Risskov Teknik og Solar

2025 ESG rapport

Maria del Carmen Riccio-Kjærgaard — Mon, 29 Jun 2026 11:26:39 +0000

2025 ESG rapport

Del dette indlæg

ESG Rapport 2025 udgivelse

Vi besluttede at gøre mere end blot at anbefale at udarbejde en ESG‑rapport. Vi besluttede at lave den. På den ene side ønsker vi at motivere andre virksomheder til også at få det gjort. På den anden side vil vi vise, at det ikke er raketvidenskab, og at det giver en enorm læring for ens egen virksomhed. At sige, at det bidrager til vores fælles planet, er én ting – og så vigtigt som det er, ved vi, at vi først og fremmest skal sikre en sund forretning for vores virksomheder. En ESG‑rapport er et værktøj til netop det, først og fremmest.

Our ESG Report is also available in English

We have global partners and thus, our report is also available for them to comment, contribute and help with.

At the end of the day, it is due to the committed and efficient work from everyone that we can accomplish what we do and how we do it.

Vores ESG‑rapport udgives hvert år før den danske sommer – det vil sige cirka mellem midten og slutningen af juni.

Vi byder alle bidrag, spørgsmål eller feedback velkommen, så vi kan forbedre vores materiale og vores transparens.

Du er meget velkommen til at kontakte os på dpr@risskovteknik.dk. Sørg for, at emnefeltet i din e‑mail siger ‘ESG contribution’; så kan vi filtrere den mere effektivt.

På forhånd tak!

Indlægget 2025 ESG rapport blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.

Elnettet er fyldt — sådan kan et batteri rykke dig frem i køen

Mikael Kjærgaard — Wed, 24 Jun 2026 18:39:36 +0000

Det danske elnet er løbet tør for plads, og for en virksomhed, der vil udvide eller elektrificere en proces, er det blevet den egentlige forhindring — ikke at købe udstyret, men at få det tilsluttet. Men der er mange af reglerne, de fleste overser. Tilslutningskøen er ikke ren "først til mølle", og den rigtige type batteri kan rykke dig frem i køen i stedet for bagud.

Køen er reel — og nu permanent

Energinet har omkring 60 GW af tilslutningsanmodninger liggende over for et net med plads til cirka 7 — altså omtrent otte gange mere efterspørgsel, end der er kapacitet til at dække. Nye store tilslutninger blev sat på pause i marts 2026; pausen sluttede i juni, men den blev ikke rullet tilbage til normal praksis. Den blev afløst af en permanent kø — en pulje-model, der rangerer projekter på modenhed, fremdrift og net-venlighed. De største tilslutninger får nu at vide, at de skal forvente fem til ti års ventetid. Det er baggrunden for enhver samtale om at lægge nyt forbrug til i dag.

≈60 GW

tilslutningsanmodninger i kø hos Energinet

≈7 GW

kapacitet nettet faktisk har plads til

Bemærk≈8× mere efterspørgsel end kapacitet. De største tilslutninger: 5–10 års ventetid.

"Først til mølle" er ikke loven

De fleste går ud fra, at den, der spørger først, bliver betjent først. Det behøver de ikke at blive. Energistyrelsens vejledning fra februar 2026 er klar: de regler, der styrer netadgang (elforsyningslovens §§ 20 og 24, der gennemfører EU-retten), kræver objektiv og ikke-diskriminerende adgang — og de tillader, at virksomhederne prioriterer mellem anmodninger ud fra saglige kriterier. De kræver ikke "først til mølle". Selskaberne skal samtidig holde plads til den organiske vækst i deres eksisterende kundebase. Med andre ord: køen kan ordnes efter, hvad en tilslutning gør ved nettet — ikke kun efter, hvornår den kom.

Reglerne kræver objektiv, ikke-diskriminerende adgang — ikke "først til mølle".

Energistyrelsens vejledning, februar 2026

Hvad "net-venlig" betyder, og hvorfor det beskriver et Batteri med PV

Myndigheden kan rykke net-venlige tilslutninger frem i køen. Og både Europa-Kommissionen (december 2025) og Energistyrelsen (februar 2026) nævner det samme eksempel på en net-venlig tilslutning: anlæg med både sol og lagring, der begrænser, hvor meget der fødes ind på nettet i perioder med høj produktion. Det er præcis et tagbaseret-solcelleanlæg med batteri, der holder på sit middags-overskud i stedet for at sende det ud. Bygget på den måde er det ikke endnu en belastning på et fyldt net — det er netop den profil, reglerne er skrevet til at prioritere.

Både Europa-Kommissionen og Energistyrelsen peger på det samme eksempel som net-venligt: anlæg med både sol og lagring med begrænset indfødning. Det er et tagbaseret-solcelleanlæg med batteri, der holder på sit middags-overskud — beskrevet af reglerne selv.

Bag måleren springer du måske køen helt over

Der findes en enklere udgave af samme pointe. Et batteri, der lader op fra dine egne paneler og lader ud til din egen bygning, inden for din eksisterende tilslutningskapacitet, udløser slet ikke en ny stor tilslutning. Krisen handler om store, transmissionstilsluttede projekter. Et anlæg bag måleren, der holder sig inden for den kapacitet, du allerede har, går i vid udstrækning uden om køen i stedet for at stille sig i den.

Håndtaget: begrænset netadgang

For større tilslutninger er der et yderligere redskab: begrænset netadgang. Accepter, at nettet kan nedregulere dig i spidslast, og til gengæld får du enten en reduktion på mere end 50 % i dine løbende netafgifter (en tidsubegrænset fleksibel tilslutningsaftale) eller et lavere engangsbeløb for tilslutningen. Et batteri, der er dimensioneret til at overholde en begrænset tilslutning, er det, der gør den handel til en konkret besparelse i stedet for en begrænsning.

>50 %

lavere løbende netafgifter — mod at acceptere nedregulering i spidslast (tidsubegrænset fleksibel tilslutningsaftale). Et batteri dimensioneret til loftet gør det til en besparelse, ikke en begrænsning.

Det ærlige forbehold

Det her gælder distributionstilsluttede erhvervsanlæg — groft sagt fra C til B-høj, hvor de fleste erhvervstage ligger. Det skaber ikke kapacitet til et stort transmissionsprojekt, og net-venlig status er en prioritering, ikke en garanti; det lokale net og dit spændingsniveau afgør stadig udfaldet. Men for en typisk erhvervsbygning ændrer det tilslutningen fra et problem til et argument.

Du behøver ikke at vente på politikken eller på, at nettet bliver bygget om. Et sammenbygget sol- og batterianlæg er allerede anerkendt som net-venligt af både EU og Energistyrelsen — netop den profil, der er designet til at rykke, mens store projekter venter. Om din bygning kvalificerer sig, afhænger af dit tag, dit forbrug og dit lokale net. Det kortlægger vi. Bestil en gratis bygningsanalyse, så fortæller vi dig, hvor du står.

(Det andet spørgsmål, vi møder — om "dobbeltbetaling" gør et batteri urentabelt — svarer vi på her: om dobbeltbetaling på batterier.)

Ofte stillede spørgsmål

Er det rigtigt, at man ikke længere kan blive tilsluttet elnettet?

Ikke for de fleste erhvervstage. Pausen handlede om nye store, transmissionstilsluttede projekter. Et batteri bag måleren, der holder sig inden for din eksisterende tilslutningskapacitet, er en anden sag og går i vid udstrækning uden om køen.

Hvad gør en tilslutning "net-venlig"?

Både Europa-Kommissionen og Energistyrelsen peger på det samme eksempel: sammenbygget sol og lagring, der begrænser, hvor meget der fødes ind på nettet i spidsbelastning. Et tagbaseret solcelleanlæg, der holder på sit middags-overskud, passer på den beskrivelse.

Rykker et batteri altid mig frem i køen?

Nej. Net-venlighed er et prioriteringskriterium, ikke en garanti. Dit spændingsniveau og tilstanden på dit lokale net afgør stadig udfaldet — og det er præcis det, en bygningsanalyse er til for.

Vil du have tal på netop din bygning?

Vi laver en bygningsanalyse med præcise tal for din virksomhed eller institution — baseret på din faktiske forbrugsprofil og tagforhold. Helt uforpligtende.

Book en analyse →

eller kontakt os på 87 300 303

15+ års erfaring med erhvervssolceller i Danmark.

Indlægget Elnettet er fyldt — sådan kan et batteri rykke dig frem i køen blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.

Det billigste tilbud er sjældent det billigste anlæg — og forskellen hedder inverter dimensionering

Dhasu Prasanna — Tue, 16 Jun 2026 17:05:43 +0000

Det billigste solcelletilbud er næsten aldrig det billigste anlæg. Forskellen gemmer sig ét sted, du ikke kan aflæse på prisen: i solcelle inverter dimensionering — altså hvor stor inverteren er sat i forhold til panelerne. En inverter, der er for lille til solcelleanlægget, sparer penge på tilbudsdagen og taber produktion hver eneste sommer i 25-30 år. Her er det ene spørgsmål, der afslører det — og hvordan du selv stiller det til ethvert solcelletilbud.

Prisen viser ikke, hvor besparelsen i et solcelleanlæg gemmer sig

Et solcelleanlæg til erhverv lever 25-30 år. Prisen på forsiden af tilbuddet fortæller dig om dag ét — ikke om de næste tre årtier.

Problemet er, at to solcelletilbud sjældent måler det samme. Forskellige bygninger, forskelligt udstyr, forskellige garantier. Når du lægger dem ved siden af hinanden på topline-prisen, sammenligner du ikke æbler med æbler. Du sammenligner en forside med en forside.

Tag et reelt eksempel fra et af vores egne audits. En industrikunde med to bygninger fik to solcelletilbud: vores på 1.180.000 kr. og en konkurrents på 890.000 kr. Konkurrenten så 290.000 kr. billigere ud. Men deres tilbud dækkede kun hovedbygningen — ikke begge. Den lavere pris var ikke en bedre pris. Det var en mindre opgave.

Og så er der den dyre komponent, ingen taler om: inverteren. Den er en af de dyreste enkeltdele i et solcelleanlæg. Derfor er det også her, et tilbud nemmest kan barberes ned, uden du opdager det — man sætter simpelthen en mindre inverter på. Tilbuddet bliver billigere. Anlægget bliver dårligere. Og du kan ikke se forskellen på prisen.

"Den lavere pris var ikke en bedre pris. Det var en mindre opgave."

Hvad et DC/AC-forhold er — og hvad inverterens størrelse betyder for dine solceller

Panelerne på et solcelleanlæg producerer jævnstrøm (DC). Inverteren laver den om til vekselstrøm (AC), som bygningen og nettet kan bruge. Men inverteren har et loft. Producerer panelerne mere DC, end inverteren kan omsætte, bliver overskuddet ikke til strøm — det går tabt som varme. Det kaldes klipning.

