunne dimensionere en inverter. Du skal egentlig bare stille ét spørgsmål til hvert solcelletilbud: hvilket DC/AC-forhold er anlægget designet til, og hvorfor netop det?

Et seriøst solcelletilbud kan svare på dette og andre spørgsmål om inverteren, solpaneler osv. Tallene kommer fra en simulering, leverandøren allerede har lavet. Har de ikke lavet den, har de ikke dimensioneret dit solcelleanlæg — de har ganget kvadratmeter med paneleffekt og håbet på det bedste.

Sådan undgår vi det selv: vi dimensionerer hvert solcelleanlæg ud fra en simulering af den konkrete bygning. Det er kernen i vores designproces, SolarMax. Og vi dokumenterer, at anlægget faktisk leverer som designet, år for år — det er det, Epicore er: kvitteringen på, at forholdet holder i 30 år, ikke kun på tilbudsdagen.

Og her er advarselstegnet: hvis svaret er, at det ikke behøver bekymre dig som kunde — så er det præcis dét, der bør bekymre dig. Den dyreste komponent i solcelleanlægget er ikke noget, du skal tage på tro.

Se et reelt eksempel på et audit

Kan eksemplet ikke vises her? Åbn auditet i fuld skærm

Ofte stillede spørgsmål

Er en mindre inverter ikke bare dårligere?

Nej. En mindre inverter er ikke i sig selv dårlig — det er faktisk meningen, at panelerne overstiger inverteren lidt, så du får mere strøm ud af solcelleanlægget over hele levetiden. Det sunde bånd ligger typisk på et DC/AC-forhold mellem 1,2 og 1,5. Problemet opstår, når inverteren er gjort grovt for lille for at trykke prisen. Så taber du produktion hver sommer, og det kan du ikke se på tilbuddet.

Hvordan ser jeg DC/AC-forholdet i mit eget solcelletilbud?

Bed leverandøren oplyse DC/AC-forholdet — det står sjældent i tilbuddet af sig selv. Men selv med tallet i hånden er det svært at vurdere, om det er det rigtige, og det behøver du heller ikke at kunne — du skal ikke være ingeniør for at købe solceller. Et solcelleanlæg er en større investering, den fortjener et par overvejelser. Det bedste du kan gøre er at bede om mere end ét tilbud; ligger de langt fra hinanden, er det dér, du borer ned — eller sender dem til os.

Hvad hvis leverandøren ikke vil oplyse forholdet?

De fleste leverandører oplyser det ikke af sig selv — det er teknisk, og de fleste kunder spørger ikke. Men det er ingen hemmelighed: spørger du, skal du have svaret. Kan din leverandør ikke svare, eller ved han det slet ikke, så er anlægget ikke blevet dimensioneret ordentligt. Så er det dit valg — køre videre med den leverandør eller finde en anden.

Indlægget Det billigste tilbud er sjældent det billigste anlæg — og forskellen hedder inverter dimensionering blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.

EPBD og jeres kommune: fristerne 2027, 2028 og 2030

Maria del Carmen Riccio-Kjærgaard — Sat, 02 May 2026 19:24:12 +0000

EPBD gælder — uanset hvad der sker i Folketinget

EU's bygningsdirektiv (EPBD) er vedtaget og bindende for Danmark. Transpositionsfristen den 29. maj 2026 er passeret — Danmark nåede ikke at transponere rettidigt, og den danske håndhævelsesramme er endnu ikke på plads.

Det ændrer ikke på direktivets krav. EPBD artikel 7, 9 og 10 gælder for alle offentlige bygninger. Kommuner og regioner er eksplicit nævnt i direktivet og er primær målgruppe for kravene om nær-nul-energistandard og solpaneler på egnede tage.

Hvad det betyder for jer: Bygningsfrister i 2027–2030 er ikke afhængige af dansk transposition — de følger direktivet direkte. Jo tidligere I starter, jo bedre er jeres position, uanset hvornår dansk lovgivning falder på plads.

Solceller er ikke en politisk diskussion for kommuner — det er et teknisk og juridisk spørgsmål om, hvornår I opfylder et krav, der allerede eksisterer.

EPBD-frister for offentlige bygninger

Danmark nåede ikke fristen 29. maj

EU's transpositionsfrist for EPBD var 29. maj 2026. Danmark nåede den ikke. Den danske håndhævelsesramme er endnu ikke på plads.

Det betyder ikke, at kravene er sat på pause. EPBD er et EU-direktiv med direkte virkning på bygningsfrister — og de frister løber videre. Bemærk særligt: bygninger med et samlet etageareal over 250 m² skal opfylde solpanelskrav inden 31. december 2026. Når transpositionen lander, kan den blive bagudrettet.

Bygningsfrister — EPBD artikel 9
Dato	Bygningskategori	Krav
31. dec. 2026	Offentlige bygninger >250 m²	Solpaneler på egnede tage — eller dokumenteret undtagelse
31. dec. 2027	Alle offentlige bygninger	Solpaneler på egnede tage — eller dokumenteret undtagelse
31. dec. 2030	Alle private erhvervsbygninger	Solpaneler på egnede tage — eller dokumenteret undtagelse

Udtrykket "egnede tage" er defineret i direktivet og dækker tage uden væsentlige skyggeforhold, strukturelle begrænsninger eller beskyttelseshensyn. Kommuner med ældre bygningsmasse skal derfor lave en egnethedsscreening — ikke blot vente på dansk lovgivning.

Den praktiske konsekvens: Fristen for offentlige bygninger over 250 m² er 31. december 2026. Det er under seks måneder væk. Leveringstider på solcelleanlæg er 8–12 uger, og udbud kræver forberedelse. Kommuner der ikke er i gang nu, risikerer ikke at nå fristen.

BR25 er ikke svaret — det er minimumsstandarden

Den danske bygningsreglementstandard BR25 fastsætter minimumskrav til nye bygningers energiforbrug. Den opfylder ikke EPBD's krav til nær-nul-energistandard (NZEB) for offentlige bygninger og erstatter ikke de krav, direktivet stiller til eksisterende bygninger.

En bygning kan sagtens overholde BR25 og stadig ikke opfylde EPBD artikel 7 om renovering af offentlige bygninger til NZEB-standard. De to regelsæt opererer parallelt — BR25 styrer nybyggeri, EPBD styrer ambitionsniveauet for den samlede bygningsmasse.

Konkret: Har I en skole, et rådhus eller en idrætshal der overholder BR25 som minimum, opfylder I ikke automatisk EPBD. I skal stadig tage stilling til solpaneler og energirenoveringskrav separat.

Kommuner med selvejende institutioner (haller, kulturhuse m.fl.) skal desuden være opmærksomme på, at disse institutioner kan være omfattet af direktivet, selvom de ikke er direkte kommunale. Se vores guide til selvejende institutioner og solceller og hvad L 10 betyder for kommunale selskabsstrukturer.

EPBD transposition

Frist passeret 29. maj 2026 — dansk lov endnu ikke vedtaget

L 10

Vedtaget — selskabsudskillelseskrav bortfalder 14. sep. 2026

EPBD frist >250 m²

31. dec. 2026 — under 6 måneder, 8–12 ugers leveringstid

Elafgift

0,8 øre/kWh gælder til 31. dec. 2027

Hvis nogen fortæller jer at BR25 er nok, så har de ikke læst direktivet.

Læs mere om Kommuner og Offentlige her.

Når "ikke teknisk muligt" faktisk gælder — og når det ikke gør

EPBD har en undtagelse for tilfælde hvor solceller ikke er gennemførligt. Tre tests afgør det. Ingen af dem er "vi har ikke budgettet i år."

