7 myter og én sandhed om solenergi

7 myter og en sandhed om solenergi

7 myter og én sandhed om solenergi

Solenergi er en ren og vedvarende energikilde, der forsat bliver mere populær blandt husholdninger og virksomheder i Danmark. Med det stigende fokus på bæredygtighed og energibesparelser er solcelleanlæg blevet en attraktiv løsning for mange. Dog findes der stadig mange myter og misforståelser om solenergi, som holder nogle tilbage fra at investere i den forureningsfri energi. Nogle er bekymrede over prisen, mens andre tvivler på, om solenergi kan fungere i Danmarks klima. I denne artikel afkræfter vi de 7 mest almindelige myter om solenergi og viser, at vi danskere kan stole på solen. 

Myte 1: Solceller er for dyre 

Virkelighed: Selvom solceller kan have en høj startomkostning, er priserne faldet betydeligt i de seneste år, især nu i 2024. Over tid betaler investeringen sig tilbage gennem de lavere energiregninger, som solceller kan give. De fleste boliger i Danmark kan se afkast inden for 8 til 15 år. 

Myte 2: Solceller virker ikke i overskyet vejr 

Virkelighed: Solceller producerer strøm i dagslys, men de arbejder også under overskyede forhold. Moderne paneler er også blevet mere effektive og fungerer godt i nordiske klimaer som det danske. Produktiviteten afhænger selvfølgelig af årstiden, men du høster solenergi hele året rundt, uanset vejrforholdene. 

Myte 3: Solceller kræver meget vedligeholdelse 

Virkelighed: Solcelleanlæg kræver minimal vedligeholdelse, f.eks. rengøring og årlig inspektion. Solceller har ingen bevægelige dele, hvilket mindsker risikoen for mekaniske problemer. 

Myte 4: Solceller beskadiger taget 

Virkelighed: Korrekt installerede solpaneler beskytter faktisk dit tag. Montørerne sørger for, at alle gennemføringer er tætte og beskytter taget mod naturlige elementer. 

Myte 5: Solceller ødelægger husets udseende 

Virkelighed: Ikke nødvendigvis. Moderne solceller er elegante og kan integreres i husets design. Der findes forskellige typer og farver, så du altid finder en type, der passer præcis til dine behov. Desuden kan de placeres, hvor du vil have dem, så længe de får det optimale sollys. 

Myte 6: Solenergi er ikke pålidelig 

Virkelighed: Solceller har en levetid på 25-30 år og er meget stabile i deres energiproduktion. Med moderne batterilagringsløsninger kan man lagre overskydende energi, som solcellerne genererer i løbet af dagen, og bruge den senere, fx om natten eller på overskyede dage. Dette gør solenergi til en pålidelig og vedvarende energikilde, selv i områder med skiftende vejr. 

Myte 7: Solceller gør huset sværere at sælge 

Virkelighed: Solceller gør faktisk huset mere attraktivt. Købere sætter pris på reducerede energiomkostninger og miljøfordelene. 

En sandhed om solcellemarkedet 

Der er mange virksomheder på solcellemarkedet i dag, og mange af dem er forholdsvis nye og viser ikke altid deres priser tydeligt. Nogle tilbyder all-inclusive-løsninger, mens andre kun viser basispriser. For at tydeliggøre kan priserne variere, afhængigt af om pakken inkluderer montering, forskellige invertermærker, størrelser, paneltyper og så videre. Det gør det svært for kunderne at sammenligne tilbud, især når de modtager flere. Vi arbejder for at guide vores kunder og hjælpe dem med at vælge den bedste løsning for dem – åbent og gennemsigtigt.

Del dette indlæg