DC/AC-forholdet er bare panelernes effekt delt med inverterens. Et forhold på 1,2 betyder 20 % mere panel end inverter.

Lidt klipning er meningen. Grov underdimensionering er ikke — det er den røde top, sommer efter sommer.

Her er det, de fleste solcelletilbud ikke forklarer: lidt klipning er meningen. Et sundt solcelleanlæg accepterer bevidst nogle få procent klipning, fordi rigeligt med paneler mod en rigtigt dimensioneret inverter giver mere strøm over hele levetiden og en lavere pris per kWh. Derfor ligger det sunde bånd typisk på 1,2-1,5 — ikke på 1,0. Problemet er ikke klipning. Problemet er grov underdimensionering.

Hvad er så det rigtige forhold for netop dit solcelleanlæg? Det kan ingen tabel svare på. Det afhænger af taghældning, retning, skygger og dit forbrug, og det kommer ud af en simulering af præcis din bygning. På et erhvervstag lander tallet ofte tættere på 1,20-1,30 — men det er bygningen, der bestemmer, ikke en tommelfingerregel.

Hvad forkert solcelle inverter dimensionering koster over 30 år

Tilbage til de to solcelletilbud. Konkurrentens inverter var dimensioneret til et DC/AC-forhold på 1,85. Vores lå på 1,45. På papiret en lille forskel. I praksis betød konkurrentens forhold, at deres inverter tabte 4-6 % af produktionen hver eneste sommer — år efter år, i hele solcelleanlæggets levetid.

Det er den slags, der ikke står på forsiden. Den lavere pris var reel. Det var tabet bagved også.

Da vi regnede begge tilbud igennem på 30 år, vendte billedet. Vores anlæg producerede omkring 25.000 kWh mere om året — dels fordi det var større, dels fordi der ingen klipning var. Tilbagebetalingstiden endte næsten ens (år 5,5 mod år 5,7), men den samlede værdi over 30 år lå 320.000 kr. højere hos os.

Og for at være helt tydelig: konkurrenten var faktisk bedre på tre punkter. Bedre garanti på batteri, bedre garanti på inverter, og en lavere pris per installeret kWp. Det skrev vi i rapporten. Et audit, der altid konkluderer, at vores tilbud er bedst, er ikke et audit. Det er en salgsbrochure.

290.000 kr.

det konkurrenten så billigere ud på forsiden

320.000 kr.

det vores solcelleanlæg var mere værd over 30 år

Forskellen lå ikke kun i inverteren — men inverterens DC/AC-forhold var en af de tungeste linjer i regnestykket.

Pointen er ikke, at dyrere er bedre. Pointen er, at topline-prisen ikke kan svare på spørgsmålet. Kun regnestykket over hele levetiden kan.

Sådan tjekker du det selv

Du behøver ikke selv kunne dimensionere en inverter. Du skal egentlig bare stille ét spørgsmål til hvert solcelletilbud: hvilket DC/AC-forhold er anlægget designet til, og hvorfor netop det?

Et seriøst solcelletilbud kan svare på dette og andre spørgsmål om inverteren, solpaneler osv. Tallene kommer fra en simulering, leverandøren allerede har lavet. Har de ikke lavet den, har de ikke dimensioneret dit solcelleanlæg — de har ganget kvadratmeter med paneleffekt og håbet på det bedste.

Sådan undgår vi det selv: vi dimensionerer hvert solcelleanlæg ud fra en simulering af den konkrete bygning. Det er kernen i vores designproces, SolarMax. Og vi dokumenterer, at anlægget faktisk leverer som designet, år for år — det er det, Epicore er: kvitteringen på, at forholdet holder i 30 år, ikke kun på tilbudsdagen.

Og her er advarselstegnet: hvis svaret er, at det ikke behøver bekymre dig som kunde — så er det præcis dét, der bør bekymre dig. Den dyreste komponent i solcelleanlægget er ikke noget, du skal tage på tro.

Se et reelt eksempel på et audit

Kan eksemplet ikke vises her? Åbn auditet i fuld skærm

Ofte stillede spørgsmål

Er en mindre inverter ikke bare dårligere?

Nej. En mindre inverter er ikke i sig selv dårlig — det er faktisk meningen, at panelerne overstiger inverteren lidt, så du får mere strøm ud af solcelleanlægget over hele levetiden. Det sunde bånd ligger typisk på et DC/AC-forhold mellem 1,2 og 1,5. Problemet opstår, når inverteren er gjort grovt for lille for at trykke prisen. Så taber du produktion hver sommer, og det kan du ikke se på tilbuddet.

Hvordan ser jeg DC/AC-forholdet i mit eget solcelletilbud?

Bed leverandøren oplyse DC/AC-forholdet — det står sjældent i tilbuddet af sig selv. Men selv med tallet i hånden er det svært at vurdere, om det er det rigtige, og det behøver du heller ikke at kunne — du skal ikke være ingeniør for at købe solceller. Et solcelleanlæg er en større investering, den fortjener et par overvejelser. Det bedste du kan gøre er at bede om mere end ét tilbud; ligger de langt fra hinanden, er det dér, du borer ned — eller sender dem til os.

Hvad hvis leverandøren ikke vil oplyse forholdet?

De fleste leverandører oplyser det ikke af sig selv — det er teknisk, og de fleste kunder spørger ikke. Men det er ingen hemmelighed: spørger du, skal du have svaret. Kan din leverandør ikke svare, eller ved han det slet ikke, så er anlægget ikke blevet dimensioneret ordentligt. Så er det dit valg — køre videre med den leverandør eller finde en anden.

Vil du have tal på netop din bygning?

Vi laver en bygningsanalyse med præcise tal for din virksomhed eller institution — baseret på din faktiske forbrugsprofil og tagforhold. Helt uforpligtende.

Book en analyse →

eller kontakt os på 87 300 303

15+ års erfaring med erhvervssolceller i Danmark.

Indlægget Det billigste tilbud er sjældent det billigste anlæg — og forskellen hedder inverter dimensionering blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.

EPBD og jeres kommune: fristerne 2027, 2028 og 2030

Maria del Carmen Riccio-Kjærgaard — Sat, 02 May 2026 19:24:12 +0000

EPBD gælder — uanset hvad der sker i Folketinget

EU's bygningsdirektiv (EPBD) er vedtaget og bindende for Danmark. Transpositionsfristen den 29. maj 2026 er passeret — Danmark nåede ikke at transponere rettidigt, og den danske håndhævelsesramme er endnu ikke på plads.

Det ændrer ikke på direktivets krav. EPBD artikel 7, 9 og 10 gælder for alle offentlige bygninger. Kommuner og regioner er eksplicit nævnt i direktivet og er primær målgruppe for kravene om nær-nul-energistandard og solpaneler på egnede tage.

Hvad det betyder for jer: Bygningsfrister i 2027–2030 er ikke afhængige af dansk transposition — de følger direktivet direkte. Jo tidligere I starter, jo bedre er jeres position, uanset hvornår dansk lovgivning falder på plads.

Solceller er ikke en politisk diskussion for kommuner — det er et teknisk og juridisk spørgsmål om, hvornår I opfylder et krav, der allerede eksisterer.

EPBD-frister for offentlige bygninger

Danmark nåede ikke fristen 29. maj

EU's transpositionsfrist for EPBD var 29. maj 2026. Danmark nåede den ikke. Den danske håndhævelsesramme er endnu ikke på plads.

Det betyder ikke, at kravene er sat på pause. EPBD er et EU-direktiv med direkte virkning på bygningsfrister — og de frister løber videre. Bemærk særligt: bygninger med et samlet etageareal over 250 m² skal opfylde solpanelskrav inden 31. december 2026. Når transpositionen lander, kan den blive bagudrettet.

Bygningsfrister — EPBD artikel 9
Dato	Bygningskategori	Krav
31. dec. 2026	Offentlige bygninger >250 m²	Solpaneler på egnede tage — eller dokumenteret undtagelse
31. dec. 2027	Alle offentlige bygninger	Solpaneler på egnede tage — eller dokumenteret undtagelse
31. dec. 2030	Alle private erhvervsbygninger	Solpaneler på egnede tage — eller dokumenteret undtagelse

Udtrykket "egnede tage" er defineret i direktivet og dækker tage uden væsentlige skyggeforhold, strukturelle begrænsninger eller beskyttelseshensyn. Kommuner med ældre bygningsmasse skal derfor lave en egnethedsscreening — ikke blot vente på dansk lovgivning.

Den praktiske konsekvens: Fristen for offentlige bygninger over 250 m² er 31. december 2026. Det er under seks måneder væk. Leveringstider på solcelleanlæg er 8–12 uger, og udbud kræver forberedelse. Kommuner der ikke er i gang nu, risikerer ikke at nå fristen.

BR25 er ikke svaret — det er minimumsstandarden

Den danske bygningsreglementstandard BR25 fastsætter minimumskrav til nye bygningers energiforbrug. Den opfylder ikke EPBD's krav til nær-nul-energistandard (NZEB) for offentlige bygninger og erstatter ikke de krav, direktivet stiller til eksisterende bygninger.

En bygning kan sagtens overholde BR25 og stadig ikke opfylde EPBD artikel 7 om renovering af offentlige bygninger til NZEB-standard. De to regelsæt opererer parallelt — BR25 styrer nybyggeri, EPBD styrer ambitionsniveauet for den samlede bygningsmasse.

Konkret: Har I en skole, et rådhus eller en idrætshal der overholder BR25 som minimum, opfylder I ikke automatisk EPBD. I skal stadig tage stilling til solpaneler og energirenoveringskrav separat.

Kommuner med selvejende institutioner (haller, kulturhuse m.fl.) skal desuden være opmærksomme på, at disse institutioner kan være omfattet af direktivet, selvom de ikke er direkte kommunale. Se vores guide til selvejende institutioner og solceller og hvad L 10 betyder for kommunale selskabsstrukturer.

EPBD transposition

Frist passeret 29. maj 2026 — dansk lov endnu ikke vedtaget

L 10

Vedtaget — selskabsudskillelseskrav bortfalder 14. sep. 2026

EPBD frist >250 m²

31. dec. 2026 — under 6 måneder, 8–12 ugers leveringstid

Elafgift

0,8 øre/kWh gælder til 31. dec. 2027

Hvis nogen fortæller jer at BR25 er nok, så har de ikke læst direktivet.

Læs mere om Kommuner og Offentlige her.

Når "ikke teknisk muligt" faktisk gælder — og når det ikke gør

EPBD har en undtagelse for tilfælde hvor solceller ikke er gennemførligt. Tre tests afgør det. Ingen af dem er "vi har ikke budgettet i år."

Teknisk gennemførlighed. Tagets orientering, bærende konstruktion, skygge fra omkringliggende bygninger eller træer, tagmateriale. Et fladt tag mod nord på en 1960'er-konstruktion med skygge fra et nabokontorbygning fra middag og frem? Reel teknisk udfordring. Et fladt tag mod syd på en folkeskole fra 2005 uden skygge? Ingen teknisk undtagelse.