Teknisk gennemførlighed. Tagets orientering, bærende konstruktion, skygge fra omkringliggende bygninger eller træer, tagmateriale. Et fladt tag mod nord på en 1960'er-konstruktion med skygge fra et nabokontorbygning fra middag og frem? Reel teknisk udfordring. Et fladt tag mod syd på en folkeskole fra 2005 uden skygge? Ingen teknisk undtagelse.

Økonomisk gennemførlighed. Her er fælden. Testen er ikke årets driftsbudget. Testen er livstidsregnskab — investering mod elbesparelse over panelernes levetid (typisk 25 år). "Ikke i budgettet for 2027" er ikke en undtagelse. "Tilbagebetalingstid på 22 år ved nuværende elpriser" kan være.

Funktionel gennemførlighed. Brandsikkerhed, redningsveje, statiske krav, fredningsbestemmelser. En fredet rådhusbygning med stråtag har en reel funktionel begrænsning. En idrætshal fra 1995 har det ikke.

For de fleste kommunale bygninger lander økonomien sådan her: med elafgift på 0,8 øre/kWh frem til 31. december 2027 og nuværende danske elpriser ligger tilbagebetalingstiden typisk på 6-10 år. Det er solidt indenfor "økonomisk gennemførligt" — og langt fra undtagelsesterræn.

Spørgsmål og svar om EPBD og kommuner

Gælder EPBD for kommuner, selvom Danmark ikke har transponeret direktivet endnu?

Ja. EPBD er et EU-direktiv, og transpositionsfristen den 29. maj 2026 er passeret uden at Danmark nåede at implementere det. Bygningsfristerne gælder stadig. Krav om solpaneler på offentlige bygninger over 250 m² har frist 31. december 2026. Kommuner bør ikke afvente dansk lovgivning — transpositionen kan blive bagudrettet.

Hvornår kommer den danske EPBD-lovgivning?

Den er endnu ikke på plads. Transpositionsfristen den 29. maj 2026 er passeret uden vedtagelse. Der er ingen bekræftet dato. Kommuner bør planlægge ud fra direktivets egne frister — ikke afvente den nationale implementering. Når loven kommer, kan den blive bagudrettet, så I får kortere tid end forventet.

Er BR25 nok til at opfylde EPBD-kravene?

Nej. BR25 er den danske minimumsstandard for nybyggeri og opfylder ikke EPBD's krav til nær-nul-energistandard for eksisterende offentlige bygninger. En bygning kan overholde BR25 og stadig ikke opfylde EPBD artikel 7 og artikel 9 om solpaneler. De to regelsæt opererer parallelt.

Indlægget EPBD og jeres kommune: fristerne 2027, 2028 og 2030 blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.

Solceller til selvejende institutioner – den oversete mulighed i jeres kommune

Maria del Carmen Riccio-Kjærgaard — Fri, 01 May 2026 12:34:43 +0000

Kort Sagt

Selvejende institutioner er juridisk selvstændige og har aldrig været underlagt selskabskravet. I kan eje solceller direkte.
Er I ikke momsregistrerede, er egetforbrugt solstrøm fritaget for elafgift, ca. 70 øre pr. kWh fra 2028.
Det sker allerede — Randers Idrætshaller kører 206 kWp med 80 % egenforbrug

L 107 bortfaldt, L 10 gælder nu for kommunerne, og hele vejen igennem har muligheden stået åben for jer. Selvejende institutioner på driftsoverenskomst kan eje solceller direkte på private vilkår, hvad enten I er dagtilbud, idrætshaller, friskoler eller friplejehjem. I har aldrig været underlagt kommunens selskabskrav eller modregning. Er I ikke momsregistrerede, sparer egetforbrugt solstrøm ca. 70 øre pr. kWh i elafgift fra 2028. Det gør jeres egne tage til et spor, der er værd at undersøge nu.

Læs mere om L 10

Juridisk grundlag: selvejende institutioner kan handle nu

Selvejende institutioner er juridisk selvstændige enheder. De ejer deres egne bygninger eller har råderet over dem, og de træffer selv investeringsbeslutninger inden for vedtægternes rammer.

Selvejende institutioner er ikke omfattet af de regler om selskabsudskillelse, der gælder for kommuner. En selvejende daginstitution, idrætshal eller friskole kan derfor indgå aftale om et solcelleanlæg direkte, uden at der skal oprettes et separat selskab, og uden de juridiske forsinkelser det medfører.

Kommunen har fortsat tilsynspligt, og driftsoverenskomsten kan indeholde bestemmelser om bygningsændringer. Men grundreglen er klar: institutionen beslutter selv.

Kommunens rolle er at koordinere. Saml de institutioner, der vil installere solceller, og skab en effektiv proces på tværs.

Selvejende institutioner er ikke omfattet af selskabsudskillelseskravet. De er selvstændige juridiske personer og kan investere i solcelleanlæg på egne vilkår.

— Retsgrundlag: elforsyningslovens § 4 gælder kommuner, ikke selvstændige juridiske personer.

Hvilke selvejende institutioner har solcellepotentiale?

De fleste kommuner har et tocifret antal selvejende institutioner under driftsoverenskomst. Typerne varierer, men seks kategorier dækker langt størstedelen.

Dagtilbud og vuggestuer har ofte lavere bygninger med flade tage. Elforbruget er beskedent, men tagarealet kan retfærdiggøre et anlæg — især hvis institutionen betaler egne elregninger.

Friskoler og efterskoler har mellemstore tage og relativt højt elforbrug fra belysning, ventilation og køkken. Bestyrelsen træffer investeringsbeslutninger.

Friplejehjems er store bygninger med høje forbrug: køkken, vaskeri, ventilation og belysning døgnet rundt. Blandt de mest oplagte kandidater.

Idrætshaller har store flade tage og høje elforbrug til belysning og ventilation. Allerede bevist i praksis — se cases nedenfor.

Kulturhuse og medborgerhuse varierer i størrelse. Potentialet afhænger af tagarealet og institutionens driftsmodel.

Specialinstitutioner — botilbud, behandlingshjem, døgninstitutioner — er ofte store bygninger med stabilt, højt elforbrug.

Seks typer selvejende institutioner — alle med solcellepotentiale på private vilkår.

Fælles for alle seks typer: de er selvstændige juridiske enheder, og de kan alle installere solceller på private vilkår — uden at kommunen behøver udskille et selskab.

Ingen modregning: den økonomiske frihed

Modregning er den mekanisme, der reducerer kommunens bloktilskud, når kommunen selv opnår en økonomisk fordel ved egne investeringer. Den var længe en af de tungeste bremseklodser for kommunale solcelleprojekter, og med L 10 er den fjernet for solceller på kommunale tage.

For selvejende institutioner har modregning aldrig været relevant. Når en selvejende institution investerer i solceller ved direkte køb, er det institutionens investering, ikke kommunens, og der udløses ikke modregning.

Der er seks konkrete skridt, kommunen kan tage på sine egne bygninger parallelt med de selvejende institutioner. Se hvad kommunen kan gøre lige nu - og parallelt kan de selvejende institutioner allerede handle.

OBS: Kommunen bør sikre, at driftsoverenskomsten ikke utilsigtet begrænser institutionens investeringsret. Gennemgå aftalens bestemmelser om bygningsændringer og vedligeholdelse, før institutionen indgår aftale med en leverandør.

Solceller på selvejende institutioner: to cases fra praksis

Det er ikke teori. Selvejende institutioner installerer allerede solceller rundt om i Danmark.

Randers Idrætshaller: Ulvehøjhallen i Randers er en selvejende idrætshal, der har installeret et 206 kWp solcelleanlæg. Anlægget dækker omkring 80 % af hallens samlede elforbrug. Investeringen blev gennemført på institutionens egne vilkår — uden kommunal selskabsudskillelse og uden modregning.

