En 101-guide til solceller-for-begyndere – jeg har lavet researchen så du ikke behøver!
Min kæreste og jeg har længe gået med tanken om at få solceller på vores tag, men grundet
manglende viden om solceller, hvad det kræver og ikke mindst omkostningerne
herved, er vi ikke kommet videre i vores overvejelser.
Først da jeg startede på kontoret hos Risskov Teknik & Solar blev min nysgerrighed for alvor
større og jeg satte mig derfor for at undersøge alt hvad jeg fandt vigtigt at vide inden jeg potentielt skulle investere i et anlæg – og læser du med her, så slipper du for at gøre researchen selv!
Jeg har altså banet mig vej igennem solcelle-junglen og alle de ting jeg satte spørgsmålstegn ved –
og i den forbindelse undersøgt alt der er væsentligt at vide inden beslutningen skal tages.
Vores hus er ikke så stort og vores elforbrug ej heller det største, men vi ønsker stadig at bidrage
til et grønnere Danmark og så ville en lavere elregning da heller ikke skade. 😉
Så med vores relativ lave elforbrug og ikke det største antal af kvadrameter – hvad koster det et
anlæg så? Har vi overhovedet råd? Det afhænger selvfølgelig af firmaet du vælger, størrelsen på dit forbrug, antallet af solceller mm. Med vores forbrug og udgangspunkt ville et solcelleanlæg koste i omegnen af 80.000,- inklusiv service og montering. Hvilket ledte mig til mit næste spørgsmål.
Kan det betale sig og hvor hurtigt vil omkostningerne være dækket ind?
I gennemsnit vil et solcelleanlæg have tjent sig ind efter 7-10 år, alt afhængigt af dit elforbrug,
elprisen og prisen for solcelleanlægget. Den gennemsnitlige levetid for et solcelleanlæg er lang, op til 25-30 år eller mere – altså er det en langsigtet investering!
Eftersom ingen af os havde kendskab til solcelleenergi var vi også nysgerrige på, hvordan solceller egentlig virker og hvad de består af? En solcelle består af grundstoffet silicium, som består af en
lille mængde fosfor – herved dannes et elektrisk felt, hvilket gør at solceller kan producere energi når solen skinner. Simpelt, ikke?
Solceller virker altså kort fortalt ved at omdanne solens lys til elektricitet. Men, har solceller i Danmark så overhovedet nogen ordentlig effekt så sjældent som vi har solskin? Hertil er svaret ja, solcellen har nemlig ikke direkte brug for solens stråler, men blot lyset fra solen. Derfor kan solceller altså også producere strøm på gråvejrsdage, dog i et mindre omfang end hvis solen skinnede direkte.
Taget vores lave elforbug i betragtning, hvad så hvis anlægget producerer mere strøm end vi
skal bruge? Så er det nemlig så smart, at man kan tilkøbe et batteri til sine solceller, således at hvis ikke du kan nå at bruge al strømmen fra dine solceller, så kan du sælge din overskudsstrøm til diverse elselskaber, på den måde går det ikke til spilde, du bidrager til et grønnere Danmark samtidig med at du tjener penge, det må siges at være en win-win. Det eneste minus jeg fandt
ved at investere i et batteri til vores kommende solcelleanlæg er, at prisen på batterier stadig er i den høje ende, så der skal man lige gøre op med sig selv – eller måske spørge en rådgiver, om det kan betale sig at købe et.
Mit næste spørgsmål lød på hvorvidt vi må installere solceller på vores tag, hvor skal de
placeres og kan vores tag mon bære dem?
De fleste steder i Danmark er det tilladt at installere solceller på tagene, men det kan være en god ide, at kigge sin lokalplan igennem først, så man ikke efterfølgende risikere at få en træls overraskelse. Der er forskellige muligheder for placering af panelerne. I min research lærte jeg, at de fleste anbefaler at vinkle panelerne mod syd, såfremt det er muligt. Vores tag har dog ikke nogen sydvendt tagflade, så hos os skal de placeres mod øst og vest. Vi har ikke nogen børn, men er tidligt hjemme fra arbejde hver dag og jeg fandt derfor ud af at, det giver bedst mening at placere flest paneler mod vest som så producere strøm til os når vi er hjemme om eftermiddagen. Vores
tag er med eternit og er måske ved at være gamle, men pladerne de fejler egentlig ikke noget, vi var dog lidt nervøse for om taget ville kunne bære den ekstra vægt fra anlægget, og det svar jeg fandt alle steder var, at et solcelleanlæg ikke vejer ret meget og at det ikke er tagstenene eller pladerne
som bære det, men tagkonstruktionen og at vi derfor ikke skulle være nervøse
for at taget ikke kunne bære det.
Måske du ligesom jeg allerede er blevet meget klogere på solceller? Jeg har
både undersøgt på nettet men selvfølgelig også gjort god brug af at stille mine
solcelle-kyndige kollegaer (MANGE) spørgsmål 😉