Økonomisk gennemførlighed. Her er fælden. Testen er ikke årets driftsbudget. Testen er livstidsregnskab — investering mod elbesparelse over panelernes levetid (typisk 25 år). "Ikke i budgettet for 2027" er ikke en undtagelse. "Tilbagebetalingstid på 22 år ved nuværende elpriser" kan være.

Funktionel gennemførlighed. Brandsikkerhed, redningsveje, statiske krav, fredningsbestemmelser. En fredet rådhusbygning med stråtag har en reel funktionel begrænsning. En idrætshal fra 1995 har det ikke.

For de fleste kommunale bygninger lander økonomien sådan her: med elafgift på 0,8 øre/kWh frem til 31. december 2027 og nuværende danske elpriser ligger tilbagebetalingstiden typisk på 6-10 år. Det er solidt indenfor "økonomisk gennemførligt" — og langt fra undtagelsesterræn.

Vil du have tal på netop din bygning?

Vi laver en bygningsanalyse med præcise tal for din virksomhed eller institution — baseret på din faktiske forbrugsprofil og tagforhold. Ingen binding.

Book en analyse →

eller kontakt os på 87 300 303

15+ års erfaring med erhvervssolceller i Danmark.

Spørgsmål og svar om EPBD og kommuner

Gælder EPBD for kommuner, selvom Danmark ikke har transponeret direktivet endnu?

Ja. EPBD er et EU-direktiv, og transpositionsfristen den 29. maj 2026 er passeret uden at Danmark nåede at implementere det. Bygningsfristerne gælder stadig. Krav om solpaneler på offentlige bygninger over 250 m² har frist 31. december 2026. Kommuner bør ikke afvente dansk lovgivning — transpositionen kan blive bagudrettet.

Hvornår kommer den danske EPBD-lovgivning?

Den er endnu ikke på plads. Transpositionsfristen den 29. maj 2026 er passeret uden vedtagelse. Der er ingen bekræftet dato. Kommuner bør planlægge ud fra direktivets egne frister — ikke afvente den nationale implementering. Når loven kommer, kan den blive bagudrettet, så I får kortere tid end forventet.

Er BR25 nok til at opfylde EPBD-kravene?

Nej. BR25 er den danske minimumsstandard for nybyggeri og opfylder ikke EPBD's krav til nær-nul-energistandard for eksisterende offentlige bygninger. En bygning kan overholde BR25 og stadig ikke opfylde EPBD artikel 7 og artikel 9 om solpaneler. De to regelsæt opererer parallelt.

Indlægget EPBD og jeres kommune: fristerne 2027, 2028 og 2030 blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.

Solceller til selvejende institutioner — den oversete mulighed i jeres kommune

Maria del Carmen Riccio-Kjærgaard — Fri, 01 May 2026 12:34:43 +0000

Kort Sagt

L107 bortfaldt, L 10 er vedtaget, og en mulighed har stået åben hele vejen igennem. De selvejende institutioner på jeres driftsoverenskomster — dagtilbud, idrætshaller, friskoler, friplejehjem — kan installere solceller i dag. På private vilkår. Uden modregning. Uden selskabsudskillelse. Med OK26-budgetpres og stigende elpriser er det et spor, der er værd at undersøge nu.

Juridisk grundlag — selvejende institutioner kan handle nu

Selvejende institutioner er juridisk selvstændige enheder. De ejer — eller har råderet over — deres egne bygninger, og de træffer selv investeringsbeslutninger inden for vedtægternes rammer.

Det afgørende punkt er bekræftet af Energistyrelsen: selvejende institutioner er ikke omfattet af de selskabsudskillelsesregler, der gælder for kommunale forsyningsselskaber. En selvejende daginstitution, idrætshal eller friskole kan derfor indgå aftale om et solcelleanlæg direkte — uden at kommunen skal oprette et separat selskab, og uden de juridiske forsinkelser det medfører.

Kommunen har fortsat tilsynspligt, og driftsoverenskomsten kan indeholde bestemmelser om bygningsændringer. Men grundreglen er klar: institutionen beslutter selv.

Derfor bør kommunens rolle ikke være godkendelse — men koordinering. Saml de institutioner der vil installere solceller, og skab en effektiv proces på tværs.

Selvejende institutioner er ikke omfattet af selskabsudskillelseskravet. De er selvstændige juridiske personer og kan investere i solcelleanlæg på egne vilkår.

— Baseret på Energistyrelsens FAQ om kommunal solcellelovgivning

Hvilke selvejende institutioner har solcellepotentiale?

De fleste kommuner har et tocifret antal selvejende institutioner under driftsoverenskomst. Typerne varierer, men seks kategorier dækker langt størstedelen.

Dagtilbud og vuggestuer har ofte lavere bygninger med flade tage. Elforbruget er beskedent, men tagarealet kan retfærdiggøre et anlæg — især hvis institutionen betaler egne elregninger.

Friskoler og efterskoler har mellemstore tage og relativt højt elforbrug fra belysning, ventilation og køkken. Bestyrelsen træffer investeringsbeslutninger.

Friplejehjems er store bygninger med høje forbrug: køkken, vaskeri, ventilation og belysning døgnet rundt. Blandt de mest oplagte kandidater.

Idrætshaller har store flade tage og høje elforbrug til belysning og ventilation. Allerede bevist i praksis — se cases nedenfor.

Kulturhuse og medborgerhuse varierer i størrelse. Potentialet afhænger af tagarealet og institutionens driftsmodel.

Specialinstitutioner — botilbud, behandlingshjem, døgninstitutioner — er ofte store bygninger med stabilt, højt elforbrug.

Seks typer selvejende institutioner — alle med solcellepotentiale på private vilkår.

Fælles for alle seks typer: de er selvstændige juridiske enheder, og de kan alle installere solceller på private vilkår — uden at kommunen behøver udskille et selskab.

Ingen modregning — den økonomiske frihed

Modregning er den mekanisme, der reducerer kommunens bloktilskud, når kommunen selv investerer i aktiver der genererer afkast. Det er en af de tungeste bremseklodser for kommunale solcelleprojekter.

Men modregning gælder kun kommunens egne investeringer. Når en selvejende institution investerer i solceller — enten ved direkte køb eller via en leasingaftale — er det institutionens investering, ikke kommunens. Der udløses ikke modregning.

Der er seks konkrete skridt, kommunen kan tage på sine egne bygninger parallelt med de selvejende institutioner. Se hvad kommunen kan gøre lige nu — og parallelt kan de selvejende institutioner allerede handle.

OBS: Kommunen bør sikre, at driftsoverenskomsten ikke utilsigtet begrænser institutionens investeringsret. Gennemgå aftalens bestemmelser om bygningsændringer og vedligeholdelse, før institutionen indgår aftale med en leverandør.

Solceller på selvejende institutioner: to cases fra praksis

Det er ikke teori. Selvejende institutioner installerer allerede solceller rundt om i Danmark.

Randers Idrætshaller: Ulvehøjhallen i Randers er en selvejende idrætshal, der har installeret et 206 kWp solcelleanlæg. Anlægget dækker omkring 80 % af hallens samlede elforbrug. Investeringen blev gennemført på institutionens egne vilkår — uden kommunal selskabsudskillelse og uden modregning.

206 kWp

Randers Idrætshaller — Ulvehøjhallen

80 %

af elforbruget dækket af egne solceller

Magdalene Mariehjemmet: Magdalene Mariehjemmet er et selvejende friplejehjem med solceller, der dækker cirka 50 % af institutionens elforbrug. Driftsomkostningerne er faldet markant — midler der nu går direkte til beboernes kerneydelser.

Begge cases viser det samme mønster: en selvejende institution med et stort tag, et stabilt elforbrug — og en bestyrelse der tog beslutningen.

Hvad bør kommunen gøre nu?

Kommunen behøver ikke lovgive eller investere. Den skal koordinere. Fire konkrete skridt:

Lav en oversigt over selvejende institutioner med store tage. De fleste kommuner har 10–20 under driftsoverenskomst — men sjældent et samlet overblik over tagpotentialet.

Gennemgå driftsoverenskomsterne for investeringsklausuler. Sørg for, at aftalerne ikke utilsigtet blokerer for solcelleinvesteringer.

Brief institutionernes bestyrelser om muligheden. Mange bestyrelser kender ikke det juridiske grundlag — eller ved ikke, at modregning ikke gælder dem.

Invitér en uafhængig rådgiver til at vurdere de mest oplagte bygninger. En samlet vurdering på tværs af institutioner giver stordriftsfordele og bedre priser fra leverandørerne.

Vinduet er åbent nu. Elpriserne er høje, udstyret er billigt, og den juridiske ramme er på plads.

Vil du have tal på netop din bygning?

Vi laver en bygningsanalyse med præcise tal for din virksomhed eller institution — baseret på din faktiske forbrugsprofil og tagforhold. Ingen binding.

Book en analyse →

eller kontakt os på 87 300 303

15+ års erfaring med erhvervssolceller i Danmark.

Ofte stillede spørgsmål om selvejende institutioner solceller

Skal selvejende institutioner have kommunens tilladelse til at installere solceller?

Juridisk nej. En selvejende institution er en selvstændig juridisk person og træffer selv investeringsbeslutninger inden for sine vedtægter. Dog kan driftsoverenskomsten mellem kommunen og institutionen indeholde bestemmelser om bygningsændringer. Kommunen bør derfor gennemgå overenskomsten, så institutionen ved præcis, hvad den kan beslutte selv. I de fleste tilfælde kræver det blot en orientering — ikke en egentlig godkendelse.

Bliver kommunens bloktilskud reduceret, hvis en selvejende institution investerer i solceller?

Nej. Modregning i bloktilskuddet gælder kun kommunens egne investeringer. Når en selvejende institution investerer i solceller — enten via direkte køb eller en leasingaftale — er det institutionens investering, ikke kommunens. Der udløses ikke modregning.

Hvad skete der med L107 og L 10 — og betyder det noget for selvejende institutioner?

L107 bortfaldt med det seneste valg og er ikke genfremsat. I stedet er L 10 vedtaget — det fjerner selskabsudskillelseskravet for kommunale bygninger fra 14. september 2026.

For selvejende institutioner ændrer det ingenting: de var aldrig afhængige af hverken L107 eller L 10, fordi selvejende institutioner som selvstændige juridiske enheder aldrig var omfattet af selskabsudskillelseskravet. Selvejende institutioner kan installere solceller på private vilkår i dag — præcis som de altid har kunnet.

Læs mere om Kommuner og Offentlige her.

Indlægget Solceller til selvejende institutioner — den oversete mulighed i jeres kommune blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.

Solceller til kommuner: L 10 er vedtaget. Her er hvad I kan gøre nu.