206 kWp

Randers Idrætshaller — Ulvehøjhallen

80 %

af elforbruget dækket af egne solceller

Magdalene Mariehjemmet: Magdalene Mariehjemmet er et selvejende friplejehjem med solceller, der dækker cirka 50 % af institutionens elforbrug. Driftsomkostningerne er faldet markant — midler der nu går direkte til beboernes kerneydelser.

Begge cases viser det samme mønster: en selvejende institution med et stort tag, et stabilt elforbrug — og en bestyrelse der tog beslutningen.

Hvad bør kommunen gøre nu?

Kommunen behøver ikke lovgive eller investere. Den skal koordinere. Fire konkrete skridt:

Lav en oversigt over selvejende institutioner med store tage. De fleste kommuner har 10–20 under driftsoverenskomst — men sjældent et samlet overblik over tagpotentialet.

Gennemgå driftsoverenskomsterne for investeringsklausuler. Sørg for, at aftalerne ikke utilsigtet blokerer for solcelleinvesteringer.

Brief institutionernes bestyrelser om muligheden. Mange bestyrelser kender ikke det juridiske grundlag og ved ikke, at de kan investere direkte på egne vilkår.

Invitér en uafhængig rådgiver til at vurdere de mest oplagte bygninger. En samlet vurdering på tværs af institutioner giver stordriftsfordele og bedre priser fra leverandørerne.

Vinduet er åbent nu. Elpriserne er høje, udstyret er billigt, og den juridiske ramme er på plads.

Ofte stillede spørgsmål om selvejende institutioner solceller

Skal selvejende institutioner have kommunens tilladelse til at installere solceller?

Juridisk nej. En selvejende institution er en selvstændig juridisk person og træffer selv investeringsbeslutninger inden for sine vedtægter. Driftsoverenskomsten mellem kommunen og institutionen kan dog indeholde bestemmelser om bygningsændringer. Kommunen bør derfor gennemgå overenskomsten, så institutionen ved præcis, hvad den kan beslutte selv. I de fleste tilfælde er en orientering nok.

Bliver kommunens bloktilskud reduceret, hvis en selvejende institution investerer i solceller?

Nej. Modregning i bloktilskuddet gælder kun kommunens egne investeringer. Når en selvejende institution investerer i solceller ved direkte køb, er det institutionens investering, ikke kommunens, og der udløses ikke modregning.

Hvad er den økonomiske fordel for en selvejende institution?

Den afhænger af institutionens momsstatus. Er institutionen ikke momsregistreret, er egetforbrugt solstrøm fritaget for elafgift, og fra 1. januar 2028 er den fritagelse ca. 70 øre pr. kWh, samme størrelse som for en kommune. I 2026 og 2027 er elafgiften sat ned til 0,8 øre pr. kWh, så afgiftsbesparelsen er lille indtil 2028. Oven i afgiften sparer hver egetforbrugt kWh spotprisen og de tariffer, institutionen ellers ville betale. En momsregistreret institution får allerede elafgift godtgjort ned til 0,4 øre pr. kWh og har derfor en mindre afgiftsfordel.

Skal institutionen eje anlægget for at få elafgiften fritaget?

Ja. Fritagelsen efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c forudsætter, at samme enhed er producent, ejer og forbruger. En selvejende institution, der køber anlægget direkte og bruger strømmen selv, opfylder betingelsen. Vælger institutionen i stedet en model, hvor en tredjepart ejer anlægget, kan afgiftsfritagelsen bortfalde. Undersøg ejerskab og momsstatus, før I regner fordelen hjem.

Hvad skete der med L 107 og L 10, og betyder det noget for selvejende institutioner?

L 107 bortfaldt ved valget. Det blev genfremsat som L 10, der gælder fra 14. september 2026 og fjerner selskabsudskillelseskravet for solceller på kommunale og regionale bygninger.

For selvejende institutioner ændrer det ingenting. De var aldrig afhængige af hverken L 107 eller L 10, fordi selvejende institutioner som selvstændige juridiske enheder aldrig har været omfattet af selskabsudskillelseskravet. De kan installere solceller på private vilkår i dag, præcis som de altid har kunnet.

Læs mere om Kommuner og Offentlige her.

Indlægget Solceller til selvejende institutioner – den oversete mulighed i jeres kommune blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.

Solceller til kommuner: L 10, økonomien og budgettet.

Maria del Carmen Riccio-Kjærgaard — Fri, 17 Apr 2026 16:03:35 +0000

Reglerne for solceller på offentlige bygninger blev ændret den 14. september 2026. Kom du her efter det gamle råd, er det råd nu forældet. L 10 blev vedtaget den 3. september med 112 stemmer mod 0 og gælder fra den 14. september. Loven fjerner de tre ting, der gjorde solceller på et kommunalt eller regionalt tag langsomme og i sidste ende værdiløse for budgettet. En kommune kan nu eje anlægget selv, bruge strømmen og beholde besparelsen. Før L 10 kunne kommunen de første to ting og måtte aflevere besparelsen tilbage til staten bagefter.

Det er hele historien i én linje: solceller på offentlige tage var før et selskabsspørgsmål. Fra den 14. september er det et budgetspørgsmål. Resten af dette indlæg handler om, hvad det betyder for jeres 2027-budget, hvorfor de store penge først kommer i 2028, og hvad en kommune eller region konkret kan gøre, inden budgettet vedtages den 15. oktober.

Kort sagt

Solceller på kommunale tage var før et selskabsspørgsmål. Fra den 14. september er det et budgetspørgsmål.
Selskabsudskillelsen er væk, og modregningen er væk. Kommunen ejer anlægget, bruger strømmen og beholder besparelsen.
Fra 1. januar 2028 lander besparelsen, hvor den skabes: elafgiften vender tilbage til ca. 70 øre pr. kWh, og egetforbrugt solstrøm er fritaget.

De tre barrierer, der er væk

L 10 fjerner tre forhindringer på én gang, og alle tre arbejdede mod den samme bygning.

Kravet om selskabsudskillelse er væk. En kommune skal ikke længere lægge sin elproduktion i et selskab med begrænset ansvar for at måtte producere sin egen strøm fra et taganlæg. Kravet var ikke papirarbejde for papirarbejdets skyld. Det brød afgiftsfritagelsen, fordi producent, ejer og forbruger ikke længere var den samme juridiske enhed, og den identitet er betingelsen for elafgiftsfrit egetforbrug. Efter L 10 er kommunen producent, ejer og forbruger på én gang.

Modregningen er væk for disse anlæg. Efter de gamle regler skulle kommunen opgøre den økonomiske fordel ved anlægget, indberette den til Forsyningstilsynet, og staten tog fordelen tilbage gennem bloktilskuddet. En kommune kunne altså investere, sænke sit elkøb og se fordelen forsvinde i den anden ende. L 10 slukker for den indberetning og den modregning for solceller på tag og et tilknyttet batteri. Fritagelsen gælder fra den 1. januar 2026, så en kommune, der allerede driver et anlæg på en dispensation, beholder hele 2026-fordelen.

Dispensationsvejen er væk, fordi den ikke længere er nødvendig. Den gamle vej gennem Energistyrelsen lukker. Dispensationer, der allerede er givet, gælder fortsat. Nye anlæg, der opfylder betingelserne i L 10, går bare i gang.

En præcisering, der betyder noget i et møde: det er ikke ingen indberetning. Sig i stedet ingen indberetning til Forsyningstilsynet og ingen modregning. En kommune, der sælger overskydende strøm, fører fortsat den indtægt i sit almindelige regnskab, og den indtægt er skattepligtig. Det, der forsvinder, er indberetningen af besparelsen og den modregning, der fulgte.

Derfor er 2028 året

Barriererne faldt den 14. september. Den store økonomiske effekt starter den 1. januar 2028. Årsagen er elafgiften, afgiften på elforbrug.

Elafgiften er sat ned til 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027 med en særskilt midlertidig lov. Fra den 1. januar 2028 vender den almindelige sats tilbage, ca. 70 øre pr. kWh. Egetforbrugt solstrøm er fritaget for elafgift, når kommunen er producent, ejer og forbruger, så besparelsen på hver egetforbrugt kWh svarer til den elafgift, kommunen ellers ville betale. I 2026 og 2027 er den besparelse 0,8 øre. Fra 2028 er den ca. 70 øre.

År	Elafgift kommunen betaler	Sparet pr. egetforbrugt kWh
2026	0,8 øre/kWh	0,8 øre/kWh
2027	0,8 øre/kWh	0,8 øre/kWh
2028 og frem	ca. 70 øre/kWh	ca. 70 øre/kWh

De 70 øre er kun elafgift. Hver egetforbrugt kWh sparer også spotprisen og de tariffer, kommunen ikke betaler på den strøm, den ikke længere køber. De besparelser gælder allerede i dag. Elafgiftstrinnet i 2028 er det, der gør en beskeden business case til en stærk, og derfor rammer et anlæg, der besluttes nu, bygges i 2027 og kører fra 2028, ændringen på det rigtige tidspunkt.

Forsigtighed

Elafgiftssatsen er en skattepolitisk antagelse med en dato, ikke en garanti for anlæggets levetid. Enhver business case bør regne med en sats, der starter i 2028, ikke en fast 70 øre i tyve år.

Derfor rammer det en kommune hårdere end en virksomhed

Det samme tag på 500 kW er mere værd på en skole end på en fabrik fra 2028. Forskellen er elafgiften.

En momsregistreret virksomhed får elafgift godtgjort ned til et gulv på 0,4 øre pr. kWh. For den virksomhed sparer egetforbrugt solstrøm 0,4 øre i elafgift fra 2028, fordi godtgørelsen allerede har fjernet afgiften. En kommune er ikke momsregistreret for sine kerneopgaver. Den betaler den fulde elafgift på strøm fra nettet og får ingen godtgørelse på de målere. Fra 2028 sparer hver egetforbrugt kWh kommunen ca. 70 øre. En virksomhed får det samme beløb tilbage som godtgørelse i stedet.

De samme 150.000 kWh egetforbrug, kun elafgiftsdelen:

År	Kommune, ingen godtgørelse på måleren	Momsregistreret virksomhed, fuld godtgørelse
2026	ca. 1.200 kr.	ca. 600 kr.
2027	ca. 1.200 kr.	ca. 600 kr.
2028	ca. 105.000 kr.	ca. 600 kr.

Forsigtighed

Én forsigtighed, før nogen sætter 70 øre i et regneark. En kommune driver nogle aktiviteter, der er momsregistrerede og får elafgift godtgjort. Det ærlige spørgsmål er pr. måler, ikke pr. organisation: får denne måler allerede elafgift godtgjort efter en anden regel? Sæt kun de 70 øre på de målere, hvor afgiften er en reel, ikke-godtgjort omkostning. På de fleste kommunale målere er den det.

Det er ikke et tilskud. Kommunen beholder sin egen fordel.

De 70 øre er ikke penge, staten betaler kommunen. Det er en lavere eludgift i kommunens eget budget.

Den elafgift, en kommune betaler, er en overførsel fra én del af den offentlige sektor til en anden. Ministeriets egne tal siger, at statens lavere indtægt svarer til kommunernes besparelser, og kalder ændringerne provenuneutrale for det offentlige samlet set. Før L 10 kunne kommunen sænke sin eludgift og derefter miste fordelen gennem modregning. Efter L 10 beholder kommunen den.

Staten er ikke begyndt at betale kommuner for solceller. Den er holdt op med at tage fordelen tilbage.

Værdien ligger altså ét sted: i kommunens eget budget. Færre kroner brugt på strøm, flere til de opgaver, budgettet er til for. Det er den ramme, der holder i et økonomiudvalg, og det er den ramme, RTS bruger om elafgiftseffekten.

Hvem og hvad er omfattet

L 10 er en kommune- og regionslov. Prøven på hvert sted er ikke "er dette en offentlig bygning?" Den er "hvem er elkunde på denne måler?"

Omfattet: en kommune eller region, der er elkunde på måleren, på en bygning, den ejer eller lejer. Bygningen kan være eksisterende eller ny, uanset alder og anvendelse. Det omfatter solceller på skure og på faste overdækninger over parkering, hvor forbruget på stedet kan omfatte bygninger, elbilflåder og ladestandere bag måleren. Overskydende strøm kan sælges på markedet, og den indtægt er skattepligtig.

Ikke omfattet: solceller på jorden, herunder solceller på marker og på kommunal jord uden en bygning. Loven siger solceller på bygninger, og ministeriet afviste anmodningerne om at udvide den. En kommune, der ejer en bygning, hvor en anden enhed er elkunde, er også uden for ordningen for den bygning, men den anden enhed kan installere sit eget anlæg efter sine egne regler. Kommunal vind og et selvstændigt batteri uden tilknytning til solceller forbliver under de gamle selskabsregler.

En bemærkning til selvejende institutioner, private erhverv og almene boliger, der læser med: L 10 gælder ikke for jer. Det betyder ikke altid, at døren er lukket. En momsfri privat enhed, der er producent, ejer og forbruger, kan allerede nå den samme elafgiftsfritagelse på sine egne målere. Det rigtige første skridt der er at undersøge momsstatus, ikke at gribe efter L 10.

Batteriet: dimensionér det til taget

Et batteri er omfattet, når det står sammen med solcelleanlægget og er funktionelt knyttet til det, altså er der for at optimere egetforbruget og er dimensioneret i forhold til anlægget. Loven fastsætter intet fast forhold, så størrelsen er en vurdering, der dokumenteres i tilbuddet. Et batteri dimensioneret til taget og aftenforbruget er en lav risiko. Et stort batteri ved siden af et lille anlæg, installeret primært til frekvensmarkeder, er en høj risiko for at falde uden for L 10.

Når et batteri først er inde, kan det mere end at flytte solstrøm. Det kan også lade fra nettet og levere systemydelser på markedsvilkår. Værdilogikken peger stadig én vej for en kommune: at flytte solstrøm fra midt på dagen til aften beholder de 70 øre på hver flyttet kWh fra 2028, mens strøm, der lades fra nettet, bærer fuld elafgift, som kommunen ikke kan få godtgjort. Batteriet tjener sin plads gennem forskydning af solstrøm, ikke gennem arbitrage på nettet.

Én fælde skal nævnes tidligt. Hvis et hospital eller en kritisk institution vil have batteriet til også at dække et strømsvigt, er det et andet projekt. Nødstrøm og ø-drift har deres eget retsgrundlag og deres eget design og dimensioneres helt anderledes end et batteri til egetforbrug. RTS kan bygge et batteri, der gør begge dele fysisk. I business casen for L 10 er batteriet et batteri til egetforbrug dimensioneret til solcelleanlægget, og nødstrøm er en særskilt, dokumenteret tilføjelse. Den hører ikke med i L 10-tallene.

Har I allerede et solcelleselskab, kan I lukke det

En kommune, der oprettede et solcelleselskab mellem den 1. januar 2020 og den 14. september 2026, primært til solceller på kommunale bygninger, kan lukke det og flytte anlæggene over i direkte ejerskab uden at udløse §§ 37 og 37 a. Vinduet lukker den 1. januar 2029. Det er ofte det reneste enkeltprojekt, der er tilgængeligt nu: læg det gamle selskab ind i direkte ejerskab og læg tagkapacitet til i samme træk. Det kræver et kig på selskabets formål, stiftelsesdato og aktiver, før nogen anbefaler en lukning.