Maria del Carmen Riccio-Kjærgaard — Fri, 17 Apr 2026 16:03:35 +0000

Når det gælder solceller til kommuner, er jeres program ikke sat på pause. L107 er bortfaldet — men L 10 er vedtaget og selskabsudskillelseskravet forsvinder 14. september 2026. Planen er ikke forkert. Den er bare bagud. Fem konkrete skridt er lovlige i dag, kræver ingen ny lov, og hvert af dem skærer tid af tidsplanen inden EPBD-fristen 31. december 2026. Spørgsmålet er ikke hvad der sker med lovgivningen. Det er hvad I laver i de næste 8–12 uger.

Kort Sagt

L107 bortfaldt den 26. februar. L 10 er vedtaget — selskabsudskillelseskravet bortfalder 14. september 2026.
Det meste af det regulatoriske billede er uændret. EPBD-fristen 29. maj er passeret uden dansk transposition. BR25-solcellekravene (fra 31. december 2026), elafgiften på 0,8 øre/kWh og VE-bonussen fortsætter alle.
Fem skridt er lovlige i dag og kræver ingen ny lovgivning: forprojektering, EPBD-mapping, betinget rammeaftale, selvejende institutioner som pilot, opdatering af styringsdokumenter.
Hvert skridt skærer 6–16 uger af tidsplanen — afgørende inden EPBD-fristen 31. december 2026.
Forskellen mellem de kommuner, der handler nu, og dem der venter, vil være synlig i næste års budget.

Solceller til kommuner: Hvor I faktisk står den 12. juli 2026

L107 bortfaldt ved valgets udskrivelse 26. februar. L 10 er siden vedtaget — det fjerner selskabsudskillelseskravet fra 14. september 2026. EPBD-fristen 29. maj er passeret uden dansk transposition, men bygningsfristerne løber videre. BR25-solcellekravene træder stadig i kraft 31. december 2026. Elafgiften er stadig 0,8 øre/kWh. Planen er ikke forkert — den er bagud.

I fik at vide, at I skulle planlægge efter 1. maj 2026. I har sandsynligvis skrevet datoen ind i mindst ét budgetdokument, én klimahandlingsplan og ét udvalgsnotat. Det har jeres kolleger i de fleste af de øvrige 97 kommuner også.

Planen er ikke forkert. Den er bare bagud på tidsplanen — og EPBD-fristen 31. december 2026 tæller ned.

Hvad skete der med L107 — og hvad er L 10?

Den 26. februar 2026 blev Folketinget opløst. L107 — lovforslaget der skulle have fjernet kravet om selskabsudskillelse for kommunale solceller — bortfaldt i samme øjeblik efter Grundlovens § 15, stk. 2. Det krævede et nyt Folketing og et nyt forslag.

Det skete. L 10 — den nye regerings udgave — er vedtaget. Selskabsudskillelseskravet bortfalder 14. september 2026. Kommuner kan fra den dato investere direkte i solceller på egne bygninger uden at oprette et separat selskab.

Den juridiske flaskehals, der holdt mange kommunale solcelleprogrammer tilbage, har nu en known ikrafttrædelsesdato. 14. september 2026 er 8–12 ugers leveringstid fra nu.

Hvad er uændret?

Det er, hvad overskrifterne siger. Her er dog, hvad overskrifterne ikke siger: resten af det regulatoriske billede er uændret. EPBD-fristen 29. maj er passeret uden dansk transposition — men bygningsfristerne løber videre. BR25’s solcellekrav træder stadig i kraft 31. december 2026. Elafgiften er stadig 0,8 øre/kWh indtil 31. december 2027. VE-bonussen udbetaler stadig 200 mio. kr. om året. Selskabsudskillelse er stadig en lovlig vej frem til 14. september 2026. Leasing er stadig en lovlig vej. Jeres eksisterende solcelleselskab, hvis I har et, fungerer præcis som det altid har gjort.

Så det rigtige spørgsmål er ikke “hvornår kommer L107 tilbage?” — det er allerede afløst af L 10. Det rigtige spørgsmål er “hvad er det mest produktive, vi kan lave i ugerne frem mod 14. september og 31. december?”.

Her er fem svar. Alle fem er lovlige under de nuværende regler. Ingen af dem venter på en dato. Og alle fem gør jer hurtigere, når selskabsudskillelseskravet bortfalder.

Kort Sagt

Forprojektér porteføljen — det vigtigste skridt for solceller til kommuner

De længste leveringstider i et kommunalt solcelleprojekt er ikke panelerne eller inverterne — det er de statiske belastningsanalyser, netforbindelsesstudier og tagtilstandsrapporter. Alle kan bestilles i dag. Ingen særlig lovgivning kræves. Med L 10 vedtaget begynder kommunerne nu at handle — dem der allerede har analyserne klar, starter byggeri, mens de andre booker ingeniører.

De længste leveringstider i et kommunalt solcelleprojekt er ikke panelerne eller inverterne. Det er derimod de statiske belastningsanalyser, netforbindelsesstudier og tagtilstandsrapporter, der skal være færdige, før I overhovedet kan sætte et design i gang.

Alle disse analyser kan I bestille i dag. De kræver ingen særlig lovgivning. De kræver heller ikke et særskilt selskab. De hører under jeres ejendomsforvaltningsbudget som bygningsdrift. Samtidig producerer de dokumentation, I skal bruge under enhver fremtidig investeringsstruktur — uanset om det er direkte ejerskab, et selskab, et selvejende-pilotprojekt eller leasing.

Med L 10 vedtaget og EPBD-fristen 31. december 2026 tæller ned, begynder kommunerne nu at bestille analyserne. De kommuner, der allerede har dem klar, starter byggeri, mens de andre stadig booker ingeniører.

Handling denne uge: Identificér de 3–10 bygninger i porteføljen med det højeste solcellepotentiale. Bestil statiske belastningsanalyser, tagtilstandsrapporter og netforbindelsesstudier på disse bygninger. Betragt det som en ejendomsforvaltningsopgave, ikke som et solcelleudbud.

Kort Sagt

Er jeres portefølje klar til at gå i byggeri den dag, L107 vender tilbage? Eller starter I stadig med at booke ingeniører?

Vi hjælper gerne med at identificere de 3–10 bygninger i jeres portefølje, der skal prioriteres først.

eller bare ring på 87 30 03 03

EPBD-tagstørrelsen: Hvad de betyder for solceller til kommuner

EU’s EPBD-implementeringsfrist 29. maj 2026 er passeret uden dansk transposition. Bygningsfristerne løber videre uanset. BR25 pålægger progressive solcellekrav på fire datoer frem mod 2030. Første tærskel — offentlige bygninger over 250 m² — binder 31. december 2026. Mapping af jeres portefølje er en skrivebordsøvelse. Den er desuden uundgåelig.

Transpositionsfristen for det reviderede EU-EPBD var 29. maj 2026. Danmark nåede den ikke. Bygningsfristerne løber uanset — de er forankret i direktivet, ikke i dansk implementering. De påvirkes ikke af L107, ikke af L 10 og ikke af, hvem der sidder i regeringen.

BR25 — det danske bygningsreglement — er det køretøj, Danmark implementerer EPBD gennem. Det pålægger progressive solcellekrav til offentlige og private bygninger på fire datoer mellem 31. december 2026 og 31. december 2030. Den første tærskel — offentlige bygninger over 250 m² — binder ved årets udgang.

At mappe jeres portefølje mod disse fire tærskler er en skrivebordsopgave. Det kræver en facility manager, en planlægger og måske en dag med en rådgiver. Outputtet er en enkelt liste: bygning, størrelse, EPBD-dato, hvad den udløser.

Hvad giver EPBD-listen jer?

Den liste er udgangspunktet for enhver efterfølgende beslutning. Den fortæller jer, hvilke bygninger der skal have solceller til kommuner uanset hvad der sker i Christiansborg. Den fortæller jer desuden, hvilke renoveringer i jeres eksisterende anlægsbudget der bliver til compliance-events. Og den giver jer et troværdigt svar på det spørgsmål, der bliver stillet i enhver budgetforhandling de næste tre år: hvor meget kommer EPBD til at koste denne kommune?

Handling denne uge: Træk en bygning-for-bygning liste af jeres offentlige bygningsmasse, sorteret efter kvadratmeter, med renoveringsplan noteret. Vi kan køre EPBD-tagstørrelsens analysen for jer.

Kort Sagt

Indgå rammeaftaler med betinget aktivering

Dansk udbudsret tillader rammeaftaler med betinget aktivering — udbud nu, træk når L 10 træder i kraft 14. september 2026. Det låser priser og kapacitet, inden alle kommuner er på markedet samtidigt. Udbudsforløbet — typisk 4–8 måneder — flyttes ud af kritisk vej. Den konkrete konstruktion skal dog valideres af jeres juridiske rådgivere mod jeres udbudsregler.

Dette er den mindst brugte mulighed — og den stærkeste.

Under dansk udbudsret kan I gennemføre et udbud og indgå en rammeaftale i dag, hvis aktivering er betinget af en specifik juridisk begivenhed. Det kan for eksempel være ikrafttrædelsen af L 10 den 14. september 2026. Udbuddet er reelt, scoringen er reel, kontrakten er reel. Det eneste, der ikke er reelt endnu, er selve trækket på rammen, som først udløses, når betingelsen er opfyldt.

Flere større kommuner har brugt varianter af den her konstruktion på andre regulerede områder — herunder affald, transport og varme. Jeres juridiske rådgivere kan bekræfte den konkrete konstruktion, der fungerer under jeres udbudsregler.

Hvad får I ud af en betinget rammeaftale?

Det, I får, er to ting. For det første: I låser priser og kapacitet til dagens marked frem for markedet fra 14. september, når L 10 træder i kraft og alle kommuner starter samtidigt. For det andet: I flytter udbudsforløbet — typisk 4–8 måneder — ud af den kritiske vej. Når L 10 træder i kraft 14. september 2026, trækker I på rammen og går i byggeri med det samme. Den her tilgang er derfor særlig relevant for kommuner, der planlægger solceller til kommuner i større skala.

Dette er et udbudsdesign, vi har set fungere, men den konkrete rammeaftalekonstruktion skal valideres af jeres juridiske rådgiver mod jeres udbudsregler, før I forpligter jer. Vi deltager gerne i den samtale.

Kort Sagt

Pilotér med selvejende institutioner — solceller til kommuner uden selskabskrav

Selvejende institutioner — friskoler, fondsejede kulturhuse, fondsejede plejehjem — er ikke omfattet af kravet om selskabsudskillelse i elforsyningslovens § 4, stk. 1. Bekræftet af Energistyrelsen. De kan eje og drive solceller direkte, i dag, uden selskab. Selvejende status er dog ikke ensartet — individuel juridisk gennemgang kræves institution-for-institution.

Dette er den mest misforståede mulighed i det nuværende billede — og den får derfor sit eget blogindlæg (udgives om to uger). Her er den korte version.