15. oktober-vinduet, og hvad der realistisk kan nå med

Kommunerne vedtager 2027-budgettet ved anden behandling den 15. oktober. Det er tæt på, og det former, hvad man skal sigte efter.

Et konkret solcelleprojekt kommer ikke ind i et budgetforlig i løbet af de næste uger fra bar bund. Det er ikke opgaven. Den realistiske opgave for 2027-budgettet er et rammebeløb eller en pulje i budgetforligsteksten og en linje, der nævner solceller på kommunale bygninger som en hensigt. Det er nok til at finansiere det forarbejde i 2027, der lægger reelle projekter ind i 2028-budgetrunden, hvor anlægsønskerne forberedes mellem marts og maj 2027, og hvor hovedhøsten ligger.

Kort sagt: 2027-budgettet er der, hvor en kommune reserverer plads og angiver retningen. 2028-budgettet er der, hvor projekterne lander. En kommune, der intet gør i efteråret, går ikke glip af L 10. Den går glip af et år af elafgiftseffekten i 2028 på alt, der kunne have kørt til den tid.

Seks ting, en kommune eller region kan gøre nu

Læg et rammebeløb eller en linje om solceller ind i 2027-budgetforliget inden den 15. oktober, så forarbejdet er finansieret.

Lav en liste over de forbrugssteder, hvor kommunen eller regionen er elkunde. Hvert af dem er et muligt anlæg.

Hold bygningerne op mod EPBD-retningen for offentlige bygninger, så solcelleplanen og bygningsplanen følges ad. L 10 stiller i sig selv ingen krav om solceller.

Bestil forundersøgelserne: tage, målere, forbrugsprofiler og konstruktion.

Er der et gammelt solcelleselskab fra 2020 eller senere, så undersøg at lukke det, inden vinduet lukker den 1. januar 2029.

Opdater ejendoms- og energiplanerne, så solceller er en stående mulighed på hvert egnet tag, ikke en enkeltbeslutning hver gang.

Datoerne, der betyder noget

Dato	Hvad
3. september 2026	L 10 vedtaget, 112 mod 0
14. september 2026	L 10 gælder
1. januar 2026	Modregningsfritagelsen gælder fra her
15. oktober 2026	2027-budgettet vedtages ved anden behandling
1. januar 2028	Den almindelige elafgift vender tilbage, ca. 70 øre pr. kWh
1. januar 2029	Vinduet for at lukke et gammelt solcelleselskab lukker

Solceller på kommunale tage var før et selskabsspørgsmål. Fra den 14. september er det et budgetspørgsmål. Selskabsbarrieren er væk, modregningen er væk, og fra 2028 bliver besparelsen, hvor den skabes. Se de fulde regler for erhverv.

Sådan arbejder vi med kommuner

Risskov Teknik & Solar er en ingeniørpartner — ikke en juridisk rådgiver. Vi læser det regulatoriske billede som ét samlet system — L 10, EPBD, BR25, VE-bonus, elafgift — og vi fortæller jer, hvad det betyder for netop jeres portefølje. Vi projekterer, installerer og overvåger med Epicore, vores egen AI-platform. Én kontaktperson fra første samtale til sidste inspektion.

Vil I have en 30-minutters samtale om, hvilke af de fem skridt der passer til jeres kommune, kan I booke den i mail@risskovteknik.dk eller bare ring til 87 300 303.

Vi har leveret solcelleprojekter til Aarhus kommuner siden 2017.

Læs mere om Kommuner og Offentlige her.

Ofte stillede spørgsmål om solceller til kommuner

Er de 70 øre et tilskud, vi skal søge?

Nej. Det er ikke penge, staten udbetaler. Det er en lavere eludgift i jeres eget budget: fra 2028 er egetforbrugt solstrøm fritaget for elafgiften på ca. 70 øre pr. kWh, når kommunen er producent, ejer og forbruger. Der er ingen ansøgning og ingen pulje at nå. Fordelen bliver, hvor den skabes.

Skal vi haste for at nå noget inden 15. oktober?

Ikke et færdigt projekt. Den realistiske opgave for 2027-budgettet er et rammebeløb og en linje, der nævner solceller på kommunale bygninger, så forarbejdet er finansieret. De konkrete projekter lander i 2028-budgetrunden. En kommune, der intet gør i efteråret, mister ikke L 10, men den mister et år af elafgiftseffekten i 2028.

Gælder L 10 også solceller på vores jord eller marker?

Nej. Loven siger solceller på bygninger, og ministeriet afviste at udvide den til jorden. Prøven er ikke bygningens alder eller brug, men hvem der er elkunde på måleren: en kommune eller region, der er elkunde på en bygning, den ejer eller lejer. Skure og faste overdækninger over parkering er med. Anlæg på jorden og selvstændige batterier uden solceller er det ikke.

Indlægget Solceller til kommuner: L 10, økonomien og budgettet. blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.

Elafgift solceller erhverv 2026 – Stadig en god investering?

Maria del Carmen Riccio-Kjærgaard — Tue, 24 Mar 2026 13:46:17 +0000

Elafgift solceller erhverv 2026 – Stadig en god investering?

Del dette indlæg

Det korte svar på spørgsmålet om elafgift solceller erhverv 2026:
Ja — og det har intet med elafgiften at gøre.

Spørgsmålet om elafgift solceller erhverv 2026 fylder mere og mere i vores samtaler med virksomheder — og svaret overrasker mange.

Siden 1. januar 2026 har elafgiften ligget på 0,8 øre/kWh — ned fra 72,7 øre/kWh. Det er en reduktion på over 98%. Og det gælder i hele 2026 og 2027 (SKAT).

Det er en god nyhed for alle, der bruger strøm. Men for erhvervsvirksomheder rejser det et spørgsmål, vi hører oftere og oftere: “Hvis strøm er blevet så billigt, kan det stadig betale sig at investere i solceller?”

For de fleste momspligtige erhvervsvirksomheder ændrer elafgiftsnedsættelsen næsten ingenting. Her forklarer vi hvorfor — og hvad der faktisk afgør, om solceller er den rigtige investering for din virksomhed.

Indhold

Sektion 1 – Elafgiften har aldrig været den største post på din erhvervsregning

Sektion 2 – Det er dimensioneringen, der afgør din solcelle-ROI

Sektion 3 – De fem faktorer, der faktisk styrer din businesscase

Sektion 4 – Mens elafgiften falder, stiger CO₂-afgiften

Sektion 5 – EU’s solkrav rammer dit tag — fra slutningen af 2026

Sektion 6 – Kend dine tal — derefter beslut

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

1. Elafgift solceller erhverv 2026 — hvad betyder det reelt for din regning?

Lad os starte med det vigtigste: Momspligtige virksomheder har altid fået godtgjort elafgiften. Før 2026 betalte du 72,7 øre/kWh og fik det meste retur via momsregnskabet — ned til EU’s minimumssats på 0,4 øre/kWh (Skatteministeriet).

Med den nye sats på 0,8 øre/kWh kan du stadig søge godtgørelse ned til 0,4 øre/kWh. Din nettoomkostning er altså den samme som før: 0,4 øre/kWh. Men i praksis er godtgørelsesbeløbet nu så lille, at det for de fleste virksomheder ikke er administrationen værd at søge det retur. Som PwC skriver: den potentielle besparelse er så lille, at den næppe står mål med det administrative arbejde.

For en virksomhed med et årligt elforbrug på 200.000 kWh er forskellen 200.000 × 0,004 kr. = 800 kr. om året. Det er ikke det, der afgør din energistrategi.

Den reelle fordel for erhverv er likviditetsmæssig: Du slipper for at lægge ud for en høj elafgift og vente på godtgørelsen (BDO). Men din faktiske energiomkostning? Det styres af helt andre faktorer – og de har ikke noget at gøre med elafgiften på solceller erhverv i 2026.

Hvad elafgift betyder for kommuner når L 10 er blev vedtaget?

KORT SAGT: Elafgiftsnedsættelsen er primært en fordel for private forbrugere og virksomheder med begrænset momsfradrag. For almindelige momspligtige erhvervsvirksomheder er den direkte besparelse minimal.

2. Det er dimensioneringen, der afgør din ROI på solceller til erhverv

Når vi dimensionerer et anlæg for en erhvervsvirksomhed, starter vi ikke med panelantal. Vi starter med din lastprofil — time for time, dag for dag, gennem alle sæsoner. Forholdet mellem dit anlægs størrelse og dit faktiske forbrugsmønster afgør alt.

Det er her, vi ser den største forskel mellem virksomheder, der får 5 års tilbagebetaling — og dem, der får 9.

Egenforbrugsprocenten er den dominerende variabel. Danmark afregner solcellestrøm via øjebliksafregning (nettoafregning gruppe 3): overskudsproduktion sælges til spotpris, som typisk er langt under den samlede elpris, du sparer ved at forbruge strømmen selv. Et anlæg, der matcher dit dagtimeforbrug præcist, tjener sig selv hjem markant hurtigere end ét, der er overdimensioneret.

Hvad betyder det i praksis?

Her er de typiske egenforbrugsprocenter for erhvervsanlæg i Jylland, baseret på anlægsdata og simuleringsværktøjer:

Virksomhedstype	Typisk dimensionering	Forventet egenforbrug
Produktion (højt dagsforbrug)	PV dækker 25–40% af årsforbrug	>90%
Retail / supermarked (24/7 køl)	PV dækker ~40% af årsforbrug	80–86%
Kontor / erhverv (hverdage, G1-profil)	Afstemt til dagslast, normalt omkring 50%	~60%
Logistik / lager (lavt baseload)	Dimensioneret til minimal dagslat; omkring 40%	81%
Landbrug	Varierer meget, gennemsnit 45%	80%

Kilde: Risskov Teknik og Solar – baseret på vores egne ingeniøranalyser og beregninger fra vores egne projekter de sidste 15 år.

Forskellen mellem 70% og 90% egenforbrug kan betyde 2–3 års forskel i tilbagebetalingstid. Derfor er dimensioneringen vigtigere end panelprisen.

Et sydvendt anlæg nær Aarhus med optimal hældning (~35°) producerer typisk 950–1.050 kWh/kWp/år. Et øst-vest-anlæg (10–15° hældning) producerer ca. 870–935 kWh/kWp/år — men dækker til gengæld et større tagareal og giver en fladere produktionsprofil, der ofte matcher dagslast bedre. Per m² tag kan et Ø-V-anlæg producere 20–25% mere samlet energi end et sydvendt anlæg med samme tagflade.

3. De fem faktorer, der faktisk styrer din businesscase

Ingen af de følgende faktorer påvirkes af elafgift — og det gælder uanset om vi taler solceller til erhverv i 2026 eller 2030.

Spotprisen, nettariffen og din egenforbrugsprocent er præcis de samme i dag som i december 2025. Din solcelle-businesscase er intakt.

Spotprisen på el

— DK1-gennemsnittet lå på ca. 0,53 kr./kWh i 2024 og er steget til ca. 0,60–0,62 kr./kWh i 2025. Hver kWh du selv producerer og forbruger, slipper du for at købe til spotpris plus nettariffer.

Nettariffen

— den samlede nettarif for en typisk erhvervsvirksomhed ligger på 17–43 øre/kWh. Det undgår du ved at producere selv. Bandbredden afspejler forskellen mellem store industrikunder med direkte netadgang og mindre erhverv på lavspændingsnettet. Energinets TSO-tariffer er faldet til 11,5 øre/kWh i 2026 med et loft på ≤12,5 øre/kWh frem til 2029. DSO-distributionstariffen varierer efter netselskab og tilslutningsniveau. (Energinet)

Din egenforbrugsprocent

— som tabellen i sektion 2 viser: det er den variabel, der bestemmer, om du har en god investering eller en fremragende investering. Præcis dimensionering er afgørende.

Salg af overskudsstrøm

— overskudsproduktion sælges til spotpris. Ikke din hovedindtjening, men det bidrager.

Anlæggets kvalitet og levetid

— et korrekt dimensioneret anlæg producerer i 25+ år. Modulpriser nåede historisk lave niveauer i slutningen af 2025 og er steget 15–18% i starten af 2026 — men ligger stadig markant under 2023-niveauer.

Simpelt? Eller for komplekst?

Disse emner har en tendens til at blive komplekse meget hurtigt: solenergi, jura, erhvervsliv – vi er her for at hjælpe, hvis du foretrækker at tale om dem.

eller bare ring på 87 30 03 03

4. Mens elafgiften falder, stiger CO₂-afgiften

Mens diskussionen om elafgift solceller erhverv 2026 fylder meget, overser de fleste denne del af historien.

Fra 1. januar 2025 trådte den grønne skattereform i kraft. Det betyder en markant stigning i CO₂-afgiften på fossile brændsler — og den rammer bredt. Ud af over 420.000 aktive virksomheder i Danmark er under 400 omfattet af EU’s CO₂-kvoteordning. Det svarer til ca. 99,9% af alle danske virksomheder, der ikke er kvoteregulerede — og som derfor rammes direkte af den stigende CO₂-afgift (Energistyrelsen; Danmarks Statistik, Generel Firmastatistik).

CO₂-afgift for ikke-kvoteomfattede virksomheder:

År	Afgift pr. ton CO₂	Lovbestemt brøk	Netto pr. ton CO₂
2025	350 kr.	350/750	~163 kr.
2026	430 kr.	430/750	~246 kr.
2027	510 kr.	510/750	~347 kr.
2028	590 kr.	590/750	~464 kr.
2029	670 kr.	670/750	~598 kr.
2030	750 kr.	750/750	750 kr.

¹ CO₂-afgiftsloven § 9e, stk. 3 (indsat ved Lov nr. 683 af 11. juni 2024) fastsætter den ikke-godtgørelsesberettigede andel som brøker — f.eks. 350/750 i 2025, svarende til en godtgørelse på 53,33%. Satserne er i 2022-priser og stiger 80 kr./ton årligt. De faktiske nominelle beløb indekseres med nettoprisindekset.

Kilder: Aftale om Grøn Skattereform for industri mv., 24. juni 2022 (Finansministeriet). Lovtekst: Retsinformation. Beregninger verificeret mod Skatteministeriet satser og Dansk Revision energiafgifter 2026.

KORT SAGT: Din netto-CO₂-afgift stiger fra ~163 kr./ton i 2025 til 750 kr./ton i 2030 — over 360%. Det er lovbestemt. Det kommer.

Effekten på brændselsregningen er allerede mærkbar.

CO₂-afgiften på naturgas er steget fra 0,442 kr./Nm³ til 1,922 kr./Nm³ mellem 2024 og 2025 — en stigning på 335%. For en typisk ikke-kvoteomfattet produktionsvirksomhed, der bruger 200.000 Nm³ naturgas årligt, var CO₂-afgiftsbelastningen ca. 179.000 kr. i 2025 (efter 53,33% procesgodtgørelse). I 2030, når godtgørelsen er nul, rammer den ca. 384.000 kr./år (Dansk Revision).