Energistyrelsen har bekræftet, at selvejende institutioner — friskoler, mange fondsejede kulturhuse, fondsejede plejehjem — ikke er omfattet af kravet om selskabsudskillelse i elforsyningslovens § 4, stk. 1. Energistyrelsens formulering: “Selvejende institutioner er ikke omfattet af reglerne om kommunal selskabsudskillelse, da kommunen ikke ejer den selvejende institution.” De ligger uden for den kommunale regnskabsperimeter, som selskabsudskillelseskravet er designet til at løse — og som L 10 nu fjerner for kommunale bygninger. De kan derfor eje og drive solceller direkte, i dag, uden selskab.

For de fleste kommuner betyder det konkret, at én til tre bygninger i porteføljen allerede står på en vej, der slet ikke kræver selskabsudskillelse. I kan pilotere en direkte ejerskabsmodel på disse bygninger nu, lære driften at kende før opskalering og have en reel reference klar, inden L 10 træder i kraft 14. september 2026.

Læs vores blog om Selvejende Institutioner solceller.

Vigtigt forbehold om selvejende institutioner

Selvejende status er ikke ensartet. Hver institution skal vurderes individuelt — fundats, governance, den konkrete relation til kommunen. En kommunalt finansieret, men fondsejet institution kan stadig være fanget af indirekte regler. Vi anbefaler derfor kraftigt juridisk gennemgang på institution-for-institution basis, før der bliver givet nogen offentlig tilkendegivelse. Vi hjælper gerne med at identificere kandidater; jeres juridiske rådgivere bekræfter scopet.

Kort Sagt

Opdatér jeres interne styringsdokumenter

Hver klimahandlingsplan, budgetnotat og udvalgsbriefing skrevet mellem oktober 2025 og februar 2026 refererer til 1. maj 2026. De er alle forældede nu. At lade dem stå urørte skaber en politisk risiko — et byrådsmedlem eller en journalist kan bruge den forældede dato mod forvaltningen. Det er dog enkelt at fikse på et enkelt møde.

Hver eneste klimahandlingsplan, budgetnotat og politiske udvalgsbriefing, der er skrevet mellem oktober 2025 og februar 2026, refererer til 1. maj 2026. De er alle forældede nu — ikke forkerte i intention, men forkerte i den konkrete dato, der forpligter kommunen.

At lade dem stå urørte skaber en politisk risiko, der er fuldt ud undgåelig. Et byrådsmedlem, en journalist eller en budgetmodstander kan trække 1. maj-referencen ud af ethvert af dokumenterne. De kan derefter bruge den til at argumentere for, at forvaltningens information er forældet. At opdatere dokumenterne er derimod en enkelt-mødes øvelse, der fjerner risikoen fuldstændigt.

Dokumenterne er desuden det sted, hvor jeres overordnede strategi for solceller til kommuner er forankret. Når de er opdaterede, er fundamentet klar til at aktivere de øvrige fire skridt med det samme.

Handling denne uge: Træk hvert dokument i jeres system, der refererer til 1. maj 2026 eller L107. Erstat forældede datoer og lovhenvisninger med de bekræftede: L107 bortfaldt 26. februar 2026; L 10 er vedtaget og fjerner selskabsudskillelseskravet fra 14. september 2026; EPBD-fristen for offentlige bygninger >250 m² er 31. december 2026. Få dokumenterne genbehandlet på næste byråds- eller udvalgsmøde.

Kort Sagt

Den ærlige opsummering

De fem skridt er ikke forberedelse til L 10 — de er det konkrete arbejde L 10 åbner op for. Selskabsudskillelseskravet bortfalder 14. september 2026. Det er rammen. Nu handler det om, hvem der er klar til at bruge den.

Alle fem er den slags arbejde, der alligevel ville have stået på jeres tidsplan. At have startet dem nu betyder, at jeres kommune er 6–16 uger foran dem, der begynder at handle den 14. september. Det gælder uanset hvilken model for solceller til kommuner I ender med at vælge.

Forskellen mellem de kommuner, der bruger vinduet, og dem, der ikke gør, vil være synlig i næste års budget.

Forskellen mellem de kommuner, der bruger vinduet, og dem der ikke gør, vil være synlig i næste års budget

— Risskov Teknik og Solar

Sådan arbejder vi med kommuner

Risskov Teknik & Solar er en ingeniørpartner — ikke en juridisk rådgiver. Vi læser det regulatoriske billede som ét samlet system — L 10, EPBD, BR25, VE-bonus, elafgift — og vi fortæller jer, hvad det betyder for netop jeres portefølje. Vi projekterer, installerer og overvåger med Epicore, vores egen AI-platform. Én kontaktperson fra første samtale til sidste inspektion.

Vil I have en 30-minutters samtale om, hvilke af de fem skridt der passer til jeres kommune, kan I booke den i mail@risskovteknik.dk eller bare ring til 87 300 303.

Vi har leveret solcelleprojekter til Aarhus kommuner siden 2017.

Læs mere om Kommuner og Offentlige her.

Vil du have tal på netop din bygning?

Vi laver en bygningsanalyse med præcise tal for din virksomhed eller institution — baseret på din faktiske forbrugsprofil og tagforhold.
Helt uforpligtende.

Book en analyse →

eller kontakt os på 87 300 303

15+ års erfaring med erhvervssolceller i Danmark.

FAQ — L 10, EPBD og solceller til kommuner

Hvad er L 10, og hvad ændrer det?

L 10 er vedtaget og fjerner selskabsudskillelseskravet for kommunale bygninger fra 14. september 2026. Kommuner behøver fra den dato ikke længere etablere et særskilt selskab for at eje og drive solceller direkte. Det er den reform L107 sigtede mod — nu vedtaget og med en bekræftet dato: 14. september 2026.

Kan vi stadig planlægge efter 1. maj 2026?

Nej. 1. maj 2026 er ikke længere en mulig ikrafttrædelsesdato. Enhver finansiel model, governance-dokument eller udvalgsbriefing, der forudsætter 1. maj, bør opdateres. L 10 er vedtaget med ikrafttrædelse 14. september 2026 — brug den dato. Se afsnittet om opdatering af styringsdokumenter for den konkrete håndtering.

Gælder EU's EPBD stadig, selvom Danmark ikke transponerede rettidigt?

Ja. Transpositionsfristen den 29. maj 2026 er passeret uden at Danmark nåede at implementere direktivet. Bygningsfristerne løber videre uanset — de er forankret i direktivet, ikke i dansk implementering. BR25's solcellekrav til offentlige bygninger over 250 m² træder i kraft 31. december 2026 som planlagt. Kommuner bør ikke afvente dansk lovgivning om EPBD — transpositionen kan blive bagudrettet.

Hvad gør vi med vores eksisterende solcelseselskab — skal vi lukke det ned?

Nej. Frem til 14. september 2026 gælder de nuværende regler stadig — selskabsudskillelse gælder, modregning rammer bloktilskuddet. Jeres eksisterende selskab er fortsat den rette ramme for allerede etablerede anlæg. Fra 14. september bortfalder kravet om selskabsudskillelse for nye anlæg — men I behøver ikke afvikle det eksisterende selskab. Det kan fortsætte som driftsramme for den kapacitet, I bygger op nu.

Hvilke selvejende institutioner kan starte solcelleprojekter i dag?

Principielt: friskoler, fondsejede kulturhuse, fondsejede plejehjem og lignende institutioner, der ikke er ejet af kommunen. Bekræftet af Energistyrelsen. I praksis skal hver institution dog vurderes individuelt — fundats, governance, den konkrete relation til kommunen. En kommunalt finansieret, men fondsejet institution kan stadig være fanget af indirekte regler. Vi anbefaler juridisk gennemgang på institution-for-institution basis.

Kan vi lave udbud nu og aktivere rammen den 14. september?

Ja. Dansk udbudsret tillader rammeaftaler med betinget aktivering — udbuddet og kontrakten er reelle, men trækket på rammen aktiveres ved en specifik juridisk begivenhed. Med L 10 vedtaget er den begivenhed nu præcis: ikrafttrædelse 14. september 2026. Det låser priser og kapacitet til dagens marked og flytter det 4–8 måneder lange udbudsforløb ud af kritisk vej. Den konkrete konstruktion skal valideres af jeres juridiske rådgivere mod jeres udbudsregler.

Hvad sker der konkret den 14. september 2026?

L 10 træder i kraft. Fra den dato kan kommuner eje og drive solceller direkte på kommunale bygninger uden at etablere et særskilt selskab. Det er permanent lovgivning — ikke en midlertidig undtagelse. Kommuner, der allerede har et solcelseselskab, kan fortsætte driften; der er ingen pligt til at omlægge. De fem skridt i dette blogindlæg forbereder jer til at handle fra dag ét.

Hvordan påvirker elafgiftens reduktion til 0,8 øre/kWh vores businesscase?

Den svækker "undgået-afgift"-argumentet absolut set — besparelsen per kWh er nu markant mindre end under den historiske sats. Businesscasen for solceller til kommuner hviler derfor nu tungere på den rå elpris, nettariffer og eksportindtægter. Afgiften er bekræftet til 31. december 2027 — fra 1. januar 2028 reverterer den til ca. 60,9 øre/kWh. TCO-modeller bør køre to scenarier: (a) den nedsatte sats holder; (b) den reverterer 1. januar 2028. Et anlæg bygget i 2026–2027 får sin profitabilitet step-ændret den 1. januar 2028.

Indlægget Solceller til kommuner: L 10 er vedtaget. Her er hvad I kan gøre nu. blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.

Elafgift solceller erhverv 2026 – Stadig en god investering?

Maria del Carmen Riccio-Kjærgaard — Tue, 24 Mar 2026 13:46:17 +0000

Elafgift solceller erhverv 2026 – Stadig en god investering?

Del dette indlæg

Det korte svar på spørgsmålet om elafgift solceller erhverv 2026:
Ja — og det har intet med elafgiften at gøre.

Spørgsmålet om elafgift solceller erhverv 2026 fylder mere og mere i vores samtaler med virksomheder — og svaret overrasker mange.

Siden 1. januar 2026 har elafgiften ligget på 0,8 øre/kWh — ned fra 72,7 øre/kWh. Det er en reduktion på over 98%. Og det gælder i hele 2026 og 2027 (SKAT).

Det er en god nyhed for alle, der bruger strøm. Men for erhvervsvirksomheder rejser det et spørgsmål, vi hører oftere og oftere: “Hvis strøm er blevet så billigt, kan det stadig betale sig at investere i solceller?”

For de fleste momspligtige erhvervsvirksomheder ændrer elafgiftsnedsættelsen næsten ingenting. Her forklarer vi hvorfor — og hvad der faktisk afgør, om solceller er den rigtige investering for din virksomhed.