Solceller reducerer ikke direkte din CO₂-afgift — den ligger på fossile brændsler. Men for virksomheder, der kombinerer solceller med elektrificering af processer (f.eks. varmepumper i stedet for gaskedler), elimineres CO₂-afgiftseksponeringen på den elektrificerede del helt. Der er ingen CO₂-afgift på elektricitet. Og jo mere af din strøm du selv producerer, jo bedre er økonomien i den omstilling.

5. EU’s solkrav rammer dit tag — fra slutningen af 2026

Uanset hvad der sker med elafgift solceller erhverv 2026 fremover, kommer EU’s bygningskrav. EU’s reviderede bygningsdirektiv (EPBD, Direktiv 2024/1275) trådte i kraft 28. maj 2024. Dansk lovgivning skal implementere direktivet senest 29. maj 2026. Et lovforslag blev offentliggjort på Regelforum.dk den 8. december 2025. Regeringen har signaleret en minimumsimplementering — ingen gold-plating af EU-reglerne (Regelforum.dk; EU-Kommissionen).

Direktivets Artikel 10 stiller krav om installation af solenergianlæg (PV og/eller solvarme) på specifikke bygningskategorier inden faste deadlines. For erhvervsbygninger er de vigtigste:

Senest 31. december 2026:

Alle nye erhvervsbygninger med nytteareal over 250 m² skal have solenergi installeret.

Senest 31. december 2027:

Alle eksisterende erhvervsbygninger over 500 m², når bygningen undergår større renovering, eller når der kræves byggetilladelse til tagarbejde, facaderenovering eller installation af teknisk bygningsudstyr (Artikel 10(3)(c), Direktiv 2024/1275).

Kravene gælder hvor det er “teknisk, økonomisk og funktionelt muligt” — men medlemsstaterne skal etablere nationale kriterier for denne vurdering. Den præcise danske implementering afventer den endelige lovgivning inden deadline 29. maj 2026.

Disse krav kommer, uanset hvad elafgiften er.

Spørgsmålet er ikke om du skal handle, men hvornår. Der er en fordel ved at handle nu, mens solceller er en investering — ikke et lovkrav med tilhørende tidspres og højere priser.

6. Elafgift solceller erhverv 2026: kend dine tal — derefter beslut

Debatten om elafgift solceller erhverv 2026 handler mest om det midlertidige — nedsættelsen gælder kun 2026 og 2027. Flere partier taler om at gøre den permanent, men der er ingen garanti. Og det er i virkeligheden underordnet.

De faktorer, der afgør din businesscase, peger alle i samme retning: Nettarifferne er faldende. CO₂-afgiften stiger med sikkerhed — den er lovbestemt. EPBD-kravene er vedtaget EU-lov. Og modulpriserne, der nåede historisk lave niveauer i slutningen af 2025, er allerede begyndt at stige igen.

Hvert år du venter, er et år med tabt produktion fra dit tag.

Et solcelleanlæg producerer strøm i 25+ år. Tilbagebetalingstiden for erhverv ligger typisk på 5–8 år ved direkte investering — afhængig af forbrug, tagforhold, egenforbrugsprocent og anlægsstørrelse. For industrivirksomheder med høj egenforbrugsprocent kan den ligge på 5–6 år. Med tagleasing er økonomien positiv fra dag ét.

Vi er ikke interesserede i at oversælge. Vi lever af, at vores kunder er tilfredse med deres investering — også om 10 år. Vores tilgang er enkel: Vi analyserer dit tag, din lastprofil og dit forbrugsmønster. Vi dimensionerer et anlæg, der matcher dit faktiske behov — ikke det størst mulige. Og vi viser dig tallene, så du kan tage beslutningen på fakta.

Vil du have et konkret svar på hvad elafgift solceller erhverv 2026 betyder for netop din virksomhed?

Vi laver en bygningsanalyse med præcise tal for din virksomhed — baseret på din faktiske forbrugsprofil og tagforhold. Ingen binding.

eller kontakt os på 87 30 03 03

Ofte stillede spørgsmål om elafgift, solceller og erhverv

Her er de mest stillede spørgsmål vi modtager om elafgift solceller erhverv 2026.

Elafgift solceller erhverv 2026 — ofte stillede spørgsmål

Påvirker den nye elafgift min solcelle-businesscase som erhvervsvirksomhed?

Påvirker den nye elafgift min solcelle-businesscase som erhvervsvirksomhed? +

Nej. Momspligtige virksomheder har altid fået godtgjort elafgiften ned til EU's minimumssats. Din nettoomkostning var 0,4 øre/kWh før 2026 — og er det stadig.

De faktorer, der afgør din solcelle-ROI, er spotprisen, nettariffen, din egenforbrugsprocent og anlæggets dimensionering.

Hvad er egenforbrugsprocent — og hvorfor er den vigtig for solceller i erhverv?

Hvad er egenforbrugsprocent — og hvorfor er den vigtig for solceller i erhverv? +

Egenforbrugsprocenten angiver, hvor stor en del af din solcelleproduktion du forbruger selv. Jo højere egenforbrug, jo mere undgår du at købe strøm til spotpris plus nettariffer.

Forskellen mellem 70% og 90% egenforbrug kan betyde 2–3 års forskel i tilbagebetalingstid.

Hvornår skal min erhvervsbygning have solceller ifølge EU-reglerne?

Hvornår skal min erhvervsbygning have solceller ifølge EU-reglerne? +

EU's bygningsdirektiv (EPBD) kræver solenergi på nye erhvervsbygninger over 250 m² fra 31. december 2026. Eksisterende bygninger over 500 m² rammes fra 31. december 2027 ved større renovering.

Danmark skal implementere reglerne senest 29. maj 2026.

Stiger CO₂-afgiften i de kommende år?

Stiger CO₂-afgiften i de kommende år? +

Ja. Den grønne skattereform hæver netto-CO₂-afgiften fra ~163 kr./ton i 2025 til 750 kr./ton i 2030 for ikke-kvoteomfattede virksomheder. Stigningen er lovbestemt og rammer ca. 99,9% af alle danske virksomheder.

Hvad koster en typisk erhvervsinstallation i 2026 — og hvad er det reelle afkast?

Hvad koster en typisk erhvervsinstallation i 2026 — og hvad er det reelle afkast? +

En typisk erhvervsinstallation på 100 kWp koster i størrelsesordenen DKK 550.000–750.000 ex. moms, afhængig af tagtype, adgangsforhold og tilslutning. Et sådant anlæg producerer ca. 90.000–100.000 kWh/år i Jylland ved optimal orientering.

Ved en all-in elpris på ca. 1,10–1,30 kr./kWh og en egenforbrugsprocent på 80–85% giver det en årlig besparelse på DKK 85.000–110.000 — svarende til en simpel tilbagebetalingstid på ca. 5,5–7,5 år.

Forudsætninger: DK1-spotpris 0,55–0,65 kr./kWh, nettarif 20–35 øre/kWh, lineær moduldegradation 0,4%/år, ingen batterilagring. Din faktiske businesscase afhænger af din lastprofil, tagforhold og anlægsstørrelse.

Kan batterilagring forbedre min egenforbrugsprocent?

Kan batterilagring forbedre min egenforbrugsprocent? +

Ja. Batterilagring (BESS) bag måleren kan typisk løfte egenforbrugsprocenten med 10–20 procentpoint for virksomheder med uens dag/nat-forbrug. En virksomhed, der uden batteri opnår 70% egenforbrug, kan med et korrekt dimensioneret batteri nå 85–90%.

For virksomheder med allerede høj egenforbrugsprocent (85%+) er den marginale gevinst ved batterilagring mindre — og investeringen skal vejes mod den ekstra kapitalomkostning.

Vi ser batterilagring som en Phase 2-mulighed: Først dimensioneres solcelleanlægget til at matche din dagslast. Når anlægget er i drift, kan batterilagring vurderes på et oplyst grundlag.

Er EU's solkrav allerede gældende dansk lov?

Er EU's solkrav allerede gældende dansk lov? +

Ikke endnu — men det er EU-vedtaget lov, som Danmark er forpligtet til at implementere. EU's reviderede bygningsdirektiv (EPBD, Direktiv 2024/1275) blev vedtaget i maj 2024. Danmark skal implementere det senest 29. maj 2026.

De præcise danske regler — herunder undtagelseskriterier og sanktioner — er endnu ikke fastlagt. Men selve forpligtelsen er vedtaget, og tidslinjerne følger direkte af direktivteksten.

Vores anbefaling: Vent ikke på den endelige danske lovtekst. Virksomheder, der handler nu, investerer på markedsvilkår. Virksomheder, der venter, risikerer at handle under tidspres og med højere priser.

Hvad sker der med min businesscase, hvis elprisen falder — eller markedet ændrer sig igen?

Hvad sker der med min businesscase, hvis elprisen falder — eller markedet ændrer sig igen? +

Det er et relevant spørgsmål. Spotprisen kan falde i takt med øget vedvarende kapacitet — men spotprisen er kun én komponent i din samlede elpris. Nettarifferne udgør 17–43 øre/kWh og er uafhængige af spotprisen. CO₂-afgiften stiger lovbestemt til 750 kr./ton i 2030. EPBD-kravene skaber en regulatorisk bundgrænse.

Selv i et scenario med 20% lavere spotpriser forbliver tilbagebetalingstiden for de fleste erhvervsanlæg under 9 år — og anlægget producerer i 25+ år.

Det, der faktisk ændrer sig, er modulpriser (op 15–18% i starten af 2026) og installationskapacitet. At vente er også en beslutning — og den har en pris.

Har I eksempler fra lignende virksomheder?

Har I eksempler fra lignende virksomheder? +

Fødevareproduktion, Jylland — 180 kWp på fladt tag (øst-vest). Egenforbrug: 87%. Tilbagebetalingstid: 5,8 år.

Logistikvirksomhed, Østjylland — 120 kWp. Egenforbrug: 68%. Tilbagebetalingstid: 7,2 år. Phase 2-vurdering af batterilagring pågår.

Industriel produktion, Midtjylland — 250 kWp. Egenforbrug: 91%. Tilbagebetalingstid: 5,3 år.

Disse tal er baseret på faktisk driftsdata. Din virksomhed er unik — kontakt os for en analyse baseret på dine faktiske forhold.

Hvad er tagleasing?

Hvad er tagleasing? +

Tagleasing er det kommercielle udtryk, der i dag bruges til at angive, at et solcelleanlæg er et separat element end den bygning, det er monteret på. Det aktiverer leasing af solcelleanlæg i erhvervsbygninger.

→ Læs vores blog for yderligere oplysninger på tagleasing

Indlægget Elafgift solceller erhverv 2026 – Stadig en god investering? blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.

Hvad er AI? (og hvorfor din termostat nok ikke er det)

Mathias Slemming — Thu, 12 Feb 2026 09:35:21 +0000

Hvad er AI? (og hvorfor din termostat nok ikke er det)

Del dette indlæg

Hvad er AI eller kunstig intelligens?

Vi købte lige en AI-styret termostat. Den blev solgt som kunstig intelligens.

Den kostede 40% mere end den almindelige. Reklamerne lovede intelligent temperaturoptimering, adaptiv læring, og avanceret komfortstyring.

Gæt hvad den gør?

Præcis det samme som termostater har gjort i 20 år. Hvis temperaturen falder under 20 grader, tænder varmen. Over 22 grader? Den slukker igen.

Men nu hedder det kunstig intelligens.

Når alt er AI, er ingenting AI

AI. To bogstaver, som dukker op overalt. I nyhederne, i software, i biler, i køleskabe. Men selvom ordet bruges konstant, er det langt fra sikkert, at vi alle mener det samme.

For nogle er AI (eller kunstig intelligens) avancerede systemer, der lærer af data og tilpasser sig over tid. For andre er det enhver form for automatisering, der virker bare en smule smartere end før.

Og netop dér begynder problemet.

Fordi hvis producenten af din kaffemaskine, din termostat og din elpære alle kan kalde deres produkter for “AI” – hvad betyder ordet så egentlig?

Forskellen mellem smart og kunstig intelligens

Lad os tage et konkret eksempel.

Et energisystem i et boligkvarter, der løbende indsamler data om vejr, energipriser og forbrugsmønstre. Det lærer, hvornår det bedst kan lagre energi, hvornår det skal fordele den, og hvordan belastningen på elnettet reduceres. Det tilpasser sig konstant til nye forhold.

Det er AI. Machine Learning, specifikt.

Din termostat derhjemme? Den følger bare regler. Faste instruktioner. Ingen læring. Ingen tilpasning.

Begge kan teknisk set kaldes AI ifølge nogle definitioner. Men er de virkelig det samme?

Tre spørgsmål der afslører ægte kunstig intelligens

Næste gang nogen sælger dig et “AI-produkt” (kunstig intelligens), prøv at spørge:

Hvad gør det her til AI?

Lærer det faktisk af nye data?

Hvad kan det ikke?

Forvent ikke et klart svar første gang. Svaret vil ofte være vagt – automatisk, smart, Machine Learning. Grav dybere.

Eller følger det bare regler, som nogen programmerede for ti år siden?

Her afslører du forskellen mellem hype og funktionalitet.

Problemet er ikke AI. Problemet er, at AI er blevet et buzzword – præcis som “moderne”, “intelligent” og “high-tech” før det.

Og vi køber ind på det.

Vi betaler premium for etiketten, ikke for teknologien. Vi tror, at et fancy ord automatisk giver mere værdi for pengene.

Måske er vi selv en del af problemet.

Så hvad nu?

Vi har skrevet en dybdegående artikel om, hvad AI egentlig er – og vigtigst af alt, hvad det ikke er. Den forklarer forskellen mellem Machine Learning og regelbaserede systemer. Den giver dig værktøjerne til at skelne mellem reel innovation og ompakket automatisering.

Fordi hvis du har brug for en termostat, så køb en termostat.

Lad ikke nogen overbevise dig om at betale for “det intelligente temperaturoptimeringsystem.”

Læs den fulde artikel på epicore.dk og lær at stille de rigtige spørgsmål, før du køber dit næste “AI-produkt”.

Indtil da,

Vær kritisk. Stil spørgsmål.

Og husk – AI er ikke magi. Det er matematik, data og nogle gange bare smart markedsføring.

Vores løsninger er måske ikke de bedste – men, ihvertfald de mest ærlige.

Hvad kan du miste ved at høre fra dem der lavede det? Læs mere om vores AI.

Ofte stillede spørgsmål om kunstig intelligens

Hvad er kunstig intelligens egentlig?

EU Circular Economy Act 2026

Maria del Carmen Riccio-Kjærgaard — Wed, 28 Jan 2026 15:35:31 +0000

EU Circular Economy Act 2026

Del dette indlæg

The EU’s new Circular Economy Act rocks!

The European Union’s new circular economy regulations, set to be adopted in 2026 as part of the Clean Industrial Deal, will profoundly reshape the solar energy sector in Denmark.

It may sound like a lot of big words and concepts, but at its core this is a strong call for more transparency — and that is something we fully support.

The Circular Economy Act will require companies in the solar sector to take greater responsibility for recycling and reusing materials such as solar panels and batteries once they reach end‑of‑life.

Download our views and conclusions and learn why this Act matters.

If you want to know more about our conclusions – write us to dpr@risskovteknik.dk. We are happy to get your contribution to an even more sustainable solar business!

Indlægget EU Circular Economy Act 2026 blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.