Indhold

Sektion 1 – Elafgiften har aldrig været den største post på din erhvervsregning

Sektion 2 – Det er dimensioneringen, der afgør din solcelle-ROI

Sektion 3 – De fem faktorer, der faktisk styrer din businesscase

Sektion 4 – Mens elafgiften falder, stiger CO₂-afgiften

Sektion 5 – EU’s solkrav rammer dit tag — fra slutningen af 2026

Sektion 6 – Kend dine tal — derefter beslut

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

1. Elafgift solceller erhverv 2026 — hvad betyder det reelt for din regning?

Lad os starte med det vigtigste: Momspligtige virksomheder har altid fået godtgjort elafgiften. Før 2026 betalte du 72,7 øre/kWh og fik det meste retur via momsregnskabet — ned til EU’s minimumssats på 0,4 øre/kWh (Skatteministeriet).

Med den nye sats på 0,8 øre/kWh kan du stadig søge godtgørelse ned til 0,4 øre/kWh. Din nettoomkostning er altså den samme som før: 0,4 øre/kWh. Men i praksis er godtgørelsesbeløbet nu så lille, at det for de fleste virksomheder ikke er administrationen værd at søge det retur. Som PwC skriver: den potentielle besparelse er så lille, at den næppe står mål med det administrative arbejde.

For en virksomhed med et årligt elforbrug på 200.000 kWh er forskellen 200.000 × 0,004 kr. = 800 kr. om året. Det er ikke det, der afgør din energistrategi.

Den reelle fordel for erhverv er likviditetsmæssig: Du slipper for at lægge ud for en høj elafgift og vente på godtgørelsen (BDO). Men din faktiske energiomkostning? Det styres af helt andre faktorer – og de har ikke noget at gøre med elafgiften på solceller erhverv i 2026.

KORT SAGT: Elafgiftsnedsættelsen er primært en fordel for private forbrugere og virksomheder med begrænset momsfradrag. For almindelige momspligtige erhvervsvirksomheder er den direkte besparelse minimal.

2. Det er dimensioneringen, der afgør din ROI på solceller til erhverv

Når vi dimensionerer et anlæg for en erhvervsvirksomhed, starter vi ikke med panelantal. Vi starter med din lastprofil — time for time, dag for dag, gennem alle sæsoner. Forholdet mellem dit anlægs størrelse og dit faktiske forbrugsmønster afgør alt.

Det er her, vi ser den største forskel mellem virksomheder, der får 5 års tilbagebetaling — og dem, der får 9.

Egenforbrugsprocenten er den dominerende variabel. Danmark afregner solcellestrøm via øjebliksafregning (nettoafregning gruppe 3): overskudsproduktion sælges til spotpris, som typisk er langt under den samlede elpris, du sparer ved at forbruge strømmen selv. Et anlæg, der matcher dit dagtimeforbrug præcist, tjener sig selv hjem markant hurtigere end ét, der er overdimensioneret.

Hvad betyder det i praksis?

Her er de typiske egenforbrugsprocenter for erhvervsanlæg i Jylland, baseret på anlægsdata og simuleringsværktøjer:

Virksomhedstype	Typisk dimensionering	Forventet egenforbrug
Produktion (højt dagsforbrug)	PV dækker 25–40% af årsforbrug	>90%
Retail / supermarked (24/7 køl)	PV dækker ~40% af årsforbrug	80–86%
Kontor / erhverv (hverdage, G1-profil)	Afstemt til dagslast, normalt omkring 50%	~60%
Logistik / lager (lavt baseload)	Dimensioneret til minimal dagslat; omkring 40%	81%
Landbrug	Varierer meget, gennemsnit 45%	80%

Kilde: Risskov Teknik og Solar – baseret på vores egne ingeniøranalyser og beregninger fra vores egne projekter de sidste 15 år.

Forskellen mellem 70% og 90% egenforbrug kan betyde 2–3 års forskel i tilbagebetalingstid. Derfor er dimensioneringen vigtigere end panelprisen.

Et sydvendt anlæg nær Aarhus med optimal hældning (~35°) producerer typisk 950–1.050 kWh/kWp/år. Et øst-vest-anlæg (10–15° hældning) producerer ca. 870–935 kWh/kWp/år — men dækker til gengæld et større tagareal og giver en fladere produktionsprofil, der ofte matcher dagslast bedre. Per m² tag kan et Ø-V-anlæg producere 20–25% mere samlet energi end et sydvendt anlæg med samme tagflade.

3. De fem faktorer, der faktisk styrer din businesscase

Ingen af de følgende faktorer påvirkes af elafgift — og det gælder uanset om vi taler solceller til erhverv i 2026 eller 2030.

Spotprisen, nettariffen og din egenforbrugsprocent er præcis de samme i dag som i december 2025. Din solcelle-businesscase er intakt.

Spotprisen på el

— DK1-gennemsnittet lå på ca. 0,53 kr./kWh i 2024 og er steget til ca. 0,60–0,62 kr./kWh i 2025. Hver kWh du selv producerer og forbruger, slipper du for at købe til spotpris plus nettariffer.

Nettariffen

— den samlede nettarif for en typisk erhvervsvirksomhed ligger på 17–43 øre/kWh. Det undgår du ved at producere selv. Bandbredden afspejler forskellen mellem store industrikunder med direkte netadgang og mindre erhverv på lavspændingsnettet. Energinets TSO-tariffer er faldet til 11,5 øre/kWh i 2026 med et loft på ≤12,5 øre/kWh frem til 2029. DSO-distributionstariffen varierer efter netselskab og tilslutningsniveau. (Energinet)

Din egenforbrugsprocent

— som tabellen i sektion 2 viser: det er den variabel, der bestemmer, om du har en god investering eller en fremragende investering. Præcis dimensionering er afgørende.

Salg af overskudsstrøm

— overskudsproduktion sælges til spotpris. Ikke din hovedindtjening, men det bidrager.

Anlæggets kvalitet og levetid

— et korrekt dimensioneret anlæg producerer i 25+ år. Modulpriser nåede historisk lave niveauer i slutningen af 2025 og er steget 15–18% i starten af 2026 — men ligger stadig markant under 2023-niveauer.

Simpelt? Eller for komplekst?

Disse emner har en tendens til at blive komplekse meget hurtigt: solenergi, jura, erhvervsliv – vi er her for at hjælpe, hvis du foretrækker at tale om dem.

eller bare ring på 87 30 03 03

4. Mens elafgiften falder, stiger CO₂-afgiften

Mens diskussionen om elafgift solceller erhverv 2026 fylder meget, overser de fleste denne del af historien.

Fra 1. januar 2025 trådte den grønne skattereform i kraft. Det betyder en markant stigning i CO₂-afgiften på fossile brændsler — og den rammer bredt. Ud af over 420.000 aktive virksomheder i Danmark er under 400 omfattet af EU’s CO₂-kvoteordning. Det svarer til ca. 99,9% af alle danske virksomheder, der ikke er kvoteregulerede — og som derfor rammes direkte af den stigende CO₂-afgift (Energistyrelsen; Danmarks Statistik, Generel Firmastatistik).

CO₂-afgift for ikke-kvoteomfattede virksomheder:

År	Afgift pr. ton CO₂	Lovbestemt brøk	Netto pr. ton CO₂
2025	350 kr.	350/750	~163 kr.
2026	430 kr.	430/750	~246 kr.
2027	510 kr.	510/750	~347 kr.
2028	590 kr.	590/750	~464 kr.
2029	670 kr.	670/750	~598 kr.
2030	750 kr.	750/750	750 kr.

¹ CO₂-afgiftsloven § 9e, stk. 3 (indsat ved Lov nr. 683 af 11. juni 2024) fastsætter den ikke-godtgørelsesberettigede andel som brøker — f.eks. 350/750 i 2025, svarende til en godtgørelse på 53,33%. Satserne er i 2022-priser og stiger 80 kr./ton årligt. De faktiske nominelle beløb indekseres med nettoprisindekset.

Kilder: Aftale om Grøn Skattereform for industri mv., 24. juni 2022 (Finansministeriet). Lovtekst: Retsinformation. Beregninger verificeret mod Skatteministeriet satser og Dansk Revision energiafgifter 2026.

KORT SAGT: Din netto-CO₂-afgift stiger fra ~163 kr./ton i 2025 til 750 kr./ton i 2030 — over 360%. Det er lovbestemt. Det kommer.

Effekten på brændselsregningen er allerede mærkbar.

CO₂-afgiften på naturgas er steget fra 0,442 kr./Nm³ til 1,922 kr./Nm³ mellem 2024 og 2025 — en stigning på 335%. For en typisk ikke-kvoteomfattet produktionsvirksomhed, der bruger 200.000 Nm³ naturgas årligt, var CO₂-afgiftsbelastningen ca. 179.000 kr. i 2025 (efter 53,33% procesgodtgørelse). I 2030, når godtgørelsen er nul, rammer den ca. 384.000 kr./år (Dansk Revision).

Solceller reducerer ikke direkte din CO₂-afgift — den ligger på fossile brændsler. Men for virksomheder, der kombinerer solceller med elektrificering af processer (f.eks. varmepumper i stedet for gaskedler), elimineres CO₂-afgiftseksponeringen på den elektrificerede del helt. Der er ingen CO₂-afgift på elektricitet. Og jo mere af din strøm du selv producerer, jo bedre er økonomien i den omstilling.

5. EU’s solkrav rammer dit tag — fra slutningen af 2026

Uanset hvad der sker med elafgift solceller erhverv 2026 fremover, kommer EU’s bygningskrav. EU’s reviderede bygningsdirektiv (EPBD, Direktiv 2024/1275) trådte i kraft 28. maj 2024. Dansk lovgivning skal implementere direktivet senest 29. maj 2026. Et lovforslag blev offentliggjort på Regelforum.dk den 8. december 2025. Regeringen har signaleret en minimumsimplementering — ingen gold-plating af EU-reglerne (Regelforum.dk; EU-Kommissionen).

Direktivets Artikel 10 stiller krav om installation af solenergianlæg (PV og/eller solvarme) på specifikke bygningskategorier inden faste deadlines. For erhvervsbygninger er de vigtigste:

Senest 31. december 2026:

Alle nye erhvervsbygninger med nytteareal over 250 m² skal have solenergi installeret.

Senest 31. december 2027:

Alle eksisterende erhvervsbygninger over 500 m², når bygningen undergår større renovering, eller når der kræves byggetilladelse til tagarbejde, facaderenovering eller installation af teknisk bygningsudstyr (Artikel 10(3)(c), Direktiv 2024/1275).

Kravene gælder hvor det er “teknisk, økonomisk og funktionelt muligt” — men medlemsstaterne skal etablere nationale kriterier for denne vurdering. Den præcise danske implementering afventer den endelige lovgivning inden deadline 29. maj 2026.

Disse krav kommer, uanset hvad elafgiften er.

Spørgsmålet er ikke om du skal handle, men hvornår. Der er en fordel ved at handle nu, mens solceller er en investering — ikke et lovkrav med tilhørende tidspres og højere priser.

6. Elafgift solceller erhverv 2026: kend dine tal — derefter beslut

Debatten om elafgift solceller erhverv 2026 handler mest om det midlertidige — nedsættelsen gælder kun 2026 og 2027. Flere partier taler om at gøre den permanent, men der er ingen garanti. Og det er i virkeligheden underordnet.

De faktorer, der afgør din businesscase, peger alle i samme retning: Nettarifferne er faldende. CO₂-afgiften stiger med sikkerhed — den er lovbestemt. EPBD-kravene er vedtaget EU-lov. Og modulpriserne, der nåede historisk lave niveauer i slutningen af 2025, er allerede begyndt at stige igen.

Hvert år du venter, er et år med tabt produktion fra dit tag.

Et solcelleanlæg producerer strøm i 25+ år. Tilbagebetalingstiden for erhverv ligger typisk på 5–8 år ved direkte investering — afhængig af forbrug, tagforhold, egenforbrugsprocent og anlægsstørrelse. For industrivirksomheder med høj egenforbrugsprocent kan den ligge på 5–6 år. Med tagleasing er økonomien positiv fra dag ét.

Vi er ikke interesserede i at oversælge. Vi lever af, at vores kunder er tilfredse med deres investering — også om 10 år. Vores tilgang er enkel: Vi analyserer dit tag, din lastprofil og dit forbrugsmønster. Vi dimensionerer et anlæg, der matcher dit faktiske behov — ikke det størst mulige. Og vi viser dig tallene, så du kan tage beslutningen på fakta.

Vil du have et konkret svar på hvad elafgift solceller erhverv 2026 betyder for netop din virksomhed?

Vi laver en bygningsanalyse med præcise tal for din virksomhed — baseret på din faktiske forbrugsprofil og tagforhold. Ingen binding.

eller kontakt os på 87 30 03 03

Ofte stillede spørgsmål om elafgift, solceller og erhverv

Her er de mest stillede spørgsmål vi modtager om elafgift solceller erhverv 2026.

Elafgift solceller erhverv 2026 — ofte stillede spørgsmål

Påvirker den nye elafgift min solcelle-businesscase som erhvervsvirksomhed?

Påvirker den nye elafgift min solcelle-businesscase som erhvervsvirksomhed? +

Nej. Momspligtige virksomheder har altid fået godtgjort elafgiften ned til EU's minimumssats. Din nettoomkostning var 0,4 øre/kWh før 2026 — og er det stadig.

De faktorer, der afgør din solcelle-ROI, er spotprisen, nettariffen, din egenforbrugsprocent og anlæggets dimensionering.

Hvad er egenforbrugsprocent — og hvorfor er den vigtig for solceller i erhverv?

Hvad er egenforbrugsprocent — og hvorfor er den vigtig for solceller i erhverv? +

Egenforbrugsprocenten angiver, hvor stor en del af din solcelleproduktion du forbruger selv. Jo højere egenforbrug, jo mere undgår du at købe strøm til spotpris plus nettariffer.

Forskellen mellem 70% og 90% egenforbrug kan betyde 2–3 års forskel i tilbagebetalingstid.

Hvornår skal min erhvervsbygning have solceller ifølge EU-reglerne?

Hvornår skal min erhvervsbygning have solceller ifølge EU-reglerne? +

EU's bygningsdirektiv (EPBD) kræver solenergi på nye erhvervsbygninger over 250 m² fra 31. december 2026. Eksisterende bygninger over 500 m² rammes fra 31. december 2027 ved større renovering.

Danmark skal implementere reglerne senest 29. maj 2026.

Stiger CO₂-afgiften i de kommende år?

Stiger CO₂-afgiften i de kommende år? +

Ja. Den grønne skattereform hæver netto-CO₂-afgiften fra ~163 kr./ton i 2025 til 750 kr./ton i 2030 for ikke-kvoteomfattede virksomheder. Stigningen er lovbestemt og rammer ca. 99,9% af alle danske virksomheder.

Hvad koster en typisk erhvervsinstallation i 2026 — og hvad er det reelle afkast?

Hvad koster en typisk erhvervsinstallation i 2026 — og hvad er det reelle afkast? +

En typisk erhvervsinstallation på 100 kWp koster i størrelsesordenen DKK 550.000–750.000 ex. moms, afhængig af tagtype, adgangsforhold og tilslutning. Et sådant anlæg producerer ca. 90.000–100.000 kWh/år i Jylland ved optimal orientering.

Ved en all-in elpris på ca. 1,10–1,30 kr./kWh og en egenforbrugsprocent på 80–85% giver det en årlig besparelse på DKK 85.000–110.000 — svarende til en simpel tilbagebetalingstid på ca. 5,5–7,5 år.

Forudsætninger: DK1-spotpris 0,55–0,65 kr./kWh, nettarif 20–35 øre/kWh, lineær moduldegradation 0,4%/år, ingen batterilagring. Din faktiske businesscase afhænger af din lastprofil, tagforhold og anlægsstørrelse.

Kan batterilagring forbedre min egenforbrugsprocent?

Kan batterilagring forbedre min egenforbrugsprocent? +

Ja. Batterilagring (BESS) bag måleren kan typisk løfte egenforbrugsprocenten med 10–20 procentpoint for virksomheder med uens dag/nat-forbrug. En virksomhed, der uden batteri opnår 70% egenforbrug, kan med et korrekt dimensioneret batteri nå 85–90%.

For virksomheder med allerede høj egenforbrugsprocent (85%+) er den marginale gevinst ved batterilagring mindre — og investeringen skal vejes mod den ekstra kapitalomkostning.

Vi ser batterilagring som en Phase 2-mulighed: Først dimensioneres solcelleanlægget til at matche din dagslast. Når anlægget er i drift, kan batterilagring vurderes på et oplyst grundlag.

Er EU's solkrav allerede gældende dansk lov?

Er EU's solkrav allerede gældende dansk lov? +

Ikke endnu — men det er EU-vedtaget lov, som Danmark er forpligtet til at implementere. EU's reviderede bygningsdirektiv (EPBD, Direktiv 2024/1275) blev vedtaget i maj 2024. Danmark skal implementere det senest 29. maj 2026.

De præcise danske regler — herunder undtagelseskriterier og sanktioner — er endnu ikke fastlagt. Men selve forpligtelsen er vedtaget, og tidslinjerne følger direkte af direktivteksten.

Vores anbefaling: Vent ikke på den endelige danske lovtekst. Virksomheder, der handler nu, investerer på markedsvilkår. Virksomheder, der venter, risikerer at handle under tidspres og med højere priser.

Hvad sker der med min businesscase, hvis elprisen falder — eller markedet ændrer sig igen?

Hvad sker der med min businesscase, hvis elprisen falder — eller markedet ændrer sig igen? +

Det er et relevant spørgsmål. Spotprisen kan falde i takt med øget vedvarende kapacitet — men spotprisen er kun én komponent i din samlede elpris. Nettarifferne udgør 17–43 øre/kWh og er uafhængige af spotprisen. CO₂-afgiften stiger lovbestemt til 750 kr./ton i 2030. EPBD-kravene skaber en regulatorisk bundgrænse.

Selv i et scenario med 20% lavere spotpriser forbliver tilbagebetalingstiden for de fleste erhvervsanlæg under 9 år — og anlægget producerer i 25+ år.

Det, der faktisk ændrer sig, er modulpriser (op 15–18% i starten af 2026) og installationskapacitet. At vente er også en beslutning — og den har en pris.

Har I eksempler fra lignende virksomheder?

Har I eksempler fra lignende virksomheder? +

Fødevareproduktion, Jylland — 180 kWp på fladt tag (øst-vest). Egenforbrug: 87%. Tilbagebetalingstid: 5,8 år.

Logistikvirksomhed, Østjylland — 120 kWp. Egenforbrug: 68%. Tilbagebetalingstid: 7,2 år. Phase 2-vurdering af batterilagring pågår.

Industriel produktion, Midtjylland — 250 kWp. Egenforbrug: 91%. Tilbagebetalingstid: 5,3 år.

Disse tal er baseret på faktisk driftsdata. Din virksomhed er unik — kontakt os for en analyse baseret på dine faktiske forhold.

Hvad er tagleasing?

Hvad er tagleasing? +

Tagleasing er det kommercielle udtryk, der i dag bruges til at angive, at et solcelleanlæg er et separat element end den bygning, det er monteret på. Det aktiverer leasing af solcelleanlæg i erhvervsbygninger.

→ Læs vores blog for yderligere oplysninger på tagleasing

Indlægget Elafgift solceller erhverv 2026 – Stadig en god investering? blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.

Hvad er AI? (og hvorfor din termostat nok ikke er det)

Mathias Slemming — Thu, 12 Feb 2026 09:35:21 +0000

Hvad er AI? (og hvorfor din termostat nok ikke er det)

Del dette indlæg

Hvad er AI eller kunstig intelligens?

Vi købte lige en AI-styret termostat. Den blev solgt som kunstig intelligens.

Den kostede 40% mere end den almindelige. Reklamerne lovede intelligent temperaturoptimering, adaptiv læring, og avanceret komfortstyring.

Gæt hvad den gør?

Præcis det samme som termostater har gjort i 20 år. Hvis temperaturen falder under 20 grader, tænder varmen. Over 22 grader? Den slukker igen.

Men nu hedder det kunstig intelligens.

Når alt er AI, er ingenting AI

AI. To bogstaver, som dukker op overalt. I nyhederne, i software, i biler, i køleskabe. Men selvom ordet bruges konstant, er det langt fra sikkert, at vi alle mener det samme.

For nogle er AI (eller kunstig intelligens) avancerede systemer, der lærer af data og tilpasser sig over tid. For andre er det enhver form for automatisering, der virker bare en smule smartere end før.

Og netop dér begynder problemet.

Fordi hvis producenten af din kaffemaskine, din termostat og din elpære alle kan kalde deres produkter for “AI” – hvad betyder ordet så egentlig?

Forskellen mellem smart og kunstig intelligens

Lad os tage et konkret eksempel.

Et energisystem i et boligkvarter, der løbende indsamler data om vejr, energipriser og forbrugsmønstre. Det lærer, hvornår det bedst kan lagre energi, hvornår det skal fordele den, og hvordan belastningen på elnettet reduceres. Det tilpasser sig konstant til nye forhold.

Det er AI. Machine Learning, specifikt.

Din termostat derhjemme? Den følger bare regler. Faste instruktioner. Ingen læring. Ingen tilpasning.

Begge kan teknisk set kaldes AI ifølge nogle definitioner. Men er de virkelig det samme?

Tre spørgsmål der afslører ægte kunstig intelligens

Næste gang nogen sælger dig et “AI-produkt” (kunstig intelligens), prøv at spørge:

Hvad gør det her til AI?

Lærer det faktisk af nye data?

Hvad kan det ikke?

Forvent ikke et klart svar første gang. Svaret vil ofte være vagt – automatisk, smart, Machine Learning. Grav dybere.

Eller følger det bare regler, som nogen programmerede for ti år siden?

Her afslører du forskellen mellem hype og funktionalitet.

Problemet er ikke AI. Problemet er, at AI er blevet et buzzword – præcis som “moderne”, “intelligent” og “high-tech” før det.

Og vi køber ind på det.

Vi betaler premium for etiketten, ikke for teknologien. Vi tror, at et fancy ord automatisk giver mere værdi for pengene.

Måske er vi selv en del af problemet.

Så hvad nu?

Vi har skrevet en dybdegående artikel om, hvad AI egentlig er – og vigtigst af alt, hvad det ikke er. Den forklarer forskellen mellem Machine Learning og regelbaserede systemer. Den giver dig værktøjerne til at skelne mellem reel innovation og ompakket automatisering.

Fordi hvis du har brug for en termostat, så køb en termostat.

Lad ikke nogen overbevise dig om at betale for “det intelligente temperaturoptimeringsystem.”

Læs den fulde artikel på epicore.dk og lær at stille de rigtige spørgsmål, før du køber dit næste “AI-produkt”.

Indtil da,

Vær kritisk. Stil spørgsmål.

Og husk – AI er ikke magi. Det er matematik, data og nogle gange bare smart markedsføring.

Vores løsninger er måske ikke de bedste – men, ihvertfald de mest ærlige.

Hvad kan du miste ved at høre fra dem der lavede det? Læs mere om vores AI.

Ofte stillede spørgsmål om kunstig intelligens

Hvad er kunstig intelligens egentlig?

EU Circular Economy Act 2026

Maria del Carmen Riccio-Kjærgaard — Wed, 28 Jan 2026 15:35:31 +0000

EU Circular Economy Act 2026

Del dette indlæg

The EU’s new Circular Economy Act rocks!

The European Union’s new circular economy regulations, set to be adopted in 2026 as part of the Clean Industrial Deal, will profoundly reshape the solar energy sector in Denmark.

It may sound like a lot of big words and concepts, but at its core this is a strong call for more transparency — and that is something we fully support.

The Circular Economy Act will require companies in the solar sector to take greater responsibility for recycling and reusing materials such as solar panels and batteries once they reach end‑of‑life.

Download our views and conclusions and learn why this Act matters.

If you want to know more about our conclusions – write us to dpr@risskovteknik.dk. We are happy to get your contribution to an even more sustainable solar business!

Indlægget EU Circular Economy Act 2026 blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.

Den nye forventning: Se din CO₂ besparelse tydeligt og nem

Maria del Carmen Riccio-Kjærgaard — Tue, 20 Jan 2026 16:52:52 +0000

Den nye forventning: Se din CO₂ besparelse tydeligt og nem

Del dette indlæg

Den nye forventning: At kunne se sin CO₂ besparelser tydeligt og nem

I vores tidligere afsnit har vi udforsket:

I 2026 handler solenergi ikke længere kun om at producere grøn strøm. Både private og virksomheder forventer noget mere: en enkel, nem, menneskelig måde at forstå klimaeffekten af deres solcelleanlæg.

De fleste ved godt, at deres anlæg reducerer CO₂. De har måske set tal som 1.200 kg CO₂ sparet om året — men hvad betyder det egentlig i en dansk hverdag?

Her opstår der ofte en afstand mellem tal og virkelighed. Tallene er rigtige, men svære at huske og endnu sværere at forklare. Og det er en skam, for CO₂ besparelser er noget, man bør kunne tale om — med familien, kolleger eller sine børn.

Epicore lukker det hul til at se din CO₂ besparelse.

Epicore gør CO₂‑undgåelse visuel, intuitiv og let at forstå — uden tekniske forklaringer eller komplicerede grafer.

Ved at oversætte CO₂‑tal til velkendte, danske sammenligninger bliver din klimaeffekt noget, du kan se, forklare og være stolt af.

Epicore bliver broen mellem dit solcelleanlæg og din forståelse af, hvad du bidrager med. Og det er præcis det, solcelleejere forventer i dag: klarhed, nærhed og en følelse af reel betydning.

Men vi prøver ikke at overbevise dig om at bruge Epicore. Brug bare den form for AI, du stoler på og kan lide. Budskabet er dette: kend dine tal, del dem, vis dem – den grønne omstilling ligger i alles hænder nu.

Del 1: At gøre CO₂ besparelse visuelle og lette at huske

AI‑drevne overvågningssystemer kan i dag omdanne komplekse CO₂‑tal til hverdagsreferencer, der giver mening med det samme. I stedet for kun at vise tal, oversætter de dine besparelser til velkendte danske billeder.

Dyr som målestok — fordi de er en del af dansk kultur

Med CO₂‑ækvivalenter (CO₂e) kan dine årlige besparelser sammenlignes med udledningen fra:

Grise — ca. 100 kg CO₂e om året
Køer — ca. 5.000 kg CO₂e om året
Kyllinger — ca. 30 kg CO₂e om året

Pludselig bliver 1.200 kg CO₂ til:

12 grise
40 kyllinger
en fjerdedel af en ko

Det er billeder, der sætter sig fast — og som gør det let at forklare din klimaeffekt.

Fra kWh til CO₂ besparelse: fordelen ved Epicore

Epicore er vores helt egen, og det er derfor, vi foreslår det. Du kan dog bruge vores forslag her til at tjekke med enhver anden AI efter eget valg.

For at forstå dine CO₂ besparelse skal du først kende dine tal. Hvis du allerede overvåger din produktion, har du fundamentet. Men hvis du ikke er helt sikker på, hvor meget ren energi dine solcelleanlæg producerer, står vores Epicore team klar til at hjælpe dig.

Vi kan onboarde dig på Epicore – vores AI drevne platform udviklet af software og solcelleeksperter med over 15 års erfaring. Epicore viser dig ikke bare data; den arbejder aktivt for dig gennem en unik sharing savings model.

Epicore kan ikke gøre det nemmere

Du har ikke kun live-data om dit solcelleanlæg, men også om dit bidrag til vores verden. Nederst på hovedskærmen kan du se, hvad dit solcelleanlæg opnår i form af CO2-besparelser, sparede træer og mindre kulforbrug.

Hverdagsdanske aktiviteter — fordi de føles virkelige

Dine CO₂ besparelser kan også vises i forhold til:

Bilkørsel — en gennemsnitlig bil udleder ca. 1.000 kg CO₂ om året
Indenrigsflyvning — en tur/retur København–Aarhus udleder ca. 752 kg CO₂ pr. passager

Det betyder, at 1.200 kg CO₂ sparet svarer til:

mere end én bil taget af vejen i et helt år
ca. halvanden undgået indenrigsflyvning

Når CO₂‑besparelser udtrykkes på denne måde, bliver de både mindeværdige og delbare.

Del 2: Hvorfor klare CO₂ indsigter betyder noget for både private og erhverv

Når CO₂ besparelser bliver noget, man kan visualisere, bliver solenergi mere end en teknisk installation — det bliver en fortælling.

For private solcelleejere

Klare CO₂‑indsigter skaber stolthed og nærhed. Det bliver lettere at forklare børnene, hvorfor solenergi betyder noget. Det bliver sjovere at dele sin indsats med naboer. Og det bliver mere motiverende at følge anlæggets udvikling.

Når du kan sige:
“Vores anlæg sparer det samme som 12 grise eller mere end én bil om året,” bliver klimaindsatsen konkret.

For virksomheder

For erhvervskunder styrker visuelle CO₂ indsigter både kommunikation og rapportering. Det bliver lettere at:

forklare medarbejdere, hvorfor man investerer i solenergi
vise kunder og partnere, at man tager ansvar
tilføje relaterbare eksempler til ESG‑dokumentation
forbinde solproduktion med reel, forståelig klimaeffekt

Når en virksomhed kan sige: “Vores anlæg undgår det samme som halvanden indenrigsflyvning pr. medarbejder,” bliver bæredygtighed noget, alle kan forstå.

Find dine egne ord og din egen betydning – vi kan helt sikkert hjælpe dig med at finde CO2 ækvivalensen (skriv til os på info@risskovteknik.dk med din forespørgsel). I dag kan du dog lave din egen research ved hjælp af en form for AI (f.eks. ChatGPT).

Målet er at gøre det opnåeligt, så hvis vi følger vores eksempel, vil en af dine medarbejdere potentielt huske, hvad han/hun bidrager med – eller sparer – i form af CO2, hver gang de rejser.

Det er et stærkt budskab, der også fortæller os, at forandringen ligger i alles hænder.

En fælles oplevelse

Uanset om man er privat eller erhverv, hjælper klare CO₂ indsigter med at skabe forbindelse — til anlægget, til ens egen indsats og til Danmarks grønne omstilling.

Del 3: Din CO₂ besparelse historie fortjener at blive set — lad os starte dialogen

Når du kan se dine CO₂ besparelse i billeder, der giver mening, bliver din solcelleoplevelse stærkere. Du får ikke bare data — du får en fortælling, du kan dele, bruge og være stolt af.

Moderne AI‑værktøjer gør dette muligt. De hjælper dig med at forstå din klimaeffekt på en enkel, menneskelig måde — og de gør dit solcelleanlæg mere levende.

Hvorfor det er vigtigt at handle nu

2026 er et år, hvor både private og erhverv forventer mere klarhed af deres energiløsninger.
Ikke mere kompleksitet — mere mening.

Når du vælger en solcellepartner, vælger du også den måde, du kommer til at opleve din klimaeffekt på i mange år.

E-mail til mail@epicore.dk.

En af vores ingeniører ringer dig op.

Hvis du allerede har et solcelleanlæg,

men ikke kan visualisere dit anlæg eller flere installationer ét sted, så lad os få dig i gang med Epicore.

Vores AI‑drevne platform hjælper dig netop med det – og med at optimere dit batteriforbrug (hvis du har batterier) samt følge din miljømæssige påvirkning præcist.

Anmod om et tilbud på dit projekt – helt gratis

Gå til vores formular.

Mød vores eksperter og rådgiverer.

Dette var vores sidste del af vores CO2 besparelse serie

Vi håber, du finder den nyttig, måske har ført dig til handling. Vi er her for at hjælpe dig med at skabe din egen arv for vores fremtidige generationer, for vores Danmark, for vores verden.

Tak fordi du læste med.

Dhasu Prasanna

Solar PV Engineer | Sustainable Energy Enthusiast | Power to X | Passionate about Green Transition

Maria Riccio-Kjærgaard

Passionate about Solar Energy | Transformation | Green Energy Solutions

Indlægget Den nye forventning: Se din CO₂ besparelse tydeligt og nem blev først udgivet på Risskov Teknik og Solar.